Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Regeringen vil støtte homofober med milliard

Danske skattekroner sendes til land med vanvittig klapjagt på homoseksuelle.

I Tanzania er homoseksualitet ulovligt og kan straffes med op til 30 års fængsel. Alligevel støttede Danmark landet med 349 millioner danske skattekroner i 2017.

John Magufuli overtog magten i 2015, og har siden dikteret en kurs med stadig færre grundlæggende rettigheder. Han har insisteret på opretholdelsen af gamle love, der f.eks. forbyder unge piger at komme tilbage til deres uddannelse, hvis de har født.

Dette vanvittige ”moralske” korstog har nu taget endnu mere fart, da man i landets største by, Dar Es Salaam, nu officielt jagter homoseksuelle. Guvernør Paul Makonda, som er kendt for at være Magufulis nære allierede, har netop nedsat en specialstyrke til dette formål.

Denne specialstyrke har til opgave at opsnuse, identificere og jagte folk, man mistænker for at være homoseksuelle. Man har tilmed opfordret befolkningen til at kontakte myndighederne, hvis man betragter noget, der ville kunne defineres som homoseksuelt.

Regeringen og Dansk Folkeparti, som står bag de seneste finanslove, burde for længst have slået bremsen i og stoppet al støtte til landet. Men igen har man siddet passivt på hænderne og blot betragtet, hvorledes danske skattekroner bliver sendt ud af Danmark – og ned til Tanzania.

Nu får VLAK og Dansk Folkeparti så en ny chance med den kommende finanslov. Her foreslår regeringen nemlig at give tilsagn til, at Tanzania skal modtage 1.255.000.000 kroner i perioden 2019-2022.

Ja, du læste rigtigt!

Man lægger ganske enkelt op til at bruge over 1,2 milliard danske skattekroner på at støtte og hjælpe et land, som nu officielt jagter homoseksuelle. Dette tilsagn står beskrevet i finansforslaget 2019 (§ 06.32.01. og § 06.32.02.), som VLAK og Dansk Folkeparti netop forhandler i disse dage.

Der er dog intet, som tyder på handling, hverken fra Dansk Folkeparti eller VLAK. Udviklingsminister Ulla Tørnæs udtaler ganske klassisk, at hun da er bekymret, vil observere og tale med EU.

Sagt på en anden måde: De har tænkt sig at fortsætte ufortrødent med denne vanvittige brug af danskernes skattekroner.

Jeg ønsker ikke vi skal forfølge et ”Pax Danmark” via vores udviklingspolitik. Vi skal ikke pådutte Tanzania at kopiere det danske samfund. Men jeg kan på ingen måde acceptere, at danske skattekroner aktivt skal gå til at støtte op om et styre, der nu åbent og aktivt jagter homoseksuelle.

Det er ganske enkelt uacceptabelt. Det er moralsk forkasteligt og uetisk. Det er en hån mod både det danske LGBT-miljø og alle danske skatteborgere generelt.

Samme politikere, der år efter år står i kø for at promovere sig til Pride-festivalen, finder altså ikke en menneskeklapjagt på netop dette miljø så betydningsfuld, at det skal have konsekvenser for brugen af vores skattekroner.

Det er dobbeltmoralsk og hyklerisk ud over alle grænser.

Det eneste anstændige og ordentlige vil selvfølgelig være at meddele styret, at deres ageren ganske enkelt ikke er foreneligt med grundlæggende danske værdier, og at vi derfor selvfølgelig ikke vil støtte landet med danske midler.

Det burde faktisk være ganske simpelt og ligetil.

Så jeg vil opfordre VLAK og Dansk Folkeparti til at vågne op. Sig nu fra overfor denne vanvittige menneskeklapjagt på homoseksuelle. Vis nu lidt respekt for borgernes skattekroner.




Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Lars Boje Mathiesen (f. 1975) er folketingskandidat for Nye Borgerlige i Østjylland. Han betragter sig selv som borgerlig, har markante holdninger til prioriteringerne i den offentlige sektor og er kritisk debattør omkring den nuværende samfundsudvikling. Han arbejder som selvstændig, underviser og musiker.
Seneste blogs
Af Anders Vistisen
23.03.19, 08:46
EU er et spørgsmål om flæskepriser og økonomisk snusfornuft. Det har tilhængerne altid proklameret. Enhver afstemning om EF eller EU har stort set kun handlet om økonomiske konsekvenser for lille Danmark. En velvillig presse har lagt spalter eller sendetid til alverdens håbløse påstande. Læs mere
Af Anna Thygesen
22.03.19, 11:05
Den nordjyske sanger bliver altså nødt til at tale med en psykolog om sit mindreværdskompleks. Det er ikke til at holde ud at høre på. Og det klæder ham ikke. Læs mere
Af Anders Vistisen
22.03.19, 10:51
Medierne svigter deres rolle som neutrale iagttagere, når de tegner deres ensidige glansbillede af EU. Det er en dækning, der mest af alt minder om Komiske Ali i aktion. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.03.19, 19:02
Man konstaterer nøgternt, at de retoriske fronter skærpes. Nuvel, så lad os danse. Læs mere
Af Jan E Jørgensen
21.03.19, 15:37
Nej – politikere skal ikke skamme sig over at bede om "gratis arbejdskraft" Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.03.19, 13:52
Folketingsmedlemmerne er de mest privilegerede i kongeriget. Læs mere
Af Signe Munk
21.03.19, 13:43
Jeg har hørt folk sige, at sygeplejersker ikke skal tale deres fag ned. Det synes jeg simpelthen er en fej påstand. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
21.03.19, 12:44
Hver dag er sparedag i den offentlige sektor. Her bliver der færre og færre penge til børn og ældre. Læs mere
Af Harun Demirtas
21.03.19, 00:03
Husk den tone, vi har været præget af de seneste par år på valgdagen. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her