Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

10 sandheder om folkeskolen

Så ramte et nyt skoleår. Her er 10 ting, som mange partier ikke vil indrømme.

1) Nej, det er ikke et urimeligt krav, at dine børn kommer veludhvilet, mætte og har deres basale skriveredskaber med. Folkeskolen er et tilbud. Hvis du hellere vil hjemmeskole dine børn … så værsgo.


2) Nej, det er ikke lærerens opgave at opdrage dit barn. De medvirker til at danne, forme, uddanne, udvikle, udfolde og en lang række andre aspekter. Men simpel pli, respekt og anstændighed er forældrenes opgave.

3) Nej, vi skal ikke forbyde mobiltelefoner generelt i folkeskolen. Et fælles centralistisk forbud er ren symptombehandling, som dækker over, at visse lærere ikke magter deres grundlæggende klasseledelse, eller der er en ledelse, som ikke har forstået at skabe de rette rammer for den skole, de har ansvaret for.

4) Ja, der burde afskediges langt flere lærere og skoleledere, end hvad tilfældet er. Det er ufatteligt, at når det kommer til vores børn, så accepterer vi, at dårlige undervisere får lov til at influere på kommende generationer år efter år, uden at det har nævneværdig konsekvens. Lærere og pædagoger er ikke exceptionel anderledes end andre faggrupper

5) Nej, man bliver ikke en bedre lærer af at få tvunget nogle arbejdsbetingelser ned i halsen, som mest af alt hører til på et fabriksgulv i 1920’erne. Hvis man ikke har tillid til, at en lærer kan administrere sin tid og løse sine opgaver, så skal man afskedige denne i stedet for kollektivt at straffe alle dem, som kan.


6) Ja, der sker en inflation i karaktererne. Der gør der af tre hovedårsager. Det er en del af dna’et i det nye system, at en lang højere andel af karaktererne vil ligge på 10 og 12, som svarer til A og B. Hvis man ønskede et system, som mindede langt mere om udenlandske, så er det netop, hvad man har fået. Der var også, så vidt jeg husker, en generel inflation i det gamle system. Der er i dag et langt højere pres på lærere fra både elever, forældre, politikere til at levere bestemte karakterer. Man kan lidt firkantet og karikeret sige, at i gamle dage bebrejdede forældrene børnene for en dårlig karakter, i dag bebrejder man lærerne.

7) Nej, folkeskolereformen har ikke gjort folkeskolen bedre, tværtimod. Sjovt nok så har de samme partier, der indførte reformen, bemærkelsesværdigt travlt med at undsige deres egen politik (Det har nok noget at gøre med et kommende valg). Men hey! Går den, så går den! Jeg vil gerne udfordre alle, der mener, heldagsskolen er den rette løsning, til at tage en tur ud i en 7. klasse klokken 15.30 en onsdag eftermiddag. Så taler vi sammen efter det besøg.

8) Ja, de nationale tests burde skrottes. De er dyre. De er upræcise. De tester kun en meget lille del af de samlede fagområder, og de er simple at manipulere. Derudover så bruger forældrene, lærerne og eleverne ofte kun disse i megen lille grad. Men folkeskolereformen skal desværre måles på disse, så det sker næppe. Ja, sjovt nok så indeholder folkeskolereformen det centrale element, at den skal måles via de tests, som mange partier nu tordner imod. Oh, ironiens bitre smag …

9) Nej, afgangsprøverne skal ikke afskaffes. De skal blot redefineres. Omfanget og opsætningen af disse har i dag nået et omfang, hvor det ganske enkelt er løbet af sporet. Det bedste eksempel på dette er vel idrætseksamen, som i omfang og tidsforbrug nu mest minder om en lightudgave af prøverne på langt sværere uddannelser.

10) Ja, der er problematikker med karaktergivningen i folkeskolen. Men at fjerne samtlige er måske det mest håbløse forslag siden skolereformen. Kompleksiteten af denne diskussion gør, at jeg ikke denne gang vil gå længere, men nok senere skriver en separat blog om dette.

Så her har I dem. 10 punkter, som sikkert vil blive debatteret i medierne de næste par uger. Der er helt sikkert flere, men hvis jeg nævnte dem med udlændinge/friskoler/tørklæder, så vil debatten sandsynligvis gå i en helt anden retning end generel skolepolitik.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Lars Boje Mathiesen (f. 1975) er folketingskandidat for Nye Borgerlige i Østjylland. Han betragter sig selv som borgerlig, har markante holdninger til prioriteringerne i den offentlige sektor og er kritisk debattør omkring den nuværende samfundsudvikling. Han arbejder som selvstændig, underviser og musiker.
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
18.01.19, 16:30
Næppe. Men man har lov til at håbe. Lad os kigge i krystalkuglen. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.01.19, 16:30
Folketinget har bevæget sig langt ind over dørtrinet, når det vil kriminalisere ytringer inden for hjemmets fire vægge, og der har det ikke noget at gøre. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.01.19, 11:44
Journalister bør bore mere i, hvor lægerne sjæles fra.   Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.01.19, 20:29
Blablabla, økonomi, blablabla Læs mere
Af Casper Hedegaard
17.01.19, 19:21
Sådan lød det fra min politiske kollega fra Nordsjælland, da vi drøftede kommunalbudget for 2019. Er det retfærdigt, at der er kommuner, der har så mange penge, at de ikke kan nå at bruge dem, hvor andre kommuner må lukke børnehaver og skoler? Læs mere
Af Signe Munk
17.01.19, 17:04
Vi risikerer reformlammelse i hele vores sundhedsvæsen. Og det er virkelig det sidste, vi har brug for. Læs mere
Af Naser Khader
17.01.19, 16:30
Vi må aldrig lade vitale dele af vores samfund være afhængige af ikkedemokratiske stater og interesser, selv om der kan være en kortsigtet økonomisk gevinst. Læs mere
Af Rune Lund
17.01.19, 13:28
Der er mere centralisering, privatisering og ulighed i sundhed på vej, hvis regeringen kommer igennem med sin reform. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.19, 09:37
En befrielse, at akademikere kan skrive så gennemført fornuftigt. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her