Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Mens Jeppe Kofod lyver

Bør vi andre blive ved at bruge det latinske navn for sort og nægte at få påduttet skyld og skam over vores sprog.

Jeg holdt vejret onsdag, da hele hylekoret kom efter Søren Espersen, fordi han havde brugt ordet neger

Ville han kunne stå distancen? Politiske partier har jo den erhvervssvaghed at skulle skele til meningsmålinger og kalkyler over, hvad der betaler sig at sige. Ville presset blive så stort at der ville komme en lille undskyldning?

Heldigvis ikke. Søren Espersen levede op til sit ry som uforfærdet mand og undgik at lave en Esben Lunde Larsen: Venstremanden, der for et par år siden sprang op som en løve og erklærede, at han ville sige neger i protest mod politisk korrekthed, men faldt ned igen som et lam og lovede så mindeligt aldrig at tage det famøse ord i sin mund igen. Da var han blevet minister. Sølle og gennemskueligt, men såre menneskeligt.

Presset er massivt, hvis man insisterer på at tale dansk som vore forældre gjorde. Og det er jo i grunden det, sagen handler om. Det er en kamp for at kunne tale vores modersmål uden at skulle føle skyld og skam over det.

Alle i min generation er vokset op med, at ordet for en sort mand var ”neger”. Der lå intet fordømmende i det; det var en ren deskriptiv term, som man brugte samtidig med, at man sympatiserede med negerens kamp for borgerrettigheder i Sydstaterne og havde Martin Luther King som idol – der vel at mærke selv omtalte sig selv som ”negro”.

Siden har sprogpolitiet af al magt forsøgt at få ordet ”neger” forbundet med sydstatsracisme, selv om det er notorisk forkert. Denne sprog-revisionisme er farlig, for der står mere på spil end et enkelt ord. Lykkes det at sætte lighedstegn mellem racisme og brugen af ordet ”neger” har man udnævnt alle danskere før 1990 til racister. Fra H.C. Andersen til Jørgen Clevin.

H. C. Andersen som skrev: ”Sort er en Neger al sin Tid, Ham kan man ikke vaske hvid.”

Var HCA en led racist og skal den næste udgave af hans eventyr og historier renses for dette vers? Det er den logiske følge af heksejagten på ordet neger. Er generationerne, der har fået læst ”Den store Bastian” op, blevet opflasket i racisme? Det vil en udannet ignorant som Jeppe Kofod sikkert sikkert mene, men lige præcis denne klassiker, der først kom på dansk i 1847, modbeviser det.

Tænk på digtet ”På Vesterbro en neger gik”. Her tager den store, strenge Bastian drengene Ludvig, Morten og Jeppe i skole, fordi de chikanerer den sorte mand – fordi han var sort. Med ordene:

”Børn, gør ikke nar

af negerens den sorte hud;

den fik han af den gode Gud,

så han ej selv kan gøre for,

at den er ikke hvid som vor!"

Men drengene langt værre lo

og lod ej neg'ren gå i ro.

Vred blev den store Bastian...”

Gudskelov for, at den store Bastian blev vred, og dyppede de modbydelige drenge i sit blækhus. Det gjorde pointen klar: Negeren er, som skabt i Guds billede, på lige fod med os andre. Hudfarven er irrelevant. Se, det er antiracisme, som ganske givet har gjort sin gavn i børneværelserne. Hvis vores tid værdsatte viden og belæsthed mere, ville Søren Espersens brug af ordet neger aldrig ramme en overskrift.

 

Men én ting er uvidenhed. Den kan undskyldes. En anden ting er løgnagtighed. Det kan ikke tørres af på manglende dannelse. Socialdemokraten Jeppe Kofods løgnagtige forsøg på bagvaskelse af Søren Espersen i den internationale offentlighed er noget af det mest kvalmende, jeg længe har oplevet.

Og allerværst er det, at det tydeligvis ikke bare er en finke, der er røget af panden, men noget Kofod (i skrivende stund) står ved, selv om det påviseligt er løgn, at Espersen har brugt ordet ”nigger” om Obama.

Forskellen på løgn og sandhed er åbenbart ligegyldig for Kofod. Det afgørende er, hvordan det føles for ham selv. Som han siger:

”I min bog er ordet "neger" på dansk et racistisk og nedladende udtryk.” 

Jeppe Kofods helt private misopfattelse af et ord giver altså grønt lys til at fejloversætte ordet, så sagesløse engelsktalende manipuleres på det groveste.

Det svarer til, at jeg siger: Når en politiker forfører en 15-årig på et socialdemokratisk påskeseminar, er det voldtægt. Måske ikke for ham selv, men det er det ”i min bog”. Så derfor er jeg i min gode ret til at kalde en sådan politiker for voldtægtsmand i alle internationale medier. Det må han tåle.

Mon Jeppe Kofod ville være ligeså accepterende overfor denne sproglige manipulation som han er overfor sin egen tilsvining af Søren Espersen? Jeg tvivler, men tvivler nu ikke længere på, at Jeppe Kofod har det svært med at tale sandhed. 

Han burde sættes på plads af sin partiformand.

Vi andre derimod bør fortsætte den sproglige frihedskamp og nægte at påduttes skyld og skam af sprog-heksejægere, alene fordi vi taler dansk og bliver ved at tale dansk.

 

 

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.