Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Må en sygeplejerske bære nazikasket på arbejde?

Islam er en grusom totalitær ideolog, hvis symboler ikke hører hjemme i offentlige danske institutioner.

En aarhusiansk bloddonor ønskede ikke at lade sig betjene af en sygeplejerske, som bar et synligt islamistisk symbol. Ifølge ham, så viste den kvindelige sygeplejerske en åbenlys støtte til denne totalitære ideologi, som betragter ham og andre ikkemuslimer som vantro – og ringere mennesker. Dette skriv fik så en anden muslimsk sygeplejerske til at skrive følgende: »Men er du virkelig i tvivl om, hvorvidt en sygeplejerske med tørklæde kan hjælpe dig, må du finde et land, hvor der ingen muslimer findes«.

Dette er i sig selv en fuldstændig vanvittig sætning. Hvis du ikke vil acceptere islamismens position og synlighed i Danmark, så må du forlade landet. Det er reelt set, hvad næstformanden for Københavnske Sygeplejersker, Harun Demirtas, åbent siger.

Det bliver selvfølgelig forsøgt pakket ind i racistiske anklager mod den aarhusianske bloddonor og alle andre, der stiller sig kritisk. Men budskabet er klart. Vi ser det stadig flere steder. Hvis den oprindelige befolkning i et europæisk land ikke vil acceptere islam med alt, hvad islam indeholder, så ligger problemet hos den oprindelige befolkning, som enten må underkaste sig eller forlade landet.

Nu handlede det denne gang om det islamiske tørklæde på et sygehus, som vi bliver bedt om at acceptere. Vi har også oplevet kønsopdelt svømning, halalslagtet kød, pauser til bøn etc. Nogle vil måske sige, det er uskyldige ting, som ikke har den store betydning. De tror stadig, at hvis vi bare gør nok indrømmelser over for islam, så vil islam naturligvis gøre det samme over for den verdslige, sekulære kultur. Men det håbløst naivt, og uden forståelse for, hvorledes totalitære ideologier fungerer.

Hver gang vi tillader lidt mere islam, så kræver islam endnu mere. Dette vil aldrig stoppe, før islam er blevet dominerende – og alt andet har underkastet sig.

Hvad bliver det næste islamiske, som vi bliver bedt om at acceptere?

Krav om alkoholfrie firmafester i det offentlige, for ellers kan man jo bare blive hjemme.

Krav om kønsopdelt siddepladser i teatret, for eller kan man jo bare blive hjemme.

Krav om halalslagtet kød, ellers kan man jo bare holde sine børn hjemme.

Krav om fejring af islamiske højtider, ellers kan man jo bare stoppe med at være kristen.

Disse eksempler lyder måske som et fjernt, urealistisk fremtidsscenarie, men når vi allerede nu må forholde os til en centralt placeret person i sundhedssektoren, som åbent og stolt siger, at hvis ikke man vil acceptere de islamiske symboler i offentlige institutioner, ja, så må man bare holde sig væk – så er det den virkelighed, der kommer.

Politikerne på Christiansborg er som vanen tro fuldstændig hægtet af. I stedet for at bekæmpe denne totalitære ideologi, så har de stadig mere travlt med at udskamme os andre. Ja, de fortsætter ligefrem stadig med at invitere tusindvis af personer til landet hvert eneste år, som alle åbent betror sig til denne totalitære ideologi. Og efter nogle år, så gør de samme politikere disse personer til danske statsborgere. Hvilket svigt!

Man bliver konstant advaret mod at smide nazikortet i debatter, men når det handler om totalitære ideologier og deres dna, så giver det mening at inddrage nazismen.

Derfor stiller jeg spørgsmålet: Hvad hvis det havde været en sygeplejerske med nazikasket, der skulle behandle en jøde? Ville vi så klandre den jødiske mand for at bede om en anden sygeplejerske? Ville vi overhovedet kunne have en nazist ansat i det offentlige, som krævede at gå med sin nazikasket eller andre synlige symboler? Ville vi have forståelse for, at nazisten proklamerede stolt og åbent, at hvis ikke jøden ville lade sig behandle af en nazist, så måtte jøden jo bare flytte til et andet land …

Forestil jer, hvilken shitstorm det ville medføre. Medierne vil stå i kø for at skrive om det, og de politiske kommentatorer og politikerne ville stå i kø for at fordømme – og kræve handling.

De fleste har heldigvis stadig en forståelse for nazismens grundlæggende tanker. Man ser stadig med afskyr på den undertrykkelse, død, vold og sociale kontrol, som var centrale styrende elementer i denne totalitære ideologi.

Islam er en totalitær ideologi på lige fod med andre totalitære ideologier som kommunisme, fascisme og nazisme. En ideologi, hvor demokratiske rettigheder er begrænsede, hvor ytringsfrihed ikke eksisterer, hvor minoriteter undertrykkes, og kvinder er mindre værd end mænd.

Desværre er islams totalitære dna stadig ikke gået op tilstrækkelig mange. Hvis den var, så ville langt flere bekæmpe den. Vi har desværre en situation, hvor samtlige eksisterende partier på Christiansborg accepterer, at denne totalitære ideologi vokser sig stadig stærkere dag for dag.

Vi ser enkelt partier italesætte, at det da er problematisk med denne udbredelse. Men INTET parti i folketinget er villig til at risikere noget for at redde landet. De største syndere er her de partier, som forsøger at bilde befolkningen ind, at de skam tager udviklingen alvorligt, men som reelt ikke gør noget som helst, der grundlæggende vil ændre denne udvikling.

Zenia Stampe- og Uffe Elbæk-segmentet har jeg længe opgivet. Nej, navnene bag det egentlige svigt i disse år hedder Kristian Thulesen Dahl, Anders Samuelsen, Søren Pape og Lars Løkke. De forsøger at skabe illusionen om, at de gør noget, alt imens de accepterer og støtter op om den nuværende udvikling mod øget islamisering. Et gigantisk svigt mod befolkningen.

Det handler ikke om sindelagskontrol. Det handler ikke om religionsfrihed. Det handler om, hvad vi kan forvente af det offentlige Danmark, som vi borgere jo i stor stil er tvunget til at forholde os til konstant.

Her er min holdning klar. Vi skal selvfølgelig ikke tillade synlige islamiske symboler.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Lars Boje Mathiesen (f. 1975) er folketingskandidat for Nye Borgerlige i Østjylland. Han betragter sig selv som borgerlig, har markante holdninger til prioriteringerne i den offentlige sektor og er kritisk debattør omkring den nuværende samfundsudvikling. Han arbejder som selvstændig, underviser og musiker.
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Anders Vistisen
26.09.18, 10:32
EU prædiker åbenhed og ytringsfrihed, men er selv med til at begrænse ytringsfriheden. Læs mere
Af Christel Schaldemose
26.09.18, 09:17
Venstres Morten Løkkegaard spørger, om Socialdemokratiet bruger overdrivelse og frygt i debatten om social dumping. Spørgsmålet kan med rette sendes videre til Løkkegaard selv. Læs mere
Af Sonja Mikkelsen
25.09.18, 22:02
Omskæring af børn hører ikke hjemme i et demokratisk retssamfund Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
25.09.18, 19:33
Det er fremragende, at Italien omsider har fået en handlekraftig regering. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
25.09.18, 16:12
Tre medarbejdere i Region Midt fik over 8 mio. skattekroner med i lommen. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
25.09.18, 10:49
Der findes ikke mangel på arbejdskraft. Der findes lønkonkurrence. Og klynk. Læs mere
Af Mikael Jalving
24.09.18, 13:48
Vist er der lyspunkter, men end ikke politiet kan snakke problemerne væk. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.09.18, 08:30
Krænkelsesideologien fører os mod amerikanske og kinesiske tilstande. Læs mere
Af Harun Demirtas
21.09.18, 17:25
Efter 9. klasse er der mange unge over 16 år, der falder mellem to stole og først bliver opdaget, når det er for sent. Nu bør vi handle! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.18, 17:15
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.s besparelser. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her