<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Afskaf §266b – den såkaldte racismeparagraf

De politiske korrekte skal ikke længere kunne misbruge loven for at at undgå at blive holdt ansvarlig for deres svigt.

Ytringsfriheden udgør selve fundamentet for Danmark som retsstat og demokrati. Den blev grundlovsfæstet ved demokratiseringen, idet man vurderede, at retten til at ytre kontroversielle holdninger, stille kætterske spørgsmål samt at kritisere magthaverne uden frygt for retlig forfølgelse, var et gode af fundamental betydning, der ville beskytte os mod totalitære strømninger.

Imidlertid er ytringsfriheden i Danmark under pres som følge af straffelovens §266b – den såkaldte ”racismeparagraf”, der i strid med grundlovens ånd groft indskrænker ytringsfriheden ved at kriminalisere en række udtalelser om kontroversielle politiske anliggender, navnlig kritik af indvandring og islam. Følgelig udgør §266b et redskab for venstrefløjen til at censurere politiske opponenter, hvis udtalelser de helst ser elimineret fra den offentlige debat.

Paragraffen udgør en stor demokratisk udfordring, idet bestemmelsen reelt giver især venstrefløjen lovhjemmel til retligt at forfølge politiske opponenter, hvis holdninger man ønsker elimineret fra den offentlige debat.

Det er dog ikke primært Christiansborg-politikeren, men snarere den jævne dansker, som siger tingene, som de er, der må frygte §266b. For den almene dansker kan det virke umuligt at afgøre paragraffens rækkevidde, og derved skræmmer §266b potentielt denne del af befolkningen væk fra den offentlige debat eller får dem til at udøve selvcensur.

Truslen om straf for at ytre de forkerte tanker er i sagens natur dybt kritisabelt og totalitært. Det giver staten en form for sindelagskontrol over befolkningen.

Yderligere er §266b i en retlig henseende et juridisk makværk, idet bestemmelsen indebærer manglende forudsigelighed, samt at retspraksis efter bestemmelsen bærer præg af stor vilkårlighed, hvilket anses for at være særdeles uacceptabelt i et retssamfund.

Ytringsfriheden skal netop beskytte folks ret til at ytre kontroversielle og stødende holdninger. Det er netop disse holdninger, ytringsfriheden er kommet til for at beskytte. Derfor bliver den reelle ytringsfrihed bid for bid nedsmeltet, når politikere kriminaliserer kontroversielle holdninger – også selvom bestemmelsens angivelige motiv er at ”beskytte udsatte grupper mod hadefuld tale”, hvilket der imidlertid ikke er meget der tyder på, at bestemmelsen rent faktisk gør.

Staten bør i det hele taget holde sig fra at idømme borgere strafferetlige sanktioner på grund af holdningstilkendegivende udtalelser – og specielt, når disse forekommer i en politisk kontekst. Fordømmelsen af usympatiske mennesker sker borgerne imellem, og er ikke et anliggende, der tilkommer staten at blande sig i.

Derfor har jeg stillet et beslutningsforslag om at afskaffe §266b. Retsstaten, demokratiet og ytringsfriheden må utvivlsomt veje tungere end enkeltpersoners følelser. Og som folkevalgt er det min fremmeste opgave at kæmpe slaget for ytringsfriheden og demokratiet, når disse er under pres.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Lars Boje Mathiesen (f. 1975) er folketingsmedlem for Nye Borgerlige, valgt i Østjylland. Han betragter sig selv som borgerlig, har markante holdninger til prioriteringerne i den offentlige sektor og er kritisk debattør omkring den nuværende samfundsudvikling. Han har arbejdet som selvstændig, underviser og musiker.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.10.21, 08:45
Igen og igen møder vi indvandringens iboende dilemma, som tvinger os til at tage politisk stilling. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere
Af Desiree Ohrbeck
15.10.21, 16:09
Den bedste måde at fejre fodboldslandsholdets succes på er at blive hjemme. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
15.10.21, 14:58
Regeringen og dets socialistiske parlamentariske grundlag giver flere penge til DR. Læs mere
Af Harun Demirtas
14.10.21, 14:00
Ingen forældre kommer i paradis for at begå overgreb på et barns kønsorgan – og slet ikke under dybt bekymrende forhold. Stop med det! Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
14.10.21, 08:18
Helle Thorning-Schmidts nye bog er værd at læse. Den er som at høre hende tale. Og fuld af selverkendelse. Læs mere