Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Gymnasieelever skal ikke bruges som kegler i integration

Nye Borgerlige står som eneste parti udenfor den aftale, som nu tvinger unge på indvandrertunge gymnasier.

Jeg er så træt af dialogkaffe og lappeløsninger når det kommer til de indvandringsproblemer, vi står over for i dette land! Sidst er det gået det ud over vores gymnasieelever.

Der er problemer med indvandrertunge gymnasier. De er kendetegnet ved vold, hærværk og uro i klasserne - og et bundlavt karaktergennemsnit. Og hvad gør regeringen så ved det? Indfører tvangsfordeling af gymnasieelever.

Sagen gør mig rasende - og vi i Nye Borgerlige gik selvfølgelig ikke med i den politiske aftale, som de her tvangsflytninger er et produkt af.

Nu undrer du dig måske over, hvorfor der ikke har været mere modstand fra de andre partier mod denne tvangsflytning. Men det er ganske enkelt fordi partier som Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er med i denne vanvittige aftale, og så er der kommet mundkurv på, så borgerne derude ikke finder ud, hvem der reelt støtter dette vanvid, som foregår.

Den aftale betyder, at stærke elever tvinges ind på de problemfyldte gymnasier, mens nogle de problemskabende indvandrere skal spredes ud på alle gymnasier.

Man har kunnet læse flere historier i medierne de seneste måneder, hvor unge gymnasieelever er blevet nægtet optagelse på velfungerende gymnasier i deres nærområde og istedet blevet sendt ud til indvandrertunge gymnasier - nogle gange på tværs af kommunegrænser.

Med andre ord ressourcestærke unge mennesker, der har søgt ind på gymnasier med en høj faglighed, som bliver til sociale eksperimenter for regeringens mangfoldigheds-projekt.

Undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil begrunder regeringens beslutning således:

”Det er en opgave som voksne mennesker at stå fast og sige til de unge mennesker, at det er vigtigt, at I kommer til at gå på uddannelser med en mangfoldighed, der afspejler befolkningen. Det står indimellem i modsætning til elevernes frie valg.”

Så vi bare skal acceptere, at den mangfoldighed, vi ikke alle har valgt i vores land, nu skal trækkes ned over hovedet på vores gymnasieelever? - aldrig i livet!

Resultatet som kommer ganske hurtigt, er at vi vil se en opblomstring af private gymnasier. Det er er også ganske fint. Det har jeg intet imod. Men hvad med de unge, der ikke har den mulighed? Skal de så bare være tvunget til at være kegler i regeringens integrationsprojekt.

Vores børn er landets fremtid. De skal ikke tvinges ind på gymnasier med en forudbestemt andel indvandrere, der kommer fra belastede områder og ikke bidrager med andet end uro og ballade.

Mange af disse ballademagere med indvandrerbaggrund er så fagligt svage, at de reelt ikke hører hjemme på et gymnasium.Vores børn skal ikke betale regningen for skiftende regeringers fejlslagne udlændingepolitik.

Men ansvaret falder også hos alle de forældre, som år efter år bliver ved med at stemme på de samme partier. Det må forhåbentligt snart gå op for dem, at det har konsekvenser. De traditionelle partier taler meget, men når det kommer til handling, så gør de oftest det modsatte af hvad de siger.

Så hvis du har børn, og du ikke ønsker de skal tvinges til at være integrationsprojekts kegler for en forfejlet indvandring, så skal du tage ansvar og handle nu. Hvis du fortsætter som du plejer, så bliver det dine børn, som er de næste, der bliver tvunget til at betale prisen.

Det ønsker jeg ikke, derfor kæmper jeg og Nye Borgerlige som de eneste imod denne tvangsflytning.



Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Lars Boje Mathiesen (f. 1975) er folketingsmedlem for Nye Borgerlige, valgt i Østjylland. Han betragter sig selv som borgerlig, har markante holdninger til prioriteringerne i den offentlige sektor og er kritisk debattør omkring den nuværende samfundsudvikling. Han har arbejdet som selvstændig, underviser og musiker.
Seneste blogs
Af Isabella Arendt
04.07.20, 15:03
I et års tid nu har vi alle ventet på, hvad de borgerlige partier mon stiller op med sig selv. Vi har brug for en fælles borgerlig vision. Ikke som krisehåndtering eller valgflæsk, men som en reel vision for, hvor Danmark skal bevæge sig hen om ikke bare fire år, men 40 år. Læs mere
Af Mikael Jalving
04.07.20, 14:00
Hvis Grønland bliver selvstændigt, vil selvstændigheden vare ca. 15 minutter og en ny kolonisering begynde. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
03.07.20, 15:00
Den står på ferie i Danmark, og på vej rundt i landet er der stor rigdom at hente i kirkernes kalkmalerier, for de fortæller også en historie om det moderne menneske. Læs mere
Af Nauja Lynge
03.07.20, 10:14
Det nytter ikke at give danskerne skylden for de mange fordomme mod grønlændere, som lever i bedste velgående og forhindrer grønlændere i Danmark i at kunne hvile i deres identitet. Læs mere
Af Mikael Jalving
02.07.20, 14:14
Er det tilladt at maskere forbrydernes etnicitet for befolkningen? Læs mere
Af Martin Ågerup
02.07.20, 08:47
Der er forskel på at være pragmatisk (en nødvendighed i politik) og at være principløs. Læs mere
Af Utku H. Güzel
01.07.20, 19:05
Vores forbrug og vækstfokuseret levevis har tydeligvis en negativ effekt på klimaet. Læs mere