Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

”Game of Thrones” er spændende, men dansk middelalderhistorie er lige så bloddryppende

Og hvorfor kender ingen danskere til vores egen dramatiske fortid?

I påsken stod mine børn op midt om natten for at se det første afsnit i den nye sæson af ”Game og Thrones”. Mellem episoderne læses bøgerne, og ved spisebordet går snakken om dramaet og dets skikkelser på et indforstået niveau: Hvem der er søn af hvem, hvem der har hævnet hvem, og hvem der ser ud til at vinde og hvorfor. Det kræver forkundskaber at kunne følge med, og vi forældre er for længst sat af.

For det er et stort og sindrigt univers, George R.R. Martin har bygget op, og det er ikke svært at se, hvad der er forlægget til den endeløse kamp om tronerne: Det er middelalderens britiske historie, kampene mellem engelske kongsemner og med Irland og Skotland, den er inspireret af.

På den måde sluger vi danske nok en gang engelsk historie ad dramatisk vej.

I forvejen kender vi jo rigeligt til Henrik VIII og hans utallige koner takket være en lang række dokumentarer og dramaserier.

Alt sammen udmærket. Men det står i skærende kontrast til den totale uvidenhed, der hersker om vores egen danske historie.

Jeg har netop genlæst historien om Knud Lavard og hans søn, den store kong Valdemar, fordi jeg snart flytter til byen, der er bygget omkring dem: Ringsted.

Og jeg skal love for, at 1100-tallets danske historie sagtens kunne danne manuskript til en dramaserie.

Tænk bare på historien om den spæde prins Valdemar, hvis far bliver slået ihjel en kold vinteraften, og selv er i fare for at blive ryddet af vejen. Hans fosterfar i Fjenneslev sørger for at beskytte spædbarnet, og allerede som 15-årig indgår Valdemar i kampen om den danske trone. Kampene mellem Knud, Sven og Valdemar bryder løs med mange intriger og krydsalliancer, imens drager Valdemars fosterbror fra Fjenneslev, Absalon, til Paris for at blive uddannet som en kirkens mand – hvor må det have været vildt for en sjællandsk 1100-tals-teenager pludselig at skulle klare sig i civilisationens højborg på fransk og latin.

Absalon når lige at komme hjem og være med til det danske svar på ”The Red Wedding”: blodgildet i Roskilde. Her lokker Svend sine to konge-konkurrenter til at holde forsoningsfest med sig og midt på aftenen bliver de overfaldet af hans mænd, og kong Knud segner døende om i Absalons arme. Absalon selv er tæt på at blive slået ihjel, men det lykkes ham såret at flygte fra Roskilde til fods. Om natten søger han først tilflugt hos sin søster i Borup og tager så videre hjem til gården i Fjenneslev. Takket været en krigslist lykkes det også Valdemar at flygte til Jylland, hvor slaget kommer til at stå mellem Valdemar og Svend, og hvor Svend til sidst bliver dræbt, forsmædeligt for en kongesøn, af simple bønder.

Endelig er Valdemar enekonge med Absalon som Roskilde-biskop og uundværlig rådgiver, og blandt meget andet får de sammen bekæmpet de vendiske sørøverbander, der plyndrede landets kyster.

Det er historien om et venskab mellem to drenge og om en storhedstid i dansk historie.

Det er også historien om kampen for dansk selvstændighed og suverænitet.

For under borgerkrigen har Valdemar måttet bede om hjælp fra den tyske kejser og derfor måttet gøre sig selv til kejserens lensmand. Danmark var altså på en måde ikke et rigtigt selvstændigt land.

Det har nok ikke huet kongen og Absalon, så da Valdemar dør, og kejseren kræver lensed af den nye konge, er riget endelig så stærkt, at man kan sige klart fra.

Absalon siger følgende til kejserens udsending: »Pak dig bort og meld din kejser, at danerkongen ikke vil vise den mindste lydighed mod hans kejserlige værdighed og navn.«

Dansk selvfølelse anno 1182! Danskhed blev altså ikke først opfundet i 1800-tallet, Saxo skrev om den i sine ”Danernes bedrifter” omkring år 1200.

Men hvem i dag kender de dramatiske historier, Saxo skrev? I 1800-tallet skabte Grundtvig og Ingemann et fornyet kendskab til dem og generationer af skolebørn fik dem fortalt. Men kulturradikale historikere og skolefolk udskammede Saxo og alt, hvad der hed nationalfølelse. Den levende historiefortælling om Danmarks fortid forsvandt fra historieundervisningen og resultatet er blevet den store, store tomhed – der så fyldes af tv-mediets genoplivning af engelsk historie.

For andre lande foragter ikke deres egen historie (og sprog) så meget, som danskerne gør. For tiden kan man endog se et historisk drama om den tyske kejser Maximilian.

Tv-mediet er jo i dag det bedste til at gøre historien levende. Burde der ikke sættes penge af til, at DR dramatiserede Valdemarernes historie i en tv-serie over 10 afsnit?

Umiddelbart jo – men nej, det ville sikkert bare ende som ”1864”. TV-serien, der begyndte som en fremragende idé, men som blev forvandlet af DR og Ole Bornedal til en danskhedsnedgørende, dramatisk katastrofe.

I Bornedals hænder ville Absalon sandsynligvis blive fremstillet som en skummel reaktionær, der voldtog bondegårdens dyr i sin fritid.

Kong Valdemar som en handlingslammet hustrumishandler, og venderne, der hærgede landets kyster, som Danmarks egentlige befriere.

Vores elite enten hader dansk nationalfølelse eller er flintrende ligeglade med den og vores fælles fortid.

Resultatet er, at danskerne bliver frarøvet kendskabet til deres egen historie – noget, der er særlig vigtigt i disse år, hvor vi må kæmpe for dansk identitet og selvstændighed.

Derfor kender ingen noget til blodgildet i Roskilde, der skete i virkeligheden i vores eget land, men alt til ”The Red Wedding”, der kun er fjern fantasi.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og fhv. formand for Trykkefrihedsselskabet. Hun er medlem af DR's bestyrelse.
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
22.02.20, 00:34
Den danske SU er i forvejen den mest generøse i verden Læs mere
Af Nauja Lynge
21.02.20, 18:06
Den danske fregats deltagelse i den franske hangarskibsgruppe vil blive opfattet som dansk forståelse for den nye franske strategi. Og det kræver, at den danske politik i relation til det arktiske råd revideres. Læs mere
Af Marie Høgh
21.02.20, 13:45
Hvis samtykkeloven bliver en realitet, kvæles det personlige ansvar, tilliden og friheden i slipstrømmen på #MeToo, der næres af mistillid mellem kønnene. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
20.02.20, 19:18
Her kommer min kommentar helt uden Debatten. Læs mere
Af Søren Gade
20.02.20, 15:30
Hvorfor er vores unge blevet så kropsfikserede? Påvirkning fra medierne og influencere bærer med deres deres udstilling af nogle ofte absurde idealer en stor del af skylden for det, der kan ende galt. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
19.02.20, 16:54
Voldtægt skal stadig bevises, og det vil ofte være påstand mod påstand. Læs mere
Af Henrik Højlund
19.02.20, 14:23
Færre melder sig ud af folkekirken, viser de nyeste tal. Men folkekirken er efterhånden blevet så diffus og harmløs, at den gør sig selv overflødig. Læs mere
Af Rune Lund
19.02.20, 10:16
En enkelt lov har ødelagt din velfærd for milliarder af kroner Læs mere
Af Mikael Jalving
18.02.20, 12:03
Man er ikke ”krænkelsesparat”, fordi man kritiserer noget for at være dumt eller skadeligt. Læs mere
Af Jens Philip Yazdani
18.02.20, 07:55
Hvis vi vil komme fattigdommen i Danmark til livs, må vi anerkende, at den også eksisterer blandt ungdommen. Første skridt er at opgøre den, så studerende regnes med; det næste er at fordoble SU’en - og så skal boligerne være til at betale. Læs mere