Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kan man beskatte mundgylle?

Morten Østergaard vil nu beskatte al forurening. Det åbner muligheder.

På TV 2-nyhederne kunne man se, at De Radikale nu vil beskatte al forurening. Ja, alt skal beskattes. Vi har derved åbnet op for den ultimative fanatisme.

Partiets fremstød bliver bakket op af indslag på de sociale medier, hvor Morten Østergaard mener, at vi bare skal gøre, som De Radikale siger, så vinder vi mennesker klimakampen.

Vinde klimakampen! Et håbløst begreb, som bruges for at skjule kompleksiteten. For hvis det er en kamp, så kan man jo enten vinde eller tabe, og hvem vil gerne tabe?

Men at træffe de bedste valg på dette område har meget lidt med en simpel kamp at gøre. Det er en frygtelig simplificering af et yderst komplekst område, hvor vi reelt ikke har den nødvendige viden til at træffe de omfattende beslutninger, som politikerne nu vil træffe.

Men det forhindrer ikke Morten Østergaard og hans allierede. For dem handler det reelt set om magt og stemmer. Læg også mærke til farveretorikken.

Det grønne skal vinde over det sorte. Grøn-sort, sort-grøn. Ved en retorisk simpel farvekodning, så skaber man illusionen om, at det man vil, er det rigtige pga. en farve.

At virkeligheden så er langt mere kompleks, også her, er ligegyldigt for dem.

Og det leder hen til det sidste eksempel, jeg lige i denne omgang vil fremhæve. Sammenblandingen af miljø- og klimapolitik. Ja, de kan på visse områder påvirke hinanden. Men det er altså ikke CO2-niveauet, der bestemmer, om vi har rent drikkevand, eller om der er luftforurening i byerne. Men man skyr ingen midler, og hvis folks frygt for ikke at have rent vand kan bruges, så bruger de det!

Jeg håber, flere danskere med tiden gennemskuer, at disse politikere reelt set blot bruger klimadagsordenen som endnu et værktøj til at sikre sig mere magt og styre befolkningen. Det er grundlæggende, hvad det handler om.

Hvorfor så det? Jo, for når befolkningen rent faktisk leverer på det, som politikerne ønsker, så bliver de straffet alligevel med nye afgifter.

Se blot på solcelleejerne. De valgte den løsning, som politikerne ønskede. Da de så havde gjort dette, så smed politikerne da lige efterfølgende øgede udgifter efter dem.

Når borgerne i Aarhus f.eks. bruger mindre vand, som politikerne ønsker, så laver man da blot lige en ekstra ny fast afgift, som ikke er baseret på forbrug længere.

Og når politikerne fabler op om, at vi skal køre i elbiler (hvilket ikke gør den store forskel lige nu), men alligevel laver en finanslov, som ikke fjerner afgifterne på disse, så udstiller man altså bare sig selv. Tilmed så nægter man pure at kigge nærmere på f.eks. kernekraft, som ville kunne løse en stor del af de udfordringer, som de selv skitserer op.

Nej, det handler reelt set meget lidt om klima og miljø. Det handler om at kunne styre befolkningen, og det handler om magt. Afgifter og skatter er et magtfuldt middel til at gøre borgerne afhængige af politikerne.

Derfor bruger politikerne denne kampretorik og farveretorik. Nøjagtig samme tilgang, som man i 1990’erne og 2000’erne gjorde på indvandringsområdet. Her blev det også gjort til en kamp om, hvorvidt man havde et godt eller dårligt menneskesyn. Hvis man var kritisk over den masseindvandring, som politikerne ønskede, så var man pr. definition et dårligt menneske.

Det samme forsøger man nu at skabe på klimaområdet. Hvis man stiller sig kritisk over for politikernes nytteløse og håbløse afgiftsdagsorden, så er det, fordi man er ligeglad med Jorden. Man er et sort menneske.

Så derfor tænker jeg lige, okay, lad mig prøve at lege med. For når Morten Østergaard nu vil beskatte alt, der forurener, gælder det så også mundgylle? … Så ville han opleve sin egen medicin. Han ville jo blive beskattet til tavshed.

Se, det er jo en håbløs retorik at bibringe til en politisk debat. Men det er præcis sådan, jeg har det, når jeg oplever den retorik, som bliver fremført af Morten Østergaard & co.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Lars Boje Mathiesen (f. 1975) er folketingsmedlem for Nye Borgerlige, valgt i Østjylland. Han betragter sig selv som borgerlig, har markante holdninger til prioriteringerne i den offentlige sektor og er kritisk debattør omkring den nuværende samfundsudvikling. Han har arbejdet som selvstændig, underviser og musiker.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
03.08.20, 21:12
Jeg anbefaler på det varmeste at se denne film og bruge den til debat om forholdet mellem grønlændere og danskere. Men lad os ikke trække i den modsatte offerrolle og tro, at den ikke får international succes, fordi instruktøren er hvid.   Læs mere
Af Mikael Jalving
03.08.20, 17:07
Med syrerne var det anderledes. Der var jo tale om powerflygtninge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
02.08.20, 20:20
Sverige vil synke ned i et dybt mørke i kraft af forandringerne i sammensætningen af befolkningen. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
02.08.20, 15:06
Hvem er egentlig mest uværdig. Den tvungne eller den tvingende? Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
31.07.20, 12:00
Det er oprørende, at hospitalernes manglende hygiejne kræver tusinder af menneskeliv. Læs mere
Af Nauja Lynge
31.07.20, 10:43
Hovedingrediensen i fordomme mod grønlændere er selvstyrets sejlende sociale område og dansk uvidenhed.   Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
31.07.20, 09:44
Engang var Danmark også dansk syd for den nuværende sønderjyske grænse. I løbet få årtier blev det fortysket. Og forsvandt for altid for Danmark. Læs mere
Af Isabella Arendt
30.07.20, 20:59
Morten Messerschmidt er i dag ude med udtalelser om, at han og DF skal gå til kamp for kristne værdier. Desværre har han fuldstændig misforstået, hvad kristne værdier er. Det er farligt! Læs mere
Af Henrik Højlund
30.07.20, 17:45
Coronapandemien har endnu en gang rejst det gamle spørgsmål om Guds troværdighed. Hvordan kan så meget lidelse finde sted i verden, hvis Gud er god og almægtig? Men det spørgsmål er kun for alvor relevant, hvis Gud kun er Gud på menneskets præmisser. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
30.07.20, 15:16
Vi bor i et lille land, og derfor har vi brug for at komme ud og suge nye indtryk til os Læs mere