<img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=&amp;ev=PageView&amp;noscript=1">
Dette er en annonce. Luk her

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Radikale Venstre vælter regeringen

Nye trusler, ny deadline til Mette Frederiksen om klimaplanen. Men er truslerne bare bluff? Ender det, som da Anders Samuelsen kravlede op i sit træ i sin tid?

Ja, det burde jo faktisk have været overskriften i juni 2020. For Morten Østergaard havde slået det stort op. En stemme på De Radikale, og så ville man sikker på at regeringen blev holdt fast. Hvis ikke regeringen leverede…. Ja, så ville De Radikale trække støtten.

Og budskabet var klart fra Morten Østergaard. Han tonede frem i alle de store medier, hvor han direkte adspurgt, om de Radikale trækker støtten til regeringen, hvis aftalen ikke er på plads inden 5. juni: »Ja. Så kan vi ikke se os selv i øjnene, og så er fundamentet for regeringen væk.«(Berlingske 26/2)

Morten Østergaard blødte dog lidt op for kravet grundet corona og gav regeringen frem til sommerferien. Der kom ikke en klimaplan og handlingsplan før 5. juni. Den kom heller ikke før sommerferien. Ja, den er først lige ved at være på trapperne. Så regeringen kaldte altså de Radikales bluff.

Det skal dog ikke forhindre Morten Østergaard og Co. i at fortsætte ned ad samme vej. Så nu er de fremme med truslerne igen. Nu er der så sat en ny deadline, som hedder finansloven. Og hvis regeringen ikke levere inden da, så må vi alle forstå, at så trækker De Radikale støtten. Jo, jo…..

Det er både sjovt og skræmmende at se hvor lidt partierne lærer af hinanden og historien. Kan I huske Liberal Alliance? Deres konstante trusler viste sig at være ren bluff, og reelt blot et redskab for at nogle få mennesker kunne få deres personlige ambitioner om ministerbiler opfyldt.

Det er fint for dem, men partiet bliver ødelagt, og vælgernes dom har indtil videre været benhård overfor disse partier.

Et ultimatum er kun effektivt, hvis andre rent faktisk vurderer, at man er villig til at trykke på knappen. Det var De Radikale så ikke, og for hver ny trussel, så skader de reelt set nu mest af alt sig selv.

Prisen bliver i hvert fald højere og højere, hvis de ikke trykker på knappen. Måske laver de en LA’er? Jeg har godt nok kun været i folketinget i et år, men hvis der er noget som karrierepolitikerne sigter efter og drømme om, så er det at blive minister. Og når man har været, så handler det meste om at komme dertil igen. Om dette er blevet styrende for Morten Østergaard, vil tiden vise.

Hvis man kan huske processen op til regeringsrokaden i 2016, så er der en del sammenfald. Måske ser vi en genopstået S, RV, SF regering. Ja, hvem ved… måske vil Pernille Skipper også med. Hun står til at forlade folketinget efter næste valg, så hvis hun skal nå noget, så skal hun rykke nu, eller skifte parti.

Der er selvfølgelig også et valg. Selvom jeg personlig vil hilse et sådanne velkommen, så tror jeg næppe på den mulighed. I hvert fald ikke her i efteråret. Årsagen er corona. Hvem vil tage ansvaret for den potentielle risiko, der ville være ved at afholde et valg her til efteråret? Nej, vel? Mette Frederiksen vil ikke, og det skal derfor komme fra støttepartierne.

SF gør det ikke. Enhedslisten er godt nok igen også ude at true med at vælte regeringen. Men den fortælling har vi ligesom også hørt før. De er heller ikke klar. For hvis der kommer valg, så er det ikke Pernille Skipper, som skal stå i spidsen, da hun jo nu ikke kan opstille igen. Enhedslisten skal derfor vælge en ny leder, og denne skal lige have tid til at finde sig selv i rollen. Det vil derfor være et vildt sats, hvis de trækker tæppet under regeringen på nuværende tidspunkt.

Og så er vi tilbage ved De Radikale. De har faktisk to argumenter for at gøre det. Dels er der hele klimadagsordenen, hvor der udspiller sig en kamp om blandt en del partier. Ingen har formået at tage førertrøjen på, men alle ønsker det. At tage et såkaldt klimavalg ville kunne sætte det parti, som trykker på knappen i førertrøjen hos den del af befolkningen, som sætter klimadagsordenen øverst.

Men det er også risikofyldt. For måske er denne dagsorden ikke så fyldende ude i befolkningen mere. Folk er bange for at miste deres arbejde. Mange unge har mistet det. Grete Thunberg er tilbage i skole. Det vil også give en vild slåskamp internt i rød blok, som vil kunne rykke vælgere tilbage over midten.

De Radikale har dog en sag mere. Der er en potentielt kæmpe bombe i beskæftigelse. Regeringen har fastslået, at det er De Radikales definition af begrebet, som er gældende. Det betyder, at når Arne får sin pension, så er man oppe på et minus tæt på 10.000 i beskæftigelsen. I forståelsespapiret står det tydeligt, at det skal modsvares med tiltag, som får det i balance igen. Det var vigtigt for De Radikale. Det betyder reformer. Reformer, som venstrefløjen vil have meget svært ved at spise.

Så måske er en kombination af disse to nok til at De Radikale mener de kan drage fordel af et valg.

Man skal passe på med at spå om fremtiden, da man kan komme til at se så frygtelig dum ud bagefter. Et valg er selvfølgelig en mulighed, men det kan også ende i en bunke tilkendegivelser om at man vil kigge på nogle aftaler. Hvis der er noget som politikerne er mestre i, så er det at sparke svære beslutninger til hjørne.

Så her kommer min spådom. Vi ser et lettere kaotisk forløb, hvor partierne forsøger at maksimere deres medietid, og så har De Radikale enten stemt for finansloven eller rykket sig ind i ministerbilerne.

Vi andre kan så sidde og ryste lidt på hovedet over at se historien gentage sig fra sidste valgperiode.

Lige på den her, tager jeg dog hjertens gerne fejl.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
  • Vi beklager problemerne med visningen af kommentarsporet. Der bliver arbejdet på en løsning. Vh. Jyllands-Posten
Profil
Lars Boje Mathiesen (f. 1975) er folketingsmedlem for Nye Borgerlige, valgt i Østjylland. Han betragter sig selv som borgerlig, har markante holdninger til prioriteringerne i den offentlige sektor og er kritisk debattør omkring den nuværende samfundsudvikling. Han har arbejdet som selvstændig, underviser og musiker.
Seneste blogs
Af Jesper Theilgaard
23.10.21, 14:00
Det burde give nervøse trækning hos alverdens regeringer og deres befolkninger, når optakten til COP26 i Glasgow er så nedslående, som tilfældet er. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
22.10.21, 11:00
Mette Frederiksen lever til fulde op til sit løfte om at ligne Anker Jørgensen. Hans økonomiske politik kom nær afgrunden. Hvad med efterfølgerens? Hvor ender den? Læs mere
Af Henrik Dahl
21.10.21, 13:45
En klumme i svenske Aftonbladet er en opvisning i, hvordan man gør vold på virkeligheden, så den passer til ens egen opfattelse af den. Læs mere
Af Søren Gade
21.10.21, 13:00
Priserne på gas og el eksploderer, men hvad er alternativet? Atomkraften har været placeret i skammekrogen i årtier. Men vi har ikke råd til at negligere energiformens muligheder som en del af en grøn løsning. Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.10.21, 08:19
Danmark tager ikke ligestillingen alvorligt nok, og det har konsekvenser for placering på internationale ranglister, så det er på høje tid, at sagen tages op i Folketinget. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.10.21, 08:45
Igen og igen møder vi indvandringens iboende dilemma, som tvinger os til at tage politisk stilling. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.10.21, 13:00
Han ville få min stemme, hvis jeg var fransk. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.10.21, 19:00
Der er vel ingen, som er i tvivl om, at nutidens mantra er blevet vækst og velstand. Det kapitalistiske system tillader simpelthen ikke, at vi stopper op og lige trækker vejret. Læs mere
Af Marie Høgh
15.10.21, 17:00
De eneste, der kan drage til ørkenlandet alene for sportens skyld, er fodboldspillerne. Alt andet er politik i rå form. Læs mere