Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvis man skriver dette navn, så bliver man blokeret på de sociale medier

Bliver vores ytringsfrihed reelt ødelagt, og hvorfor reagerer magthaverne ikke?

Der findes en kendt engelsk politiker/aktivist/debattør/journalist. Han er kritisk mod den massive ikke-vestlige indvandring. Han bliver betragtet som en stor trussel mod det verdensbillede nogle globale relativister ønsker.

En så stor trussel, at de sat sig for at begrænse hans muligheder for at komme til orde og ytre sine holdninger. Men ikke nok med at de har fjernet hans kontoer fra diverse sociale medier, så er det nu også et faktum, at jeg blot ved at skrive hans navn, vil kunne sætte mig selv i en position, hvor jeg risikerer at blive blokeret af forskellige sociale medier, og derved begrænse min mulighed for at ytre mine politiske budskaber som folkevalgt medlem af den danske nationalforsamling. Jeg bruger her begrebet sociale medier, da jeg frygter at min blog ikke kommer ud til mange, hvis jeg nævner navnene på disse sociale medier.

Det er fuldstændig ligegyldigt i hvilken kontekst jeg skriver navnet. Navnet alene, gør at de mener det strider mod deres fællesskabsregler, som de siger skal holde deres platform sikker og imødekommende. Dette er et faktum, og der ligger stribevis af eksempler på dette.

Et navn er altså så stødende og farlig i deres øjne, at de føler sig nødt til at blokerer folk, der blot alene skriver navnet. Manden er ikke massemorder. Manden argumenterer ikke for at dræbe. Han har hverken tortureret eller lavet terror. Han har en holdning til hvad der sker i hans land.

De politiske magthavere vil argumentere for at de sociale medier er private firmaer og selv må bestemme. Sjovt nok, samme partier som ellers gerne stryger om sig med regler, retningslinjer og lovgivning mod virksomheder og brancher. Men her er de mistænkelige tavse og passive. Medierne vil argumentere for DERES ytringsfrihed og redaktionelle ret til at bringe de historier, som de finder relevante, og derfor ser de sig ikke forpligtet til at skrive om det. Og de sociale medier vil hævde at de gør det hele for fællesskabets bedste, og for at skærme brugerne for ting, som de sociale medier mener vil kunne støde dem.

Men realiteten er en anden. Og den åbenbarer en lang mere dyster virkelighed. Han er nemlig blot det seneste eksempel på en række personer, som er en tjørn i øjet på den nuværende politiske, kulturelle og mediemæssige gruppe af magthavere.

De sociale medier ønsker at please disse magthavere, så de kan blive ved med at tjene penge, og ikke bliver begrænset af for megen lovgivning. De etablerede medier har brug for politikerne, så de får historier til deres aviser. Den politiske elite ønsker ikke en kritisk stemme og modstand mod deres dagsorden, som ikke kommer fra den kendte politiske verden, og som de kan håndtere i det velplanlagte politiske teater.

Læg alle disse ting sammen, og du har en meget magtfuld gruppe, som mener de er i deres ret til at kontrollere borgernes mulighed for at få viden, holdninger og synspunkter, samtidig med at de påstår de beskytter ytringsfriheden og borgerne.

Jeg forstår godt argumentet om at en privat virksomhed kan sætte regler op for brug af deres produkt. Men hvis disse produkter har opnået en monopol lignende, eller samfundsmæssig magtfuld position og betydning, så bliver det til mere end blot et spørgsmål om en virksomheds ret til at bestemme. Det kommer til at omhandle vores rettigheder som borgere.

Det bliver til et grundlæggende samfundsmæssigt spørgsmål. Og et spørgsmål, vi som samfund bliver nødt til at forholde os til og debattere.

Det er skræmmende tider, og vi skal passe meget på, at vi ikke gentager fortidens fatale totalitære handlinger.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Lars Boje Mathiesen (f. 1975) er folketingsmedlem for Nye Borgerlige, valgt i Østjylland. Han betragter sig selv som borgerlig, har markante holdninger til prioriteringerne i den offentlige sektor og er kritisk debattør omkring den nuværende samfundsudvikling. Han har arbejdet som selvstændig, underviser og musiker.
Seneste blogs
Af Jens Philip Yazdani
23.10.19, 12:19
Fuck om folk er muslimer. Det er nemlig ikke dét, det drejer sig om, når du mister dit job, når din mor på plejehjemmet pisser sig selv i bukserne uden at få dem skiftet, eller når dine børn får lov at sidde grædende i et hjørne for sig selv henne i børnehaven. Læs mere
Af Isabella Arendt
23.10.19, 11:45
Mit bud er, at regeringen er så vant til tal og regneark, når de ser på mennesker, at de helt har glemt, hvad faglighed er. De er blevet ude af stand til at vise tillid og kan kun tage stilling til mennesker, hvis menneskets hele fremtid bliver reduceret til “10” eller “4”. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.10.19, 11:26
Og førende forskere har som sædvanlig ikke fattet en bønne. Læs mere
Af Peter Kofod
22.10.19, 10:13
Statsministeren slår sig op som folkets stemme i EU-samarbejdet, men intet kunne være mere forkert. Det viser hendes partis handlinger i Bruxelles. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
22.10.19, 06:44
Den har det hele: Ritualer, renhed og skel mellem de omvendte og uomvendte Læs mere
Af Peter Kofod
21.10.19, 11:46
Lad mig sige det ligeud: Jeg håber, brexit bliver gennemført - og jeg ser mig til, at det endelig bliver klaret. Læs mere
Af Camilla Burgwald
21.10.19, 09:54
Kun halvdelen af forældre til børn i 4. og 7. klasse taler med deres børn om børnenes onlineliv. Så hvem skal lære børnene, at det også er sundt at slukke – Youtube, Snapchat eller Tiktok? Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
20.10.19, 22:17
Men ingen er skyldig uden dom Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.10.19, 00:23
Ingen vidste, hvad der egentlig blev stemt om i forbindelse med folkeafstemningen for tre år Læs mere