<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Venstre og Enhedslisten jubler i kor over mere statskontrol

Den nye barselsordning er et udtryk for en forfejlet gammeldags tilgang til ligestilling og familielivet.

Et politisk flertal lægger nu op til at ændre barselsordningen. Ordningen vil i højere grad diktere, hvilken forælder der må tage barsel, og hvornår. Men den er dybt forfejlet. Den er udtryk for en gammeldags tilgang til ligestilling og familielivet og er lavet til en traditionel lønmodtagerkultur. Det burde få ethvert friheds- og rettighedselskende parti til at tage kraftig afstand fra et så centralistisk og formynderisk forslag.

Ja, om ikke andet, så burde det naturligvis altid bekymre, når socialisterne fra Enhedslisten og SF har travlt med at omfavne forslaget. Så ved man, at det oftest handler om mere magt, kontrol og detailstyring af borgernes tilværelse.

Men ikke hos Venstre.

Nej, hos Danmarks ”liberale” parti bakker man til fulde socialisterne op. Her hilser man øget tvangsfordeling, mindre selvbestemmelse til familierne og øget statsliggørelse velkommen.

At Venstre fortsat betegner sig som et liberalt parti, er vel nu på grænsen til markedsføringsloven.

Venstres holdningsændring er da også sket så hurtigt og uovervejet, at man ikke engang har fået ændret sin hjemmeside. Her er et lille udpluk af, hvad de tidligere har sagt:

»Og vi mener, at det er et familieanliggende, hvor den enkelte familie skal have lov at indrette sig, som man finder det bedst,« sagde Troels Lund Poulsen i Altinget i 2018.

»I modsætning til andre partiers skiftende holdning til øremærket barsel til mænd har Venstre ikke ændret holdning. Venstre siger nej, fordi vi ikke mener, at vi politikere skal diktere, hvordan de danske børnefamilier fordeler barslen imellem sig. Derfor var vi også glade, da regeringen brød deres løfte om at øremærke barsel til fædre, ligesom vi også er glade for, at beslutningsforslaget, da vi sidst havde det, ikke blev stemt igennem. I Venstre ser vi gerne, at flere fædre afholder en del af deres barsel, men vi mener ikke, at det er politikerne, der skal bestemme, hvordan familierne skal afgøre det,« sagde Fatma Øktem i Folketinget i 2015.

»Det skal være op til den enkelte familie at afgøre, hvordan barselsorloven skal fordeles,« står der på Venstres hjemmeside.

Nu har jeg intet imod, at partier ændrer standpunkter i sager. Men når man samtidig med sin nyopfundne holdningsændring ser sig berettiget til klandre de partier, som ikke har ændret holdning, for at være dobbeltmoralske og snæversynede for at have den holdning, som man selv havde for få dage siden… ja, så bliver det jo bare pinligt.

Og det må man sige, at Venstres ageren i denne sag er. De står hellere sammen med socialisterne i Enhedslisten og SF og råber på mere stat og detailstyring af familiernes tilværelse. Venstre mener åbenbart ikke, at mænd er i stand til at samarbejde og tilrettelægge barsel med de kvinder, som de har fået børn med. Nej, de har behov for, at mor stat kommer rendende og tager noget fra kvinderne og giver det til mændene. Det er frygtelig nedværdigende.

Samtidig føler man sig berettiget til at sige, at det ligefrem er godt for kvinderne, at de kommer hurtigere væk fra deres børn og tilbage på arbejdsmarkedet, og at det mindsker forskellen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

Ja, tvang og kvoter mindsker input-forskelle, men bliver det bedre? Nej, det gør det ikke. Jeg tror på ingen måde på, at vi skaber flere iværksætterkvinder, ved at man nu forringer deres barsel og tvinger dem hurtigere ud på arbejdsmarkedet.

Jeg frygter, at resultatet bliver flere børn tidligere i institution, imod deres forældres grundlæggende ønske. For vi skal huske, at forældrene stadig er tvunget til at agere i landet med verdens højeste skattetryk og derfor ofte ikke har mulighed for bare at tage mere selvfinansieret tid hjemme med børnene.

Løsningen ligger der faktisk. Nye Borgerlige vil lade barslen følge barnet. Det vil være reel ligestilling. Det giver den fornødne frihed til familierne. Om det så er mor, far, bonusmor eller bedsteforældre, der fordeler det imellem sig … ja, hele pointen er jo netop, at det skal politikerne blande sig udenom. Jeg tror på, at forældre vil deres børn det bedste, og at de bedst selv ved, hvordan deres hverdag kan indrettes.

Hvis Venstre og socialisterne i Enhedslisten og SF reelt ønskede ligestilling og frihed for familierne, så ville de støtte dette. Men det gør de ikke. For i deres optik så ved de som politikere bedre end familierne. Derfor jubler Venstre og Enhedslisten i kor.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Lars Boje Mathiesen (f. 1975) er folketingsmedlem for Nye Borgerlige, valgt i Østjylland. Han betragter sig selv som borgerlig, har markante holdninger til prioriteringerne i den offentlige sektor og er kritisk debattør omkring den nuværende samfundsudvikling. Han har arbejdet som selvstændig, underviser og musiker.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere
Af Louis Jacobsen
14.10.21, 08:15
Det burde være ligetil at boykotte VM i Qatar. Men vi har syltet beslutningen, og nu har fodboldlandsholdet tilmed klaret sig suverænt godt. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
13.10.21, 13:45
Lad os nu sige det, som det er. En baby i folketingssalen er et mediestunt. Og medierne bakker op. Læs mere