Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Der må ikke gå corona i ytringsfriheden

Historien om Mai Manniche viser, at kollektivt nationalt hysteri lurer lige om hjørnet.

Sammenhold. Fællesskab. National loyalitet.

Store og smukke ord er blevet brugt om vores fælles reaktion på coronakrisen. Jeg har selv taget et par stykker af dem i min mund, for det ER påfaldende, hvor fint danskerne har reageret på den efterhånden ulideligt langstrakte karantæne.

Fuld opbakning til regering, kongehus og myndigheder. Man får lidt fornemmelsen af, hvordan det har været at gennemleve de bevægende dage før og efter Befrielsen i 1945: De sjældne øjeblikke, hvor nationen trækker vejret i takt, helt opfyldt af samme bekymringer og tanker.

Men sammenholdet har en bagside, i dag som dengang.

Jo mere man holder sammen, jo mere fordømmende er man over for dem, der svigter. Eller som tillader sig at være ude af takt med flertallet.

De seneste dage har der udviklet sig en hysterisk fordømmelse af dem, der er af den holdning, at Danmark tager en forkert strategi i anvendelse til bekæmpelse af coronavirussen.

Den ellers besindige debattør Michael Böss fordømte Jyllands-Postens debatredaktion, alene fordi avisen bragte indlæg, der gik i rette med regeringens strategi:

»Er det ansvarlig publicisme?« spurgte han retorisk på Facebook. »Eller et forsøg på at vise, at man skam er neutral. Men kan en stor avis tillade sig at være neutral i denne situation?«

Underforstået: I denne tid skal vi bare klappe i og bakke op, uanset hvad vi inderst inde tænker. Men vi har netop ytringsfrihed og pluralisme for at bringe alle tanker og holdninger i spil – også de upopulære.

Værre har reaktionen været på Vibeke og Mai Manniches udtalelser om coronastrategien.

Den kendte børnelæge Vibeke Manniche lægger jævnligt videoer op på sin Facebook-side, der giver et særdeles kritisk billede af den kurs, Sundhedsstyrelsen og regeringen lægger. Hendes datter, smykkedesigneren Mai Manniche, har fulgt sin mor op med nogle bastante påstande om, at der slet ingen coronaepidemi raser.

Og hvad så! Synes man de to personer er åndssvage, kan man jo lade være at se moderens hjemmevideoer og læse datterens udtalelser.

Men sådan reagerer folk ikke. Ikke alene hældes sprogets værste gloser ud over mor og datter – den slags er man efterhånden så vant til på Facebook – fra mere etableret side forsøger man direkte at sparke dem ud i kulden.

Mai Manniche var indtil for nylig ambassadør for Psoriasisforeningen, men alene pga. hendes udtalelser om coronakrisen er hun blevet kasseret. Begrundelsen?

Sten Svensson, foreningens formand, forklarede, at foreningen kan »ikke leve med, at en af foreningens samarbejdspartnere, Mai Manniche, spreder historier, der forsøger at tale krisen ned. Det er efter foreningens opfattelse direkte undergravende for det sundhedssystem, vi er så afhængige af«.

Du milde himmel! Som om en tilfældig smykkedesigners udtalelser på Facebook er i stand til at undergrave hele sundhedssystemet!

Det, Sten Svensson i virkeligheden siger her, er, at foreningen ikke kan leve med meningspluralisme blandt deres ambassadører. At man som foreningens ambassadør er underkastet ensretning og må være rede til at iklæde sig en heldragt af tanketomhed.

Jeg aner ikke, om man modtager store summer for at være ambassadør for Psoriasisforeningen, jeg ved bare, at der skulle mange millioner til, før jeg ville underkaste man den slags idiotiske vilkår.

Denne lille episode med Mai Manniche viser, at vi i betænkelig grad nærmer os en situation, hvor nationen gribes af kollektivt hysteri og fordømmelse.

Et bekymrende tegn på, at ytringsfriheden risikerer at blive ofret på coronabekæmpelsens alter.

Det er slemt nok, at vores personlige frihed er indskrænket, og at mange står foran økonomisk ruin.

Men hvis det også bliver regnet for illegitimt frit at tale om situationen, så begynder stemningen for alvor at blive giftig.

Den offentlige og fælles samtale skal fortsat være helt fri. Der er mere end nogensinde brug for vagthunde og principryttere, og de skal behandles værdigt, ikke som tyskerpiger.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
{"DriveBy-Authorized": 10900489,"DriveBy-NotAuthorized": 10900490,"Returning-Authorized": 10900493,"Returning-NotAuthorized": 10900497,"Fan-Authorized": 10900500,"Fan-NotAuthorized": 10900508,"Default": 10900490}