Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hold nu op med at kalde Grønland en koloni

Det har aldrig været en koloni i gængs forstand, og det tenderer historieforfalskning at påstå det.

Der er mange absurde sider ved den aktuelle diskussion om Grønland.

En af dem er påstanden om, at Grønland oprindelig var en koloni under Danmark på linje med De Vestindiske Øer og Tranquebar; at vi altså var nogle fæle koloniherrer, der bør gå med krummet ryg af skam, når vi tænker på, hvordan vi har udbyttet Grønland.

I P1-Debat kunne man høre det nyslåede grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut) hævde det. Hun kan have politiske grunde til at sværte Danmark til som en nation, der bør betale bod for fortidens synder. Mere overraskende er det, at stort set alle andre hævder det samme som en historisk kendsgerning, ja, det virker nærmest, som om man er bange for højt at give udtryk for fakta af angst for at blive kaldt noget grimt.

Da Rasmus Jarlov (K) satte spørgsmålstegn ved Grønlands tidligere status som koloni på Twitter, fik han straks DR’s Detektor på nakken, der bedrevidende konkluderede: ”Grønland var altså en dansk koloni, Rasmus Jarlov.”

Og hvordan kunne Detektors tydeligvis totalt uvidende vært, Camilla Stampe, komme frem til denne friske konklusion?

Jo, redaktionen havde lavet en optælling af, hvor mange forskere der mente, at Grønland var en koloni, og hvor mange der var uenige. De fleste mente, Grønland var det – og kan så mange mennesker tage fejl? Ja, det kan de faktisk. Antal er ikke noget argument, når det gælder sandheden.

Lad os nu prøve at forestille os, at Detektor havde lavet en tilsvarende test på Galileo Galilei. Så ville de være kommet frem til, at det var et meget mærkeligt synspunkt, han havde, for der er altså bred enighed om, at Solen drejer rundt om Jorden og ikke omvendt. Det ville have ført til denne overskrift: ”Solen drejer altså rundt om Jorden, Galilei!”

Den aktuelle udgave af Detektor er udtryk for et trist niveau-fald på P1, der ellers bør være det sted, hvor viden og argumenter har forrang frem for politisk korrekte fordomme.

Det er en kendsgerning, at det oprindelige folk på Grønland var nordboer, ikke inuitter. Og at Hans Egede i 1721 ikke drog til Grønland for at tage et fremmed område i besiddelse, men for at forkynde kristendom i en gammel del af det dansk-norske rige. Nordboerne insisterede oprindeligt på selvstændighed, men kom i 1200-tallet under norsk herredømme – Norgesveldet – og da Danmark og Norge kom i union med hinanden i 1397, blev Grønland også en del af det danske kongerige og har været det siden.

Hvad skete der med nordboerne? Det er en de store og fascinerende historiske gåder. Ingen ved, hvordan de forsvandt. Måske blev de udryddet af inuitterne, da de vandrede ind i landet i 1100-tallet. Hvis historikerne en dag får beviser for, at det er dét, der er sket, må vi vel forvente en officiel undskyldning fra det grønlandske selvstyre, nu hvor det er blevet så populært at undskylde for forfædres synder? Nå nej, danskerne er de onde koloniherrer, og grønlænderne de undertvungne ofre.

Sagen er jo, at det er mere arrogant at iscenesætte grønlænderne som sådan end at behandle dem som et søsterfolk, der har en lang og broget fortid til fælles med Danmark. Hensigten er tydeligvis at slå skår i rigsfællesskabet og nære en drøm om grønlandsk selvstændighed, der ikke mindst florerer blandt den grønlandske elite. Hvis bare man kommer væk fra Danmark, vil alt blive godt. Sagen er vel, at hvis Trump købte Grønland i morgen, ville Grønland blive en nål i den store amerikanske høstak og komme under et anderledes barsk styre end den gavmilde danske velfærdsstat. Amerikanerne har ingen følelsesmæssige bånd til Grønland. Det har danskerne, og det præger selvfølgelig forholdet.

Hvorfor er påstanden om den danske kolonimagt i Grønland så udbredt?

Historikeren Thorkild Kjærgaard, der står ene, men stærkt i denne diskussion, har skitseret udviklingen sådan her:

»Efter 1945 pressede både USA og USSR, der begge definerede sig selv som antikolonialistiske, voldsomt på for at få de europæiske koloniriger afviklet. Der blev protesteret – Grønland var ikke en koloni, men her hjalp ingen kære mor. Set fra verdensmagtens centre, Washington og Moskva, var der ikke noget at diskutere. Siden vendte stemningen i Danmark, og fra 1960’erne ser man de første ansatser til en selvpinerisk tilfredsstillelse i at se den danske tilstedeværelse i Grønland som en parallel til den belgiske i Congo eller den franske i Nordafrika. Som et spejlbillede på denne udvikling begyndte man i Grønland at opfatte sig selv som ofre for en hensynsløs dansk kolonipolitik. En kolonialistisk og postkolonialistisk diskurs er gået folk på hjernen, man kan snart ikke tale om andet, hverken i Grønland eller i Danmark.«

Kjærgaard ser desværre ud til at have ret. I det seneste storværk om Grønland har man f.eks. simpelthen skåret hele historien om nordboerne væk, selv om den er veldokumenteret. Man begynder først Grønlands historie i 1600-tallet – for ellers kan man ikke komme frem til den absurde påstand, at Grønland var en koloni, som ”Danmark-Norge erhvervede i forbindelse med den moderne europæiske kolonialisme i århundrederne efter 1500”.

Det er rystende, at politisk korrekthed og forsker-følgagtighed kan få historikere til at lave den slags numre, der vildleder mere, end de oplyser. Men sådan er det desværre i lille Danmark, og det gør værket ”Grønland. Den arktiske koloni”, redigeret af Hans Christian Gulløv til en pinlig affære.

Heldigvis er værket også fuld af interessant information. Bl.a. kommer det frem, at man i Danmark i midten af 1900-tallet slet ikke opfattede Grønland som en traditionel koloni med økonomisk udbytning som mål – præcis som Kjærgaard hævder.

Alligevel bliver man i dag sat i skammekrogen, hvis man hævder dette ret indlysende synspunkt og gør op med myten om Grønland som en koloni på linje med Congo.

Men myten bliver ikke sandere af at blive gentaget af hærskare af forskerlemminger og uvidende DR-journalister.





Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og fhv. formand for Trykkefrihedsselskabet. Hun er medlem af DR's bestyrelse.
Seneste blogs
Af Lars Boje Mathiesen
17.09.19, 19:38
Bliver vores ytringsfrihed reelt ødelagt, og hvorfor reagerer magthaverne ikke? Læs mere
Af Nauja Lynge
17.09.19, 13:35
Men både republikanerne og Trump har vist nødvendigheden af en mere ligeværdig stat, hvis rigsfællesskabet skal bevares. Læs mere
Af Isabella Arendt
17.09.19, 06:35
Tomater fra Spanien, grise fra Danmark, køer, der prutter, og den evige dårlige samvittighed, når det kommer til økologi. Vi aner jo faktisk ikke, hvad bæredygtighed er. Læs mere
Af Utku H. Güzel
16.09.19, 21:18
Vi bliver nemlig ikke betragtet som meget andet end arbejdskraft og forbrugere i dette system. Læs mere
Af Louis Jacobsen
16.09.19, 18:33
Der har været en del debat omkring en vikar i Københavns lufthavn og personens valg af fagforening. Ligesom det frie fagforenings valg er et faktum så er det også et faktum at dit frie valg kan have konsekvenser for alle muligt andre end dig selv. Læs mere
Af Harun Demirtas
15.09.19, 17:20
Mette Thiesens synspunkter siger meget mere om hendes falske kærlighed til Danmark, end det siger om mig og min danskhed Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
15.09.19, 13:45
Vi nærmer os hastigt en helt ny situation i Sverige. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.09.19, 11:30
Hvordan står det til med fagforeningsfriheden, Mette Frederiksen? Læs mere
Af Mikael Jalving
15.09.19, 07:00
En muterende virus spreder sig fra Silicon Valley og FN til danske universiteter. Den politiske korrekthed. Læs mere
Af Elsebeth Gerner Nielsen
14.09.19, 14:20
Jesper Panduro: »Det drejer sig ikke længere om at være bedst i verden, men bedst for verden.« Læs mere