<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nej til vaccinepas i Danmark

Et vaccinepas internt i Danmark er både forfejlet og ganske unødvendigt.

Der bliver nu talt om at vi skal indføre et vaccinepas internt i Danmark. Selvom jeg sagtens kan forstå at det kan virke tillokkende i håbet om at lukke samfundet hurtigere op, så vil det både være et forfejlet og unødvendigt indgreb mod grundlæggende borgerrettigheder. 

Unødvendigt, fordi der vil blive leveret et så stort antal vacciner, så alle der ønsker at blive vaccineret, vil kunne blive det inden sommeren. Men så længe skal man ikke vente.

Nu vil der nemlig langt tidligere end forventet være tildelt vacciner til dem, som måtte ønske det i høj-risikogrupperne, og derfor vil restriktionerne kunne hæves langt tidligere. Israel og England har lavet fremskrivninger og jeg vil selvfølgelig bede Sundhedsstyrelsen om en tilsvarende for Danmark om hvornår man vurderer, at sundhedsvæsenet vil kunne følge med, og hvor krydspunktet ligger. 

Forfejlet, da et vaccinepas i Danmark i princippet vil være tvangsvaccine, hvis man gør det til en betingelse, for at kunne deltage i samfundet. 

Læg hertil at vi skal værne om det grundlæggende princip, at vores sygdom/sundheds tilstand er et privat anliggende. Vi skal som borgere ikke tvinges til at oplyse dette hverken til private firmaer, foreninger eller personer, for fx at kunne overvære en fodboldkamp, koncert etc. 

Der findes borgere, som ikke kan tåle en vaccine grundet forskelle sygdomme. De skal ikke påtvinges at skulle skilte med dette, for at deltage på ligefod med resten af samfundet. Vores sygejournal skal kunne forblive privat. 

Når vi så taler om et vaccinepas for at kunne rejse til andre lande, så er det på en række centrale punkter en anden sag. 

Dels findes det allerede, så det ville ikke være en ny opfindelse. Det har eksisteret i mange år og været ganske ukontroversiel. En række lande sætter allerede nu krav til dette. 

Dernæst, så hverken kan eller skal vi her i Danmark kunne bestemme, hvilke regler andre lande ønsker at indføre for adgang til deres territorium. 

Det er principielt. 

Ligesom andre lande heller ikke skal kunne tvinges os til at indføre det på dansk jord. 

Derfor kan det give fin mening, at udenrigsministeriet selvfølgelig faciliterer og hjælper de danskere, som har brug for et sådan, så det bliver så let som muligt at rejse igen mellem landene, og erhvervslivet kan fungere. 

Men at indføre et vaccinepas internt i Danmark vil både være forfejlet og ganske unødvendigt. 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Lars Boje Mathiesen (f. 1975) er folketingsmedlem for Nye Borgerlige, valgt i Østjylland. Han betragter sig selv som borgerlig, har markante holdninger til prioriteringerne i den offentlige sektor og er kritisk debattør omkring den nuværende samfundsudvikling. Han har arbejdet som selvstændig, underviser og musiker.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.10.21, 08:45
Igen og igen møder vi indvandringens iboende dilemma, som tvinger os til at tage politisk stilling. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere