I debatten om licens og mediestøtte er det vigtigt at skelne mellem kvalitativt indhold og det grundlæggende princip, hvorvidt politikerne har ret til at påtvinge os at betale for bestemte medier.
Jeg er absolut ikke fan af alt hvad DR sender, men der er også både programmer og indslag jeg nyder, og som jeg mener har ganske høj kvalitet. Men det kvalitative argument vil oftest være subjektivt, og er reelt set ugyldigt i denne debat. Tilmed kan man rettelig påpege, at hvis noget skaber personlig værdi, så burde man jo også være villig til at betale for det.
Det helt grundlæggende problem er magthavere, som har tilegnet sig uendelige mange socialistiske træk. Det er nu så omfattende, at selv den selvudnævnte borgerlige-liberale regering overhovedet ikke ser det som et problem, at den i realiteten indfører stats-tv i Danmark.
Langt de fleste danskere betaler licens. Det gør de, fordi politikerne allerede på skammeligste vis har nedfældet lovgivning således, at det handler om hardware i stedet for hvilke programmer, man reelt set ser. Nu har Christiansborg så taget skridtet helt ud, og indført tvunget stats-tv. Samtidig vil det for flere familier betyde øget beskatning. Tak kære Regering. Tak!
Aftalen er så proppet med politisk detailstyring, at partierne for evigt nu har mistet retten til at tale om armslængdeprincippet. Det passer mig i grundet fremragende, da begrebet er fuldstændig nytteløs, og mest af alt er en politisk opfindelse for at forsvare unødig brug af skattekroner. Med dette medieforlig er politikerne sprunget ud, som kontrollerende, styrende og indholdsbestemmende – en klassisk socialistisk tilgang.
Politikerne misser heller aldrig en mulighed for at tvinge borgerne til at finansiere partiernes selvpromovering. Og selvom politikerne for kort tid siden tilranede sig endnu flere at borgernes penge til selvpromovering via øget partistøtte, så er de slet ikke færdige. Magten skal jo bevares, og nu åbnede der sig jo lige endnu en anledning. Derfor fik man også brugt endnu flere millioner på at sikre mediedækningen på sig selv til de næste valg.
Men hey! Så længe de bare fortsat påstår, at de er imod partistøtten, så er det jo åbenbart mindre vigtigt i deres optik, hvad de rent faktisk så beslutter.
Listen med unødvendige ”nice to have” projekter, som menes strengt nødvendig er umådelig lang. Men lad mig bare lige nævne mindst 3000 millioner til DR, 120 millioner årligt til filmstøtte, samt en ny tv-station til 50 millioner årligt.
Samlet set mener Venstre, Konservative, Liberal Alliance og DF at det skam er yderst fornuftigt her i landets med verdens højeste beskatning(OECD), at bruge ca. 23,7 milliarder af borgernes penge de næste 5 år på et yderst politisk detailstyret medieindhold.
Det er mere end hvad Storebæltsbroen kostede.
Det seneste medieforlig viser med al tydelighed, hvor forskruet det borgerlige kompas er blevet på Christiansborg. Man tiltror hverken borgerne at administrere deres egne penge, eller hvilke nyheder og underholdning, som de ønsker at betale for.
