Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Jo, "Deadline" kom med forkerte påstande om Tommy Robinson

Svar til DR's nyhedschef

DR’s ”Deadline” kom med forkerte påstande om Tommy Robinson i indslaget med ham den 18. januar. Sådan skrev jeg her på bloggen, og det modgår DR’s nyhedschef, Thomas Falbe, i et grundigt svar til mig. Det fortjener et grundigt gensvar.

For det første hævder Falbe at kunne dokumentere, at Robinson rent faktisk opfordrede til vold. Det lykkedes ikke. Det er korrekt, at en dommer valgte at fortolke Robinsons ord foran retsbygningen i Leeds i maj 2018 sådan. Men går man til kilden selv – den optagne video af Robinson foran retsbygningen – bliver det tydeligt, at der er tale om en grov fordrejning.

Det fremgår klart 11-12:36 minutter inde i videoen, at Tommy Robinsons opfordring ikke gik ud på, at hans tilhængere skulle chikanere muslimske voldtægtstiltalte, men derimod var en opfordring til mainstreammediernes journalister om at udvise den samme pågående journalistisk mod muslimske voldtægtsforbrydere, som de kort forinden havde udvist over for lederen af de identitære i England på det tidspunkt.

Ingen, hverken Facebook eller ”Deadline”, har kunnet dokumentere, at Robinson gør sig skyldig i voldsopfordringer. Det er netop den slags, han tager afstand fra. Hvorfor kan ”Deadline” så finde på at viderebringe sådanne vilde og grove påstande?

For det andet: ”Deadline” hævdede, at Robinson har tre voldsdomme. Det er og bliver forkert.

Robinson er ingen engel og har i sin ungdom gjort dumme ting, som han med god grund ikke er stolt af i dag, herunder bl.a. været involveret i noget gadeuorden med nogle fodboldtilhængere, men den sidste dom, som Falbe fremhæver, var netop for gadeuorden og ikke for vold.

Og så til den halve sandhed: ”Deadline” nævner, at Robinson indledte sit politiske engagement i det racistiske BNP, MEN nævner ikke, at han meget snart brød med det. Det er ellers helt afgørende. For at forstå Robinsons nuværende politiske projekt skal det nemlig understreges, at han er antiracist og faktisk går ind for et multietnisk samfund. En af de første aktioner, Robinson gennemførte som leder af English Defence League, var at afbrænde et naziflag – netop for at afgrænse bevægelsen fra enhver etnonationalisme og racisme.

Jeg må derfor fastholde, at to af Deadlines påstande om Robinson var skrupforkerte, og én kun en halv sandhed.

Hvorfor dog ikke erkende det?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og fhv. formand for Trykkefrihedsselskabet. Hun er medlem af DR's bestyrelse.
Seneste blogs
Af Jens Kindberg
24.02.20, 13:38
Er danske politikere virkeligt så langt fra almindelige borgere? Læs mere
Af Utku H. Güzel
23.02.20, 14:43
Selvom det står klart, at krigen i Syrien er skabt af udefrakommende grunde, og at de vestlige lande har en meget stor finger med i spillet, så prøver man fortsat at skabe en anden historie. Det er til at brække sig over. Læs mere
Af Mikael Jalving
23.02.20, 10:30
Dannelse skal hverken afspejle eller efterligne demokratiet, men hæve det, kvalificere det, ja, muliggøre det. Læs mere
Af Martin Ågerup
22.02.20, 00:34
Den danske SU er i forvejen den mest generøse i verden Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Folketingets partier har givet samtykke til, at dansk fregat indgår i fransk hangarskibsgruppe, selvom franske interesser ikke flugter med de danske. Det kræver, at Danmark justerer sin arktiske politik. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.02.20, 16:54
Voldtægt skal stadig bevises, og det vil ofte være påstand mod påstand. Læs mere