Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvorfor forsvarer Cepos-direktøren ikke retten til at gå med bare bryster ned ad Strøget?

Martin Ågerup sammenligner burkaen med Muhammedtegningerne – og så går det galt.

Den langstrakte debat om burkaforbuddet har én god ting ved sig: Den har vist, hvor langt væk fra virkeligheden mange liberalister stadig befinder sig, og hvor meget skade de kan forvolde kulturkampen, hvis nogen da lytter til dem.

I 2010 lånte det borgerlige Danmark stadig så meget øre til dem, at f.eks. Venstre dengang ikke ville støtte Naser Khaders forslag om burkaforbud. Og mange lyttede benovet til Jacob Mchangama, der søsatte en hel ny forening til forsvar for ytringsfriheden og burkaen, bl.a. fordi Trykkefrihedsselskabet angiveligt havde svigtet fatalt. Vi havde nemlig ikke erklæret burkaforbuddet krig, men som forening blandet os uden om, fordi vi ikke havde og ikke har en holdning til bestemmelser om påklædning. Slemme os!

Så nu ville han forsvare ytringsfriheden ”principfast” ved både at være imod burkaforbud, minaretforbud og noget, han kaldte ”højrekulturalisme”.

Det sidste har han vistnok lagt på hylden, men kampen mod burkaforbuddet er stadig hjerteblod.

Man skal kunne gå klædt som man vil, lyder argumentet. Men hvorfor er det så også kun burkaforbuddet, der kan sætte liberalisters blod i kog? Hvorfor laver de ikke underskriftindsamlinger, debatmøder og foreninger til kamp for den umistelige ret til at gå nøgen ned ad Strøget? Det må man nemlig ikke i dag. Det offentlige rum er ikke uden regler (spørg bare Uwe Max Jensen) og nudisme er, uanset set det vel er en form for ideologi, ikke tilladt overalt.

Gudskelov, vil jeg bare sige. Det var nøgenhed nok på min barndoms badestrande og kønt var det sjældent.

Men fraværet af indignation over ordensbekendtgørelsens nudismeforbud viser en påfaldende mangel på principfasthed hos højtråbende liberalister som Jacob Mchangama og Martin Ågerup.

Senest har Ågerup, der ellers normalt holder sig på afstand af kulturkampen, hævdet, at vi svigter forsvaret af Muhammedtegningerne ved at forbyde burkaen.

Jo, det skrev han. Erasmus Montanus har ikke levet forgæves, selv om vi her er ude i en husmandsudgave af montanisk nonsens-syllogisme:

”Hvis man må tegne profeten, må man også tage burka på”.

Jeg savner som nævnt den næste:

”Hvis man må tegne profeten, må man også vise bare bryster på Strøget”.

Hvorfor ser vi ikke CEPOS-direktøren gå til kamp for flere tissemænd i det offentlige rum? Det skyldes sikkert, at han er sådan et pænt menneske og at han ikke har tænkt sine tanker til ende.

Sagen med burkaen er jo, at burkaen, hvis den skal fortolkes som en ytring, er en ytring, der samtidig udsletter afsenderen. Burkaen er individ-udslettende. Jeg’et forsvinder under den sorte sæk, markant udtrykt ved udraderingen af ansigtet, der bogstaveligt spærres inde af et gitter.

Ytringen er altså ikke bare anonym, men anonymiserende.

Et frit samfund bygger på myndige mennesker, der kan stilles til ansvar for, hvad de siger og gør. Deraf det hæderkronede ideal om, at man skal ”kæmpe med åben pande”.

Burkaen kvæler det myndige menneske ved at usynliggøre det.

Det er selvfølgelig så bizart, at det kan blive nødvendigt at forbyde det, hvis burkaen begynder at gøre sig gældende i vores samfund.

Derfor er et maskeringsbud i vore situation elementært og sund fornuft.

At vi til gengæld er ude i et randområde og at forbuddet næppe får den store betydning er også klart. Et forbud mod at offentligt ansatte bærer politiske uniformer, her i blandt hidjab, ville være en langt bedre værn af vores frihed. Men det er en anden sag.

Burkaforbuddet har som en fremkaldervæske vist, at liberalister stadig ikke forstår en bønne af den kulturkamp, vi står i.

Hør bare Ågerup, der erklærer, at integration primært handler om ”selvforsørgelse”. Hvis altså bare islamisterne kommer til at tjene penge, springer de sikkert ud som glade tilhængere af frisind. Sødt, men så overfladisk, at det næsten er rystende.

Nej, kære Ågerup. Det hele handler ikke om penge, principper og skattenedsættelser.

Vores frihedsrettigheder er ikke dumpet ned fra himlen, men groet langsomt ud af en kultur, der er værd at bevare.

Vil vi forsvare vores frihed, skal vi også forsvare vores kultur.

Tænk, hvis CEPOS-direktøren ville prøve at forstå det i stedet for at holde sig til sin enfoldige Erasmus Montanus-logik.

Men jeg har lært lektien:

I kampen for vores frihed og vores kultur må vi se i øjnene, at CEPOS og la-la-liberalisterne er vores modstandere, ikke vores allierede.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og formand for Trykkefrihedsselskabet.
Seneste blogs
Af Anders Vistisen
20.02.18, 09:35
EU-tilhængere forsøger at miskreditere Europol-aftale og råber endnu engang ”Ulven kommer” Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.02.18, 16:34
Men globalisterne har en interesse i at påstå det modsatte. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
19.02.18, 14:57
Vægtede målinger som Berlingske Barometret er måske ikke så retvisende, som man lige skulle tro ved første øjekast. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.02.18, 12:34
Storbritannien er en nation med fødselsveer. Pludselig diskuteres der politisk indhold i stedet for positioner, markeringer og taktiske krumspring. Læs mere
Af Signe Munk
16.02.18, 08:39
Kald dog en spade for en spade. Læs mere
Af Mikael Jalving
15.02.18, 14:08
Når du træder ind i en af disse endnu eksisterende katedraler, er det som at træde ind i en tidskapsel og mærke, hvor meget du har misset i mellemtiden. Læs mere
Af Jens Kindberg
15.02.18, 08:03
Alternativet er, at velfærdssamfundet smuldrer. Læs mere
Af
14.02.18, 21:58
Jeg har bare så stor respekt for prins Henrik. Han var sjov, sød, klog og vidende. Måske for klog til os her i Danmark. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her