Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Nye ansigter, samme politik!

Jeg blev oprigtigt glad, lige indtil statsministeren proklamerede, at den nye minister havde meldt sig ind i Venstre.

Så kom der regeringsrokade. Der var selvfølgelig en ganske pæn overraskelse i udnævnelsen af Tommy Ahlers som Beskæftigelses- og forskningsminister, men i det store hele, så var det reelt endnu en dag i trædemøllen.

Jeg forventer faktisk stor driftsikkerhed med både Jakob Ellemann-Jensen og Eva Kjer Hansen. De er begge garvede politikere, der har befundet sig godt i det politiske univers gennem mange år. Men de er også to bundsolide Venstrefolk, som bakker entydigt op om den politiske linje, Lars Løkke har sat for både Venstre og Danmark de sidste 5-6 år.

Det er en socialdemokratisk linje, hvor man aktivt arbejder for en større offentlig sektor, og vælger bureaukratiet og ”Big Mother” tilgangen til udfordringerne. Det er hverken særligt liberalt eller borgerligt, og slet ikke hvad Danmark har brug for.

Jeg blev ligesom mange andre en smule overrasket over Tommy Ahlers. Men på den anden side, så var der ikke oplagte kandidater i Venstre egen gruppe, så det blev til et eksternt valg. Som selvstædig kan jeg kun bifalde, at der kommer en iværksætter ind bag murene på Christiansborg, men desværre er det også her en omgang blandede bolsjer.

Tommy Ahlers er nemlig en del af det højtbelagte disruptionsråd, som måske er det største ligegyldige floffy-tiltag overhovedet fra denne regering. Der er reelt intet brugbart kommet fra det råd, og jeg tror heller ikke nogen længere forventer dette. Et klassisk regeringsprojekt, som mest af alt skal signalere, at man da gør noget.

Men jeg har stor respekt for succesfulde folk. Der er utroligt nok stadig mennesker, som tror at succesfulde folk ofte bare har været heldige, når det kommer til at skabe økonomisk vækst. Det er noget vrøvl. Det ved alle, der selv har været i det private erhvervsliv eller været selvstædig.

Det kræver visioner, strategi, handleplaner, økonomisk sans og vigtigst, en udstrakt tro på projektet og viljen til at knokle helhjertet for dette. Det håber jeg Tommy Ahlers tager med ind i politik.

Jeg håber, han vil sparke til dåsen, så vi får rykket Danmark. Vi er først nu på vej ud af et økonomisk dødvande, og er stadig lidet stillet til den næste krise, som uden tvivl kommer nærmere.

Derfor blev jeg også gevaldigt skuffet, da jeg hørte Statsministeren proklamere, at Tommy Ahlers havde meldt sig ind i Venstre. 

Det betyder nemlig, at han må købe ind på hele den stagnationspakke, der i dag hedder Venstre. Han skal købe den voksende offentlige sektor. Han skal købe Løkkes bureaukratiske dagsorden, og han skal acceptere, at EU dikterer slagets gang.

Han er ikke den første forretningsmand, som indtræder i politik. Desværre har de tidligere ikke haft det fornødne mod og vilje til reelt at gøre oprør, og de er hurtigt blevet til endnu en halvlunken lemmingforestilling, neutraliseret af et Christiansborg, der slugte dem råt.

Jeg håber Tommy Ahlers har det fornødne mod, til at stå imod presset fra hele maskineriet derinde bag murene. Det vil vi hurtigt se i løbet af ganske få måneder. Vi har brug for forandring i Danmark. Det har Venstre desværre gjort klart, at de ikke har i sinde at gøre.

Derfor vil det kræve en rebelsk dagsorden og vilje, hvis Tommy Ahlers skal lykkedes med egentlige brugbare politiske tiltag. Tiltag, som vi som samfund i høj grad higer efter. Spørgsmålet er om Venstre vil acceptere dette i længden?

Jeg ønsker dem selvfølgelig alle personligt held og lykke med jobbet. Det er på sin plads, og selvom jeg er politisk uenig med Venstre ofte, så kan man godt ønske personerne bag det godt.

Politikere skal bedømmes på deres handlinger – og mindre på deres ord.

Derfor skal vi holde nøje øje med deres handlinger de næste par måneder.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Lars Boje Mathiesen (f. 1975) er folketingskandidat for Nye Borgerlige i Østjylland. Han betragter sig selv som borgerlig, har markante holdninger til prioriteringerne i den offentlige sektor og er kritisk debattør omkring den nuværende samfundsudvikling. Han arbejder som selvstændig, underviser og musiker.
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
18.09.18, 19:47
Grænser er tegnet om på ny hele vejen gennem historien. Det vil også ske i USA en dag. Læs mere
Af Anders Vistisen
18.09.18, 16:44
Dansk erhvervsliv med Dansk Industri i spidsen vil have flere udlændinge til Danmark. Men det tager ikke selv ansvar for samfundsudviklingen og jamrer konstant. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
18.09.18, 15:31
Hvorfor lukker politikerne kulturelle tv- og radiokanaler, der er klassisk public service? Det giver ikke mening. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
18.09.18, 09:52
121 forskellige grupperinger, i 66 forskellige lande. Truslen er global, de fleste ofre er dog muslimer. Denne form for terrorisme har kun været voksende, også i Vesten, og intet peger på, at den har toppet. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.09.18, 22:50
Men hvordan kan danske politikere navigere rundt i indblanding fra kinesere, amerikanere og russere? Det kan de naturligvis ikke. Og der er projekter i gang i Grønland, som faktisk er langt mere bekymrende. Men af uvisse årsager er det umuligt at få danskere til at forstå Kinas interesser i Grønland. Dette selv om det vil påvirke den danske stat på mange måder. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
17.09.18, 22:27
Var Venstre-politikeren en ægte frihedselsker, ville han forsvare Danmarks frihed og sin egen frihed til at sige sin mening. Han gør ingen af delene. Læs mere
Af Mikael Jalving
15.09.18, 07:35
Den ideologiske globalisering er for nedadgående og findes efterhånden kun i EU, blandt svenske journalister og skønlitterære forfattere. Læs mere
Af Nauja Lynge
14.09.18, 10:34
De bruges som usmagelig valgflæsk på bekostning af de unge. Læs mere
Af Jens Kindberg
13.09.18, 22:22
Den europæiske generationskontrakt er vigtig for fremtidens Danmark. Læs mere
Af Gitte Seeberg
13.09.18, 21:32
Respekt for den nye politiske fokus på de forsømte erhvervsuddannelser, men spørgsmålet er, om den ikke kommer en postgang for sent. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her