*

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Blasfemiparagraffen forgår, men de største trusler mod frie ord består

En stor sejr for ytringsfriheden, men den største trussel: Den islamiske voldskultur er der stadig og vokser sig kun større

Hvor er det en dejlig nyhed. Endelig afskaffes den blasfemiparagraf, der burde være forsvundet samtidig med at Grundloven gav os ytringsfrihed. For krænkefrihed er nu engang en del af ytringsfriheden, også friheden til at ”forhåne noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse”.

Konkret betyder afskaffelsen af §140, at den genoplivning af paragraffen, der var på vej, takket været frygten for islam, nu bliver afværget. Det var også på tide. Det er dybt pinagtigt, at den arme John Salvesen, der tillod sig at afbrænde en Koran i sin baghave, skal møde op i retten i Aalborg 7. juni, alene på grund af sin fuldstændigt harmløse handling. Nu slipper han vel sandsynligvis for straf.

Så det er en dejlig nyhed. MEN. Lad os ikke i glæden glemme, at det kun er en lille, bitte del af truslen mod ytringsfriheden, der nu skaffes af vejen.

Den paragraf, der virkelig presser ytringsfriheden, §266b, består. Og selv om den forsvandt, ville situationen stadig være alvorlig.

For vi er hinsides den tid, hvor ytringsfriheden alene blev truet af de straffelovens krænkelsesparagraffer

 Lad os derfor ikke midt i alle dagens skåltaler glemme, at den egentlige og største trussel mod det frie ord består – og kun vokser sig større: Den islamiske voldskultur, der med det ene terrorangreb efter det andet har skabt bundløs frygt rundt omkring i de europæiske samfund.

For vi ved nu – efter Krudttønden, Bataclan, Manchester og alle de andre terrrorangreb – at staten har mistet sit voldsmonopol. Den er ude af stand til at beskytte landets foreninger og avisredaktioner.

Der hersker, også i Danmark, en uformel retshåndhævelse, som udgør den største og mest vitale trussel mod vores frihed.

Tænk bare på de de facto livstidsfanger, vi har siddende rundt omkring i landet. Jeg tænker på folk som Kurt Westergaard og Lars Hedegaard, der ikke kan gå uden for en dør uden at være mandsopdækket af politiet. Jeg tænker på Ahmed Akkari, der levede fedt og godt i Danmark, så længe han var islamist, men nu har været nødt til at flytte til Grønland, for at kunne leve i fred for sine tidligere allierede. Jeg tænker på alle de andre - politikere, meningsdanner osv – der lever under konstant politibeskyttelse. Flere end nogensinde. Så meget ved vi, men hvor mange, det drejer sig om kan vi ikke få oplyst.

Det uhyggelige er, at vi er ved at ved at vænne os til, at sådan er det.

Siger man noget ufordelagtigt om islam, ja, så er det da klart, at man bliver truet. Selv oplever jeg ofte folk blive dybt forundrede over, at jeg ikke modtager dødstrusler – ofte samme mennesker, der er voldsomt forargede over det, jeg siger om islam og sikkert stemmer på partier, der vil sørger for, at islam vokser sig endnu større i Danmark i fremtiden.

I deres skinhellige enfoldighed er de med til at undergrave vores frihed, ikke mindst vores ytringsfrihed. For det gælder nu engang: Jo mere islam, jo mindre frihed. Herunder ytringsfrihed.

Jo flere islamister, der tildeles statsborgerskab, jo værre for friheden. Jo mere grænsen står åben, jo dårligere vil vores frihed få det.

Set i det perspektiv er det kun en mikroskopisk lille sejr, vi kan i dag kan glæde os over.

Men lad os endelig glæde os – og så gå i krig med resten af truslerne mod vores ytringsfrihed. Der er nok at tage fat på.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og formand for Trykkefrihedsselskabet.
Seneste blogs
Af Jens-Kristian Lütken
13.12.17, 15:32
Hvis ikke en skole må understrege, at julen udspringer af det kristne budskab, så er vi ude på det værdirelativistiske overdrev Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
13.12.17, 12:29
Drengebørn tager skade, hvis deres mødre har været udsat for ftalater under graviditeten. Alligevel har regeringen sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti fjernet afgiften på de skadelige ftalater. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.12.17, 11:48
Skulle man blive gymnasielærer? Så hellere lave en ironman. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
12.12.17, 19:57
Efter Sophie Løhdes angreb på offentlige ansattes løn skylder regeringen svar på, om det er sosuen eller sygeplejersken, der får for meget i løn. Læs mere
Af Siddik Lausten
12.12.17, 18:30
Hvad med at krydstjekke med vælgerne, om LA har opbakning til igen at gamble med den danske velfærd? Læs mere
Af Anders Vistisen
12.12.17, 10:54
I denne juletid bør der i en verden, som plages af nød, elendighed, vold og terror, også være plads til at sætte fokus på lyspunkterne. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
11.12.17, 18:33
Hvis de seneste dages politiske teater var fiktion, ville kaosscenerne fra Finans- og Statsministeriet være kanon underholdning. Desværre er de kaotiske forhandlinger mellem regeringen og Dansk Folkeparti benhård virkelighed, og første akt har allerede gjort Danmark fattigere. Læs mere
Af Annika Smith
11.12.17, 09:18
Så får den en pause fra torturen og slipper for selv at gøre det rigtige helt frem til næste folketingsvalg Læs mere
Af Harun Demirtas
10.12.17, 22:50
Politikerne har skabt et system, hvor man som offentligt ansat bliver opdraget til at opfatte sig i en konkurrence, indtil det går op for en, kampen man kæmper, aldrig kan vindes. For man kan ikke konkurrere eller være i krig mod sig selv. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.12.17, 20:33
EU-modstandere har kun gavn af de tyske socialdemokraters formand. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her