Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Borgerlig skattepolitik er ægte solidaritet

Vi skal have et opgør med den nuværende egoistiske skattepolitik.

Danmark har verdens højeste skattetryk sammen med Frankrig. Dette er desværre stadig den triste kendsgerning efter fire år med en selvudnævnt borgerlig-liberal regering.

Det er også den triste kendsgerning, at dette høje skattetryk skader muligheden for øget velstand for danskerne.

Derfor burde ethvert borgerligt parti selvfølgelig arbejde benhårdt for, at borgerne skal aflevere færre af deres penge til politikerne. Derfor burde ethvert borgerligt parti selvfølgelig basere fundamentet for sin skattepolitik ud fra, hvilke skatter der samfundsmæssigt skader mest. Dette burde især være en prioritet for danske borgerlige partier, da Danmark på nuværende tidspunkt er det syvendemest lige land i verden. Et samfundsnedbrud grundet en begrænset øget ulighed findes ganske enkelt kun i hovederne på nogle sjove typer fra Enhedslisten – sidst på aftenen til deres sommerfest.

For det er netop ægte solidaritet at bakke op om de løsninger, som gavner fællesskabet mest.

Men den ægte solidaritet har trænge kår i Danmark. Hos mange partier i Folketinget handler det nemlig ikke længere om, hvad der gavner borgerne og samfundet mest. Det handler i højere grad om, hvad der gavner staten og dermed politikerne mest.

Det er lykkedes partier lige fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten at opfinde og dyrke en grundlæggende uretfærdighedstilgang i dansk skatte- og fordelingspolitik, som grundlæggende er baseret på en socialistisk tanke, hvor total lighed kommer før velstand. Det er bedre, vi alle er lige fattige, end vi alle bliver rigere i forskelligt tempo.

Der er intet borgerligt i at forsvare en stats har ret til at tage mere, end hvad du har til dig selv, når du udfører et stykke arbejde.

Staten og politikerne har ingen ret til at straffe dig, fordi du knokler nogle ekstra timer for at spare op til en bil, en ferie til familien eller til at kunne blive selvstændig. Vi skal ikke straffe arbejdsomhed og succes. Denne arbejdsomhed og succes gør nemlig, at der bliver flere midler til løfte de fælles kernevelfærdsopgaver – til gavn for alle.

Men vi har desværre været vidner til, at de traditionelle borgerlige partier har bukket under for denne dagsorden, én efter en. Dansk Folkeparti har længe bekendt kulør som et egentligt Socialdemokrati i deres forfejlede kamp for at bevare topskatten. Venstre og De Konservative tabte kampen i 00’erne, og senest har Liberal Alliance også lagt den grundlæggende værdimæssige kamp i graven til fordel for nogle ministerbiler og småjusteringer, som ikke ændrer ved det grundlæggende skattetryk.

Forleden kunne vi så se, hvorledes tænketanken AE kunne sælge en dybt manipulerende historie om Nye Borgerliges økonomiske politik til en række medier, som ganske ukritisk købte fortællingen. Visse medier accepterede uden tøven den manipulerende tilgang, hvor man i AE kun medtog enkelte bestemte dele af den økonomiske politik og bevidst undlod andre for derefter at konkludere på den samlede økonomiske politik.

Hvis man havde medtaget alle elementer af Nye Borgerliges økonomiske politik, så ville AE og medierne unægtelig være kommet til en anden konklusion. Nemlig at alle danskere får en gevinst, på nær to grupper:

  • Udlændinge, der ikke forsørger sig selv, vil ingenting få.
  • Raske og rørige danskere, der ikke arbejder og ikke er medlem af en a-kasse, vil få en basisydelse på 6.000 kr. om måneden.

Og der er INGEN kommuner, hvor borgerne samlet set vil skulle betale mere, som det bliver fremlagt. Det er direkte i modstrid med de tal, som Nye Borgerlige har lagt frem, og som er gennemregnet af økonomer ifølge principper fastlagt i Finansministeriet.

Derudover underlader Arbejdernes Erhvervsråd bevidst at nævne de positive effekter, som en reduktion af skattetrykket, regelforenkling og decentralisering vil føre med sig:

  • at alle danskere vil få afgiftslettelser for 6.000 kr. om året.
  • at en sænkning af selskabsskatten fra de nuværende 22 til 15 pct. vil øge en LO-families løn med 4.000 kr. om året. En total afskaffelse, som vi vil, vil gøre fordelen for alle danskere endnu større.
  • at planen samlet set vil give 100.000 flere private arbejdspladser
  • at kravet om, at udlændinge skal forsørge sig selv, vil spare de offentlige kasser for mere end 25 mia. kr., som danskerne i dag betaler for meget i skat.

Som socialdemokrat kan man mene, disse ting er dårlige for danskerne. Heri ligger en grundlæggende politisk uenighed. Men debatten skal foregå på redeligt grundlag, og medierne burde ikke bidrage aktivt til en bias-fortælling om ”de onde” borgerlige partier.

Nye Borgerlige er, som navnet siger, et borgerligt parti. Derfor fører vi selvfølgelig også en borgerlig skattepolitik. Det er vi faktisk stolte af. For vi ved, at denne politik vil gavne borgerne mest og skaber vækst og velstand for Danmark i langt højere grad end den nuværende socialdemokratisk model, hvor fokus udelukkende er på at fordele kagen – og ikke gøre den større.

Denne socialdemokratiske dagsorden, hvor man ignorer det faktum, at en nedsættelse af afgifter på hverdagsfornødenheder som el, vand benzin etc. faktisk betyder en procentvis større forbedring i rådighedsbeløbet for laveste indkomstgrupper. Så det egentlige spørgsmål burde faktisk stilles til Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Hvorfor kæmper I socialdemokratiske partier ikke sammen med os borgerlige om at sænke afgifterne?

Og til jer borgerlige vælgere derude: I kan stolt løfte jeres hoveder.

Det er faktisk jer, som kæmper for en egentligt solidarisk og retfærdig skattepolitik.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Lars Boje Mathiesen (f. 1975) er folketingsmedlem for Nye Borgerlige, valgt i Østjylland. Han betragter sig selv som borgerlig, har markante holdninger til prioriteringerne i den offentlige sektor og er kritisk debattør omkring den nuværende samfundsudvikling. Han har arbejdet som selvstændig, underviser og musiker.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
06.12.19, 13:22
Kinesernes strategiske hensyn kan blive rigsfællesskabets værste mareridt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
06.12.19, 10:45
Hold fingrene fra at kriminalisere jødisk omskæring. Forslaget om, omskæring skal betragtes som vold, gør danske jøder hjemløse. For omskæring er en gammel religiøs nødvendighed. Læs mere
Af Jens Kindberg
05.12.19, 22:40
Den laveste socialgruppe bor primært til leje i almene boliger - ikke ligefrem er et miljø, som er befordrende for at komme frem i verden. Der er brug for et politisk holdningsskift. Læs mere
Af Signe Munk
05.12.19, 14:30
Det kniber fortsat med at tage ansvar for den globale opvarmning. Den rammer ikke de største syndere hårdest – tværtimod. Og på COP 25 skal de rigeste lande igen holdes op på løfter om at spytte i bøssen. Læs mere
Af Harun Demirtas
05.12.19, 14:13
Jeg væmmes over de politikere, der sætter sig imod, at vi hjælper afviste udlændinge - bare fordi de er dem, de er. Og selv om mange frivillige er villige til at hjælpe. Læs mere
Af Nauja Lynge
04.12.19, 11:24
Vi har ikke brug for flere hovsaløsninger, som ikke indeholder andet end en ommøblering af dækstolene på Titanic. Læs mere
Af Rune Lund
04.12.19, 09:59
Hvor er det skønt, at vi er sluppet af med den borgerlige regering! Læs mere
Af Isabella Arendt
04.12.19, 08:22
1 pædagog mere for hvert 185. barn. Det er en ommer, SF. Det er en ommer, kære regering. At ville være børnenes statsminister er en titel, man skal fortjene – i børnehøjde – ikke et slogan, man kan lyve om i valgkampen. Læs mere
Af Alex Vanopslagh
03.12.19, 20:38
Denne finanslov gør velfærden dyrere under påskud af at hjælpe borgerne. Men allerede til næste års finanslov - og de mange, der kommer efter - vil vi opleve, at velfærden stadig er utilfredsstillende trods de øgede antal milliarder. Kuren mod den evige fordyrelse af den offentlige sektor er mere frit valg, mindre bøvl og bureaukrati, mere tillid og meget mere konkurrence. Læs mere