Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Veganismen minder om en religion

Den har det hele: Ritualer, renhed og skel mellem de omvendte og uomvendte


Fællesmåltidet er under pres for tiden. Ikke kun, når folk ikke samles omkring spisebordet, men efterhånden også når de samles.

For de dukker op oftere og oftere: De, der gør en dyd ud af ikke at ville indtage den mad, der serveres. Uanset om det gælder æg, mælk, fisk og kød.

Da jeg i går serverede biksemad for familien, handlede jeg uetisk. Og bedre blev det ikke af, at hele herligheden blev serveret med et spejlæg.

Sådan tænker veganerne og tager dermed et meget længere skridt end vegetarerne. At følge veganernes spiseregler er derfor uhyre omfattende og stort set lige så besværligt som at følge de jødiske kosher-regler eller de muslimske halal-regler.

Sidder man til bords med en veganer, forsvinder fællesskabet. Helt konkret, for man spiser ikke af samme fad.

Veganerne får dermed markeret, at de er anderledes og anderledes rede til at ofre sig for det, de tror på. Og der bliver sat skel mellem dem, der spiser deres spejlæg med glæde, og dem, der mener, det er uetisk at nyde den slags.

Nok så vigtigt: Vi usalige påduttes fornemmelsen af, at vi er ringere mennesker, mens vi sidder og gafler i os.

Veganere får til gengæld den behagelige følelse af, at de gør verden bedre og opnår dermed mening og tyngde i tilværelsen.

For når en gruppe handler markant anderledes end flertallet, kan det selvfølgelig være besværligt og kræve store afsavn, men det giver samtidig identitet og fællesskab, og udstyrer dem med en følelse af at være noget særligt.

Det gælder for veganismen, der helt tydeligt har klare religiøse træk:

Veganismen kræver daglige ritualer, der er omfattende.

Veganismen sætter klare skel op mellem de praktiserende og de andre og giver dermed en klar identitet – også af modstanderen, der som bekendt er alle os, der spiser det, vi får serveret.

Læg dertil at veganismen har deres egne missionærer og hvad dertil hører af fanatiske munke. For tiden kan man møde en af dem i den tankevækkende DR-dokumentar ”Mit liv for dyrene”. Dokumentaren fortæller historien om en ung mand, der er blevet omvendt til veganismen. Omvendt er virkelig det rigtige ord.

Han har ikke mødt Jesus i en karismatisk frikirke og derefter besluttet at lægge hele sit liv om for til sidst at drage på teltmission i Afrika. Men hans opførsel har træk til fælles med en genfødt kristen:

En dag ser han nogle veganer-videoer på nettet og bliver overbevist om, at alle kødspisere er skyld i systematisk dyremishandling.

Fra da af lægger han sit liv fuldstændigt om og helliger sin tilværelse til veganer-sagen: Arbejdet bliver sagt op, han bliver fuldtidsaktivist – og skubber det fælles liv med kæresten i baggrunden. Hendes drømme må vente, og hun droppes da også, fordi hun ikke er rede til at ofre sig ligeså meget for sagen, som han er. For ham er det dyrene og deres frelse, der kommer før alt andet. Tankevækkende nok er han helt nøgtern, når han taler om kærestens afsavn, mens tårerne flyder, hver gang svinenes vilkår i staldene nævnes.

Det var nok værd at overveje, om ikke hans næstes tarv burde optage ham mere.

Henrik, som veganer-fanatikeren hedder, er selvsagt et ekstremt tilfælde inden for veganernes rækker, hvor han i øvrigt tydeligvis har en høj status. Men alle religioner har elitereligiøse. I jødedommen havde man på Jesu tid både zeloter og farisæere.

Veganismen har nogle religiøse træk, der minder om farisæerne, som vi møder dem i Ny Testamente, for der er tydeligvis tale om en lovreligion. Lige præcis af den slags, Jesus kritiserede sønder og sammen.

De jødiske kosher-regler skabte jo ligesom veganernes regler skel og gav identitet til det israelitiske folk.

Men de hellige madregler førte til selvgodhed, mente Jesus, der i diskussionerne med dem slår fast, at det aldrig kan være det, vi spiser, der afgør, om vi er inden for eller uden for.

Der findes nemlig ikke uren mad. Det, der gør et menneske urent, er ikke det, der kommer udefra og ind i munden. Det er det, der kommer indefra vores hjerte (Markusevangeliet 7).

At tro, at vi bliver bedre og renere mennesker af at spise bestemte ting og lade andre ting være, er overfladisk og selvgodt – og udtryk for en voldsom mangel på selvindsigt.

Nemlig indsigt i, hvor urent vores eget hjerte er. Derfor skal vi ikke dømme hinanden på det, vi spiser.

Budskabet er mildt sagt relevant i dag: Vi skal ikke dømme hinanden på det, vi spiser!

Det er det, den kristne forkyndelse har at sige til veganerne.

Godhed og ondskab stikker altid dybere end det rent ydre, som så ofte bare bliver en måde at føre sig frem på. Hunden skal hverken skues på hårene, på tallerknen eller på indkøbsvognen. Spis den sære diæt, hvis du vil, men sørg for at vise tålmodighed, overbærenhed og venlighed over for alle dem, der ikke har samme fikse idé som dig.

Med andre ord: Drop den religiøse tilgang til føden og – hvis det kan glæde din næste – spis det, du får serveret. Og sig meget gerne tak til.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og fhv. formand for Trykkefrihedsselskabet. Hun er medlem af DR's bestyrelse.
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
22.02.20, 00:34
Den danske SU er i forvejen den mest generøse i verden Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Den danske fregats deltagelse i den franske hangarskibsgruppe vil blive opfattet som dansk forståelse for den nye franske strategi. Og det kræver, at den danske politik i relation til det arktiske råd revideres. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.02.20, 16:54
Voldtægt skal stadig bevises, og det vil ofte være påstand mod påstand. Læs mere
Af Henrik Højlund
19.02.20, 14:23
Færre melder sig ud af folkekirken, viser de nyeste tal. Men folkekirken er efterhånden blevet så diffus og harmløs, at den gør sig selv overflødig. Læs mere
Af Rune Lund
19.02.20, 10:16
En enkelt lov har ødelagt din velfærd for milliarder af kroner Læs mere
Af Mikael Jalving
18.02.20, 12:03
Man er ikke ”krænkelsesparat”, fordi man kritiserer noget for at være dumt eller skadeligt. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
18.02.20, 07:55
Hvis vi vil komme fattigdommen i Danmark til livs, må vi anerkende, at den også eksisterer blandt ungdommen. Første skridt er at opgøre den, så studerende regnes med; det næste er at fordoble SU’en - og så skal boligerne være til at betale. Læs mere