Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jeg er træt af forældre, der klynker!

Når forældre klager over manglende penge til deres børns konfirmation, udstiller de i høj grad blot deres egen uansvarlighed.

Endnu en konfirmationstid står for døren. En tid fyldt med glæde, spænding, og også en del bekymringer. Nu er bekymringer en naturlig del af livet. Derfor skal dette blogindlæg absolut heller ikke tages til indtægt, for et ønske om endnu mere statslig- og offentlig indblanding, der ganske forfejlet konstant forsøger at skærme mennesker fra livets realiteter.

Dette skriv er vel nærmest det modsatte.

Konfirmationen er nemlig også traditioner. Og ligesom ved juletid, så begynder medierne nu at fodre os med de klassiske ”det er synd for mig” historier om folk, der ikke har råd til at afholde konfirmationen. 

Lad mig slå det helt fast med det samme, da jeg ellers stensikkert vil få ”menneskesynskortet” smidt i hovedet, at jeg skam har sympati med mennesker, der står og har bekymringer. Jeg anerkender til fulde, at der kan være enkelte tilfælde med ekstraordinære omstændigheder, hvor alle rationelle tænkende mennesker vil kunne se og anerkende, at situationen er ekstrem og enestående. Det er uforskyldt.

Men disse enkeltstående eksempler, må på ingen måde afholde os fra at se kritisk på det ulidelige klynkeri fra andre forældregrupper.

Der er forældre, hvor det stadig kan komme som en økonomisk overraskelse, at deres 13-årige teenager skal konfirmeres.

Men hør nu her!

Allerede ved fødslen ved forældrene sandsynligvis, hvorvidt man forventer, at barnet bliver kristent og derfor skal konfirmeres. Det er dyrt at få børn, men det er stadig et frivilligt valg. Derfor må man selvfølgelig tager ansvaret som forældre. Det er ikke samfundets ansvar.

Lad os sætte et eksempel op:

Hvis man fra barnets fødsel lægger 100kr til side om måneden(1 pizza og cola), så resulterer det i knap 14.000 kroner til at afholde begivenheden for. Jeg skal ikke gøre mig til dommer, hvorvidt dette er et stort eller lille budget, men det er i hvert fald rigeligt til at kunne købe tøj, en gave og invitere nogle gæster.

Hvis man igennem 13 år sidder så hårdt i det, at man ikke kan lægge 100 kroner til side, så skal man overveje sine faste udgifter, eller tage noget ekstra arbejde.

Selvom man sidder hårdt i det, så er det for de fleste muligt at finde 100 kroner i sit budget. Hvem kan sige sig fri for at købe en ekstra pose chips, en pakke cigaretter, eller have en hund eller kat? 

Vi bliver nødt til at stoppe med at bebrejde alle andre for de livsvalg, vi selv træffer her i livet.

Hvis du har fået børn velvidende, at du reelt set ikke har det økonomiske grundlag til at understøtte dette, så har du fejlet, og ansvaret er dit.

Hvis du vælger at bruge dine penge på cigaretter, hundemad og take-away, i stedet for at spare op til dit barns vigtige begivenheder, så har du fejlet, og ansvaret er dit.

Jeg underkender på ingen måde, at det er en træls, ubehagelig og hård situation at stå i. Jeg er selv forælder, og ønsker ligesom alle andre, at kunne give mine børn en masse ting.

Vigtigst, så ønsker jeg at give mine børn et værdisæt, hvor de oplever og forstår vigtigheden i at tage ansvar for sin tilværelse.

Hvis de ønsker at blive konfirmeret, så vil jeg støtte dem i det. Men jeg vil også kræve, at de tager ansvar for dette valg. Det kan de fx gøre ved at dele aviser, gå med reklamer, eller andet arbejde, som kan være medfinansierende til den dag, som jo er deres.

Det gør mig måske til forfærdelig forældre i nogens øjne. Mine døtre vil sikkert hade mig for det, når jeg kræver at de skal stå tidligt op lørdag morgen i regnvejr, og arbejde for den fælles fest vi skal holde. Jeg vil til gengæld nyde et par timer sammen med mine døtre, som så snart vil være voksne, og derfor flyver væk fra reden.

Dette er ikke en moralprædiken. Jeg vil nemlig ikke bestemme, eller gøre mig til dommer over andres prioriteringer. Men jeg gider vitterligt heller ikke høre på folks klynk over de valg, de selv har truffet her i livet.

I er de voksne. I er forældrene. Tag ansvar!

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Lars Boje Mathiesen (f. 1975) er folketingskandidat for Nye Borgerlige i Østjylland. Han betragter sig selv som borgerlig, har markante holdninger til prioriteringerne i den offentlige sektor og er kritisk debattør omkring den nuværende samfundsudvikling. Han arbejder som selvstændig, underviser og musiker.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
13.11.18, 15:38
Prisen for dansk berøringsangst betales af mindretal og udsatte borgere. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.11.18, 10:38
Nye tal og undersøgelser må få herboende muslimer til at stille sig selv dette spørgsmål og forsøge at nå frem til et svar. Helst så højt, at vi alle kan blive klogere. Læs mere
Af Anders Vistisen
12.11.18, 10:10
Cirkus Venstre slår til igen. Nu skal vi med i bankunionen for at bekæmpe hvidvask og udbyttesvindel. Det har bare intet med hinanden at gøre. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
12.11.18, 08:55
Hvorfor skal der altid en journalist til at styre den politiske samtale? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.11.18, 00:25
Kun EU kan løse migrationsudfordringerne Læs mere
Af Mikael Jalving
11.11.18, 06:35
Det er, som om jorden er blevet flad. Vrangforestillingen skyldes især liberalister og marxister. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.11.18, 15:15
Det gør forhåbentlig ingen, og så udtræder Italien af euroen. Læs mere
Af Casper Hedegaard
10.11.18, 10:05
Blogindlæg om, hvordan udbetalingen af de 111 mio. kr. i socialstyrelsen kan være udtryk for en uheldig tendens, der gør staten sårbar for svindel. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
10.11.18, 09:59
Røde Kors har ondt i moralen. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her