Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vil Tanten rense de kontroversielle debattører ud?

Mens folk flest bliver mere islamkritiske, bliver medieverdenen det modsatte. Resultatet af det vil vi snart se på Berlingskes debatsider.

Det er ret påfaldende: I en tid, hvor flere og flere såkaldt almindelige mennesker får øjnene op for, at vi er under angreb og vi derfor skal forsvare vores traditioner, frihed og kultur, får de politisk korrekte større indflydelse i medieverdenen. Hvorfor ved jeg ikke, men jeg kan konstatere, at den absolut tungeste dreng i medieverdenen, DR, forbliver kronisk blegrød og kronisk immun overfor kritik for bias – jeg taler af erfaring. Og så er der de borgerlige aviser, der også i overraskende grad viser sig at ligge under for den politiske korrekthed.

Et frisk eksempel: For nylig gik Berlingskes debatredaktør Jesper Beinov af og blev erstattet af Anne Sophie Hermansen. Det var ikke bare et kønsskifte, men et hamskifte, der her fandt sted på den angiveligt konservative københavneravis.

Beinov er kulturelt dannet og kan ikke bare sin Pontoppidan og sin Kierkegaard men ved f.eks. også, hvilken betydning kristendom, Grundtvig og Luther har haft her i landet.

Hermansen derimod har gentagne gange brilleret med sin foragt og sit ukendskab til historie og traditionel kultur og har som sine mærkesager en voldsom antipati mod kongehus og kirke. Vores 1000 år gamle kongehus er ifølge hende noget af det mindst danske vi har. Jo, det skrev hun! Og så er det en krænkelse af ligheden. Jo, det skrev hun også!

Argumentet er det gammelkendte kræmmerargument: Det koster for mange penge at have et monarki. Lad os få en fladtrådt politiker-præsident i stedet.

Folkekirken siger heller ikke Hermansen noget og har ikke ifølge dette historiske orakel haft nogen afgørende indflydelse på samfundet.  Vi havde nemlig også en god arbejdsmoral før protestantismen, lyder argumentet fra debatredaktricen, der kun kan have læst bagsiden af Max Webers værk om protestantismen og kapitalismens ånd. Havde hun læst hele værket, ville hun vide, at arbejdsmoralen ifølge Weber fik et ordentligt nøk opad, da den første munkebevægelse blev grundlagt i 529 af Benedict af Nursia, hvis motto var Ora et labora, Bed og arbejd!

Det værste er ikke Hermansens historieløse argumentation, men hendes rituelle, tidstypiske afvisning af de afgørende kulturelle holdepunkter, vi danskere har tilbage. Konservatismens særkende har altid været at have sans for netop den slags i markant modsætning til flad, liberal rationalisme. Derfor er det unægtelig tankevækkende som Weekendavisens Poul Pilgaard Johnsen bemærkede på Facebook, at

"Berlingske politiske og Avertissements Tidende nu har en med-redaktør, der hader kongehuset og kirken.”

Unægteligt, men i medieverdenen er en sådan redaktør åbenbart langt mindre kontroversiel end en redaktør, som er konservativ og som giver plads til konservative og islamkritiske stemmer.

Jesper Beinov havde en særlig evne til at opsnuse nye debatnavne, der kunne sætte fut i den borgerlige værdidebat. Tænk på Mads Holger, Eva Selsing og Mersiha Cokovic for blot at nævne nogle få. De har fået store læserskarer, men også udløst vild forargelse blandt diverse kulturradikale skribenter, der har opfordret Berlingske til at fyre de mest markante. Bl.a. har debattøren Rasmus Brygger opfordret Berlingske til at leve op til sit ”ansvar”, dvs. skaffe sig af med de ”totalitære stemmer” som han formulerede det på sin egen ubehjælpsomme måde.

Spørgsmålet er, om det er det, vi nu kommer til at se. Hermansen har allerede erklæret, at hun vil have flere unge og flere etniske stemmer i avisen – og så er det nærliggende at forestille sig, at hun lige så stille får renset ud i de nationalkonservative og islamkritiske stemmer. Vil Henrik Day Poulsen, Danmarks mest politisk ukorrekte psykiater, være at finde i spalterne om et år? Og hvad med Eva Selsing, Søren Hviid Pedersen for ikke at tale om præsterne blandt skribenterne?

Hvis man fjerner de lidenskabelige og modige skribenter og erstatter dem med nysselige folk med en pæn, pæn tone, vil alle i medieverdenen blive glade, men samtidig vil ligegyldigheden sænke sig som en dyne over Tanten. Og kløften mellem læsere og medieelite vil vokse sig endnu større.

Virkeligheden trænger sig nemlig på derude og forsvinder ikke, fordi man får budbringerne til at forsvinde.

 

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.