<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Politikerne dræbte Smukfest uden grund

Det giver ganske enkelt ikke mening, det som foregår på Christiansborg.

Da regeringen og en række partier præsenterede den nye nedlukningsaftale stod det lysende klart, at de havde besluttet sig for, at der ikke skulle afholdes festivaler i år rundt i landet.  

Jeg havde faktisk heller ikke forventet andet fra regeringen. De har hele vejen igennem stået på et overforsigtighedsprincip, hvor man længe har forladt princippet om bare en snert af proportionalitet.

Godt nok havde Mette Frederiksen siddet og sagt på tv, at hun da forventede at Smukfest ville kunne afholdes, men selvom mange sikkert hoppede på den, så var det jo blot endnu et mediestunt i rækken.

Gad vide om beslutningen reelt ikke allerede var taget?

Men det er både en dårlig og yderst forhastet beslutning, partierne bag aftalen har truffet. Lad mig skitsere nogle tal, som selvfølgelig er estimater, men de understreger med al tydelighed, hvorfor beslutningen er forfejlet.

På nuværende tidspunkt har ca. 1,4 millioner fået tilbudt første stik. Tilmed er risikogrupperne og de ældste vaccineret. Et estimat på hvor mange der allerede har haft corona ligger mellem 4-600.000. Det betyder ca. 2 millioner danskere.

Dette tal vil blot stige frem til sommeren. Jeg har endnu ikke fået nogen dokumentation fra sundhedsministeriet, der påviser at covid-19 skulle agere fuldstændig anderledes end andre sæson virusser, og derfor pludselig vil accelerere og komme ud af kontrol i løbet af sommeren her i de nordiske lande.

Og der er absolut intet som tyder på, at der skulle komme et pres på sundhedsvæsenet. Det siger sundhedsstyrelsen også selv, som forventer et dalende indlæggelsestal fremover, da vacciner, immunitet og sæsoneffekten vil blive stadig kraftigere. Desuden er det heller ikke folk i risikogrupperne, der normalt deltager på Smukfest. 

Når vi så kigger frem på august og sammenligner med tallene fra sidste år og ser hvor lave de var sidste år, hvor der tilmed var færre med overstået forløb, slet ingen vaccinerede og ej heller et coronapas, så bliver det soleklart at den politiske beslutning om reelt at lukke Smukfest i 2021 er dybt forfejlet, unødvendig, og blot truffet for at passe ned i regeringens fortælling.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Lars Boje Mathiesen (f. 1975) er folketingsmedlem for Nye Borgerlige, valgt i Østjylland. Han betragter sig selv som borgerlig, har markante holdninger til prioriteringerne i den offentlige sektor og er kritisk debattør omkring den nuværende samfundsudvikling. Han har arbejdet som selvstændig, underviser og musiker.
Seneste blogs
Af Pia Kjærsgaard
18.06.21, 12:42
Regeringen skal spille med åbne kort – ikke bruge myndighederne som bølgebrydere. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.06.21, 11:00
Det er bekymrende, når fagfolk sår tvivl om, hvorvidt de jurister, der uddannes nu, er dygtige nok. Den advarsel kan man ikke sidde overhørig. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.06.21, 21:01
Måske skal også grønlandske politikere besinde sig på, at medierne agerer vagthund over for magtmisbrug. Læs mere
Af Louis Jacobsen
17.06.21, 20:45
Sygeplejerskerne viser mod ved at insistere på blive både hørt og taget alvorligt. Læs mere
Af Utku H. Güzel
17.06.21, 20:19
Billederne af holdkammeraternes beskyttende-cirkel omkring Eriksen, sekunderne efter hans kollaps og alle de ‘god bedring’ beskeder som både fansene, men også mange andre kendte og ukendte personer, sendte til Eriksen, fik mig til at tænke på, at vi som mennesker faktisk godt kan samles om én ting, nemlig vigtigheden af et menneskeliv. Læs mere
Af Carolina M. Maier
17.06.21, 13:00
Alt for mange bruger alt for ofte alt for meget tid på brok og kvæl. Episoden i Parken mindede os om, hvor meget kostbar tid vi risikerer at spilde i vores liv på knubbede ord. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
15.06.21, 16:47
Det er helt i orden at mobbe medlemmer af Krifa, mener SF's folketingsmedlem. Læs mere
Af Henrik Dahl
15.06.21, 09:15
Kampen imod aktivistisk skodforskning er ikke blot en politisk markering. Det er en kamp for at beskytte fredelige og uskyldige borgere imod, at komplet skøre teorier pludselig bliver gjort til den virkelighed, de er nødt til at acceptere. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.06.21, 12:10
Peter Starup kan ikke se for sig, at Danmark tager et opgør med måden at fortolke de internationale konventioner på. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.06.21, 10:00
Et sundt samfund reflekterer over tidens toneangivende sandheder og ligger hverken under for magelighed eller konspirationsteorier om hudfarve og køn. Læs mere