Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Adam Price rammer plet, når han beskriver en bispevalgkamp i Folkekirken

men ikke når han fremstiller seriens præster som melodramatiske og selvhøjtidelige.

”En præstedatter eller en anden som kender folkekirken godt skal kunne se serien uden at krumme tæer.” Sådan siger Adam Price, manden bag DR Drama-serien ”Herrens veje”, der lige har haft premiere.

Jeg skal indrømme, at mine og min families tæer undervejs var lidt sammenkrøllede – og der var dog op til flere præstedøtre iblandt os.

Når f.eks. en provst i den danske folkekirke, oven i købet vist nok af grundtvigsk-tidehvervsk observans, raver rundt ude foran kirken og brøler Fader Vor i raseri mod Vorherre, fordi han har tabt anden runde i en bispevalgkamp, så – ja, så har jeg bare meget svært ved at genkende situationen. Og bevare alvoren.

Det er godt drama, melodrama, men fraværet af humor og selvironi i præsteportrætterne svækker miljøskildringen. Især i betragtning af, at selvironi og sarkasme er så markant et træk i den del af dansk kirkeliv, der er præget af Kierkegaard. En strømning, der har skabt en præstetype, der hellere ville rive hovedet sig selv end optræde så hæmningsløst selvhøjtideligt som provst Krogh gør det i ”Herrens Veje”.

En ærlig sag. Price ser det hele udefra; det indrømmer han selv.

Det forhindrer ham heldigvis ikke i også at ramme plet her i første afsnit.

Beskrivelsen af bispevalgkampen kunne f.eks. næsten være en beskrivelse af det nyligt overståede valg i Lolland-Falster stift og afslører nogle temmeligt bizarre sider af Den danske Folkekirke.

I det seneste bispevalg skete der nemlig det gådefulde og triste, at den oplagte kandidat, Poul Joachim Stender, der både er farverig, selvstændig og karismatisk, tabte til en bleg og politisk korrekt kvindelig kandidat. Havde Stender vundet, havde vi fået en biskop, der lå på linje med flertallet af Folkekirkens medlemmer i synet på islam og som havde evnen og modet til at give de islam-pleasende biskopper i Haderslev, København og Roskilde tiltrængt teologisk modvægt.

Det skete ikke, præcis som det ikke skete i første afsnit af ”Herrens Veje”, hvor Johannes Krogh kommer i vanskeligheder, da han i en bispevalgduel understreger, at Den augsburgske bekendelses fordømmelse af islam står ved magt og bør gøre det. Selv om det ikke er andet end klassisk kristendom, udlægges det som vildt kontroversielt og balladen får Krogh til at tabe hovedet og bruge ukloge udtryk om sin modpart, der ender med at få sympatien og stemmerne.

Det er fiktion, men det kunne være virkelighed.

Midt i en tid, hvor flere og flere – fra Matthias Tesfaye til Uffe Østergård - får øjnene op for, hvad islam er for en størrelse, er islamkritik stadig haram i Folkekirkens top. Ja, faktisk mere end nogensinde.

Det er ikke første gang, Folkekirken er 10 år bagefter den åndelige udvikling i landet, men det nye er, at det denne gang måske ikke ændrer sig, fordi tendensen er selvforstærkende.

I bispekollegiet er der ingen, der kan eller vil tale islam-fedteriet imod, så sandsynligvis vil man bare hælde endnu flere kirkekroner i dialogkaffe og imam-fingerfletning og holde ihærdige islammissionærer som f.eks. Massoud Fouroozandeh endnu mere ude. Og med den tiltagende topstyring og centralisering i folkekirken har toppen mere magt end nogensinde før.

Fortsætter udviklingen, risikerer Folkekirken bizart nok at ende som et kulturradikalt reservat.

”Herrens Veje” gav indblik i denne besynderlige folkekirkelige virkelighed, der er ukendt for mange. Det fortjener den ros for.

Vi kikker med næste søndag hjemme hos os.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og fhv. formand for Trykkefrihedsselskabet. Hun er medlem af DR's bestyrelse.
Seneste blogs
Af Anna Thygesen
17.11.18, 07:35
Hvad ville vi ikke vinde på integrationsfronten og udbredelsen af vores gode værdier, hvis alle ikkeetnisk danske unge fik muligheden for et år på efterskole? Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
16.11.18, 20:47
Læger uden Grænser bør stadig undersøges for kriminelle aktiviteter. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
16.11.18, 20:11
Støjberg må følge Dansk Folkeparti og acceptere en dispensationsordning for udsendelse af børn. Læs mere
Af Jens Kindberg
16.11.18, 16:45
Alternativet er udmeldelse af EU. Læs mere
Af Nauja Lynge
16.11.18, 09:27
Afskaf regionerne – og tag selv ansvaret! Læs mere
Af Signe Munk
16.11.18, 08:35
Jeg kan forstå, at regeringen endelig har fattet sympati for erhvervsskolerne. Læs mere
Af Rune Lund
15.11.18, 13:58
Det er virkelig det helt centrale spørgsmål, der presser sig på i forlængelse af dagens skandale i finanssektoren. I morgen er der nok en ny igen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
15.11.18, 11:45
Ansvarlighed er et nøgleord i diskussionen om Europas fremtid. At forlade EU er ikke løsningen på de udfordringer, vi står over for. I denne uge fik vi to meget forskellige bud på Europas fremtid. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.11.18, 09:17
Rigsfællesskabet er vigtigt for EU, USA, Kina og Rusland. Det er tragikomisk, at vi ikke selv kan se det. Læs mere
Af Anders Vistisen
15.11.18, 08:51
EU-tilhængere brugte 100-året for afslutningen på Første Verdenskrig til at hylde EU som fredens projekt. Men det er for letkøbt og historieforvanskning. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her