Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ta’ en tudekiks, Norge!

Venstrefløjen plejer ellers at have patent på at være dårlige tabere.

Danmark er fortjent verdensmester. Jeg kan faktisk ikke mindes en champion, som har været så dominerende igennem en hel turnering, afsluttende med to udraderinger af Frankrig og Norge. Men ikke kun spillet har været fantastisk. Det har fansene og stemningen også.

Derfor har jeg da heller ikke andet end hovedrysten til overs for de forholdsvis kritiske kommentarer, ikke kun fra norske fans, men også fra fagpersoner inden for håndbolden, når det kommer til de danske tilskueres ageren.

Omdrejningspunktet var de danske tilskuers buhen af den norske verdensstjerne Sander Sagosen, som en del åbenbart fandt både usympatisk, pinlig og udansk.

Så lad os bare tage den:

  • Danmark spiller på hjemmebane i en finale om verdensmesterskabet. Det skal selvfølgelig udnyttes til fulde. Det er en del af spillet.
  • De danske tilskuere viste Norge den forventede respekt ved at være stille under den norske nationalmelodi. Det bør man også.
  • De danske tilskuere begyndte at buhe kraftigt, efter Sander Sagosen forsøgte at filme, eller i det mindste overspillede en konfrontation. Noget, som man heldigvis ikke respekterer i håndbolden. Det kunne fodbolden lære noget af.

Hovedpersonen tog det også som forventet. Sander Sagosen er allerede en verdensstjerne og er vant til stemningen i hallerne. Det er en del af spillet, og spillerne bruger dette proaktivt.

Næste år er det er Norges tur til at være på hjemmebane, når der afholdes EM. Man må da håbe for de norske spillere, at de kan forvente samme fantastiske opbakning, som de danske spillere har fået hele vejen igennem denne slutrunde.

Så årets første tudekiks går til de dårlige tabere fra Norge.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
{"DriveBy-Authorized": 10900489,"DriveBy-NotAuthorized": 10900490,"Returning-Authorized": 10900493,"Returning-NotAuthorized": 10900497,"Fan-Authorized": 10900500,"Fan-NotAuthorized": 10900508,"Default": 10900490}