Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Er der en læge til stede, der kan tage sig af prins Henrik?

Vi kan allesammen se, at noget er helt galt med prins Henrik. Lad os få klarhed, frem for den uværdige udstilling af en olding, vi ser for tiden

Én ting er påfaldende ved det aktuelle drama i kongehuset. Jo værre, prins Henrik opfører sig, jo større bliver støtten til dronningen.

Vel forsøger de velkendte, forbenede republikanere at benytte sig at lejligheden til at slå på tromme for deres dødssyge sag, men interessant nok slår de ikke rigtigt igennem.

For de allerfleste af os udløser sagen ikke monarki-kritik, men derimod dyb medfølelse med dronningen. Ikke alene udsættes hun for den mest hjerteløse behandling af sin guldbrudgom, hun må også bære sorgerne ordløst under fuld mediebevågenhed. Alligevel bliver hun ved at gøre sin pligt som regent uden at kny. Dronningen står i denne tid ene og stærkt.

Selvfølgelig er prins Henriks opførsel pinlig, perfid og undergravende, men der skal mere, meget mere, til at rokke det fundament, vores ældgamle kongehus hviler på.

Folkets kærlighed styrker dronningen og dermed monarkiet.

Men spørgsmålet er selvfølgelig, hvad der dog er sket med prinsgemalen. Det er jo ikke rigtigt, at der går en rød tråd fra hans tidligere, mangeårige virke i landet og til det seneste udbrud. Lad os ikke midt i den rimelige indignation over hans aktuelle opførsel glemme, at han tidligere optrådte helt anderledes. I knap 50 år passede han sine pligter som prinsgemal med omhu og værdighed (kun skæmmet af det pinlige brok over hans titel).

Han har fra den dag, han kom til Danmark i 1967 vidst, at traditionen krævede at han skulle stedes til hvile side om side med dronningen i Roskilde Domkirke og må også længe have kendt til deres fælles mausolæum. Han kunne have gjort oprør for 25 eller 30 år siden, han kunne have krævet skilsmisse a la Diana. Han gjorde intet af den slags, men bakkede i stedet sin kone op i hendes vigtige gerning.

Det er først som olding, han går amok, og smadrer sit eget eftermæle noget så eftertrykkeligt. Det er tragisk for ham. Men spørgsmålet er selvfølgelig, om han overhovedet stadig er den prins Henrik, vi hidtil har kendt.

Det virker rent ud sagt som om, der er akut brug for lægebehandling, gerne af en specialist i geriatrisk psykiatri.

Hvis prinsen er syg, hvad meget tyder på, findes der både en forklaring på og undskyldning for hans opførsel. En diagnose vil med andre ord være det mest nådige.

Vi har jo alle, helt uønsket, fået kendskab til dette sygdomsbillede. Derfor kan kongehuset ligeså godt tage næste skridt og indvi offentligheden i, hvad prinsen fejler.

Dermed vil medierne også være frataget enhver moralsk ret til at udstille prinsen, så vi fremover slipper for den uværdige udstilling af ham, som især SE og HØR excellerer i.

Kongehuset skal nok overleve, også selv om prins Henrik fortsat går offentligt amok.

Men for hans egen skyld må man håbe, at der kommer klarhed over hans helbredssituation, så han kan få lov at være i fred.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og fhv. formand for Trykkefrihedsselskabet. Hun er medlem af DR's bestyrelse.
Seneste blogs
Af Rune Toftegaard Selsing
17.01.19, 20:29
Blablabla, økonomi, blablabla Læs mere
Af Casper Hedegaard
17.01.19, 19:21
Sådan lød det fra min politiske kollega fra Nordsjælland, da vi drøftede kommunalbudget for 2019. Er det retfærdigt, at der er kommuner, der har så mange penge, at de ikke kan nå at bruge dem, hvor andre kommuner må lukke børnehaver og skoler? Læs mere
Af Signe Munk
17.01.19, 17:04
Vi risikerer reformlammelse i hele vores sundhedsvæsen. Og det er virkelig, det sidste vi har brug for. Læs mere
Af Naser Khader
17.01.19, 16:30
Vi må aldrig lade vitale dele af vores samfund være afhængige af ikkedemokratiske stater og interesser, selv om der kan være en kortsigtet økonomisk gevinst. Læs mere
Af Rune Lund
17.01.19, 13:28
Der er mere centralisering, privatisering og ulighed i sundhed på vej, hvis regeringen kommer igennem med sin reform. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
17.01.19, 09:37
En befrielse, at akademikere kan skrive så gennemført fornuftigt. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
16.01.19, 20:12
Tag nu øjnene væk fra jeres kommunale computerskærm, og hør på hvad manden siger til jer. Læs mere
Af Jesper Guldbrandsen
16.01.19, 18:09
Vi skylder de 8 døde og deres pårørende at lære af ulykken på Storebæltsbroen d. 2. Januar 2019 Læs mere
Af Anders Vistisen
16.01.19, 16:19
EU understøtter - Ifølge den tyske kansler Angela Merkel - illegal migration. Hun og EU står med et forklaringsproblem. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her