Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

P1’s ”Shitstorm” har forkærlighed for manden, der opfordrer til ildspåsættelse

Massehysteriet har nået DR-Byen: DR-værterne lægger slet ikke skjul på deres sympatier.

Statuer vælges, film bortcensureres, folkemængder kræver, at amerikansk politi fratages økonomisk støtte. Når man ser scener, hvor f.eks. en amerikansk borgmester ydmyges af Black Lives Matter-mængden, fordi han ikke vil nedlægge politiet, kommer man til at mindes den kinesiske kulturrevolution eller Paris 1789. Dengang pøbelen tvang alle til at underkaste sig et bestemt sæt holdninger.

Det er længe siden, det blev klart, at det her ikke mere handler om en berettiget protest mod politivold, men om indførelsen af en marxistisk kulturrevolution.

Jeg mener: Hvis det virkelig handlede om, at sorte liv betyder noget, så var der ingen grund til at hærge statuer af Columbus, Lincoln, Baden-Powell, dronning Victoria og sidst, men ikke mindst: Winston Churchill. Og der var ingen grund til at udforme lange lister over de statuer, der i den nære fremtid bør fjernes fra det offentlige rum, sådan som det lige nu sker blandt ”antiracister” i Storbritannien.

Og hvis det kun handlede om indignation over behandlingen af George Floyd, så var der ingen grund til at forsøge at omskrive historien og kræve, at politiet ikke længere kan udøve sin myndighed.

I USA og Storbritannien ser vi den ene autoritet efter den anden give efter for massehysteriet, men heldigvis er der også undtagelser og de er særligt opbyggelige i denne tid.

Her to eksempler:

1. En mand fjerner den primitive tilsviningsplakater, som pøbelen har sat på Churchill-statuen og straks stimler pøbelen sammen og forsøger at straffe ham.

2. I Oxfords gader knæler store menneskemængder ned for at vise deres støtte til ”Black Lives matter”, men en enkelt nægter at give efter for folkestemningen og bliver som den eneste stående: Den konservative kommentator Peter Hitchens – og vi, der kender ham er ikke overraskede.

Hvem bliver stående, når massehysteriet skyller ind over os? Ikke P1-programmet ”Shitstorm”.

I dets seneste udgave skar værterne, Mads Aagaard og Sanne Cigale Benmoyal, ud i pap, at de ikke er upartiske. De prøvede ikke engang at skjule det.

Det blev meget tydeligt ved den behandling, de gav henholdsvis bloggeren Jens Philip Yazdani og Søren Espersen (DF).

Den første kan ikke få nok af de amerikanske optøjer og mener, der bør nedbrændes flere politistationer. Opfordringen til ildspåsættelse og hærværk har ikke overraskende mødt meget fordømmenlse – men absolut ikke i ”Shitstorm”.

Her blev hærværkstilhængeren mødt med empati og ærbødighed i et kilometerlangt interview, hvor studievært Aagaard fik erklæret hærværksopfordreren for både ”velformuleret”, ”idealistisk”, ”spændende”, ”ærlig”, en mand med ”selvindsigt”, som man kunne få sig en ”fed snak” med. Efter således at have bygget Yazdani op, spurgte Aagaard bekymret til, hvordan Yazdani havde det med at folketingspolitikerne gik så hårdt til ham.

Åh ja, det stakkels pus, der bare ønsker at ødelægge retsstaten med ild og hærværk – tænk, at han skal udsættes for fordømmelse af folkevalgte! Den i tiltagende grad absurde terepi-session sluttede med, at studievært Aagaard erklærede: ”Jeg ved ikke, om jeg er enig med dig, men jeg synes, du er en ærlig mand”.

En DR-vært, der er i tvivl om, hvorvidt det er ok at sætte ild til politistationer! Som ikke klart kan afvise hærværk mod udøvere af retsstatens magtmonopol.

Massehysteriet har med andre ord også nået DR-byen og P1’s redaktion, men hvor på P1 er der et program, hvor den modsatte holdning kommer til udtryk?

Ingen steder.

Da ”Shitstorm” endelig kom til Søren Espersen, gik studieværterne helt anderledes kritisk til værks end med hærværkstilhængeren, og det endte med at Espersen forlod studiet i vrede – til Mads Aagaards udelte tilfredshed.

Jeg møder i disse dage mange, der ikke længere gider tænde for P1, fordi de har oplevet, at man her forholder sig helt ukritisk til massehysteriet og den venstreeksemre kulturrevolution. De fortrækker mere begavede analyser som f.eks. her, hvor den amerikanske kommentator Mark Steyn slår fast, at det, vi oplever lige nu, er en massebevægelse af mennsker ”der vil ødelægge alt det, de ikke forstår. Og det er meget”.

Der er sørgeligt, at DR fravælges, men så længe P1 nægter at skabe mangfoldighed i holdningerne hos deres radioværter, vil fravalget fortsætte.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og fhv. formand for Trykkefrihedsselskabet. Hun er medlem af DR's bestyrelse.
Seneste blogs
Af Marie Høgh
10.07.20, 16:30
Det er bekymrende, at det eneste, der kan samle borgerligheden, er kampen mod islam. For hvis der er noget, vores egen kultur har brug for, er det et selvopgør. Læs mere
Af Martin Ågerup
09.07.20, 16:51
Sidste blog i sommerserien: Sådan kan de borgerlige trække Danmark i en blå retning Læs mere
Af Peter Kofod
09.07.20, 15:20
Angela Merkel risikerer at ødelægge Europa med sin planlagte reform af EU´s asylpolitik. Hendes "wir schaffen das"-politik spøger stadig. Læs mere
Af Isabella Arendt
09.07.20, 11:42
Del 2 i mine tanker her hen over sommeren. Tanker om borgerligheden i fremtiden og de borgerlige partiers mulighed for at finde noget at være fælles om. I dag skal det handle lidt om, at vi har glemt at sætte borgerens magt i centrum. Vi skal kæmpe for folkestyret helt lokalt og sikre, at der ikke er længere i skole, end at børnene kan cykle dertil. Læs mere
Af Utku H. Güzel
08.07.20, 19:10
For mig forekommer det vildt hyklerisk, at man kan støtte en diktator som Erdogan samtidig med, at man brokker sig over frihedsrettigheder herhjemme i Danmark. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.20, 13:54
Hvor kært at sidestille en demokrat som undertegnede med en kommunist og derfor antidemokrat og voldsparat. Læs mere
Af Nauja Lynge
07.07.20, 18:55
Lad mig slå fast: Langt de fleste unge grønlændere klarer sig godt og bruger deres stemme på en god måde. Men tiden er for farlig til, at vi kan lade enkelte grønlændere bruge ord som ”decolonize” til at piske en stemning op under betegnelsen kunst. Læs mere
Af Harun Demirtas
07.07.20, 14:50
Ingen skal bede beboere lave lort på kommando i den seng, som hun også skal sove i eller lade dem at hænge i en loftlift i syv minutter, mens man glor på hendes blottede underliv. Læs mere
Af Martin Ågerup
07.07.20, 13:51
DF er reelt et enkeltsagsparti: ældre og islam. S har overtaget disse dagsordner Læs mere