Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Søger Løkke job?

Hyldede han de internationale organisationer i sin nytårstale, fordi han er på udkig efter et job dér? Hvis det er tilfældet, kaster det et dybt pinligt lys over hele hans politiske virke.

Det var EU og FN, der blev hyldet i statsministerens nytårstale. De institutioner, der påtager sig det internationale samarbejde. Truslen mod disse velsignelser kommer ifølge Løkke til gengæld fra de skumle typer, der vil »lukke af for en besværlig omverden«.

Ikke underligt, at talen skamroses af Jens Rohde og har oprørt DF, for det er os, en stor del af de danske vælgere, der i Løkkes let manipulerede sprog, udgør denne trussel. Det er i hvert fald svært at forstå hans tale anderledes.

Umiddelbart fascinerende, at en statsminister i den grad vender ryggen til en stor del af vælgerbefolkningen så tæt på et folketingsvalg.

Man skulle ikke tro, det var i hans egen interesse.

Men hvad er egentlig Løkkes egen interesse for tiden?

Rygter vil vide, at han er på udkig efter et internationalt job.

Hvis det er rigtigt, har han jo netop plejet sine egne interesser glimrende ved at skamrose evt. fremtidige arbejdsgivere.

Tiden vil vise, om rygtet taler sandt, men viser det sig at være det, bør det ødelægge hans eftermæle eftertrykkeligt.

For som skriften lærer os, kan man ikke tjene to herrer på én gang. Man må vælge sin loyalitet – som statsminister mere end nogen anden. Og EU’s og FN’s interesser er ikke sammenfaldende med Danmarks, hvis nogen skulle være i tvivl.

Det seneste årti er der sket en ændring i synet på statsministerposten. Danske statsministre er holdt op med at betragte statsministerposten som en ærefuld slutstilling og ser den i højere grad som et trin på karrierestigen. Det var efter Poul Schlüters og Poul Nyrup Rasmussens tid. De endte som bekendt deres politiske liv med et sæde i Europa-Parlamentet – et slags arbejdsmæssigt otium.

Anders Fogh Rasmussen ændrede linjen.

I månedsvis holdt han befolkningen for nar med sin vedvarende, løgnagtige påstand om, at han ikke var kandidat til en toppost i Nato. Det viste sig jo siden, at han havde været det længe i sin sidste statsministerperiode. Denne løgn forklarede hans pludselige og mystisk ændrede kurs i synet på ytringsfrihed og Muhammedtegninger. Den principfaste blev med ét så underlig svag i koderne. Det hang ganske givet sammen med, at han skulle gøre sig lækker over for Erdogan, den tyrkiske tyran, som har og havde et vigtigt ord at sige i Nato-sammenhænge.

Der opstod med andre ord interessekonflikter, og Fogh tænkte tydeligvis primært på sine egne private interesser.

Dermed smadrede han den respekt, han havde opbygget i mine øjne. Og gjorde det ganske eftertrykkeligt.

Og hvad værre var: Hans efterfølger fulgte den præcedens, han var ved at danne. Helle Thorning forsøgte også at bruge statsministerposten som springbræt til en international toppost – dog med mindre held end Anders Fogh.

Og nu har vi Lars Løkke, hvis nytårstale fører til, at der »udvikles teorier om, at han er motiveret af internationale karriereplaner«, som Ralf Pittelkow formulerer det så nænsomt.

Mistanken er velbegrundet, ikke alene på grund af Løkkes EU-fedteri, men også takket være Løkkes seneste forgængere.

Og det i sig selv er dybt problematisk, fordi det undergraver den respekt, vi bør have for statsministerembedet.

Uanset politisk ståsted bør vi som danske vælgere aldrig nære skyggen af tvivl om, at den til enhver tid siddende statsminister sætter danske interesser først. Den mistanke bør slet ikke kunne opstå, at en statsminister kan finde på at bruge folkestyrets fornemste post til at positionere sig selv til et nyt job et andet sted.

Men mistanken er kommet og går ikke væk foreløbig.

Hvad kan man gøre for at fjerne den?

Ja, man jo afkræve statsministerkandidaterne et løfte. Men det kan de jo altid løbe fra igen eller stikke os en regulær løgn, sådan som Anders Fogh gjorde.

Klogere vil det være at indføre en karantæne. Først to år efter man er stoppet som statsminister, kan man søge nyt job.

For min skyld må man gerne hælde godt med penge på eksstatsministeren i karantæneperioden.

Hvis det er det, der skal til, for at få danske toppolitikere afvænnet fra at misbruge deres statsministerembede.

Men tænk, at det overhovedet skal være nødvendigt at sikre sig mod det?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og fhv. formand for Trykkefrihedsselskabet. Hun er medlem af DR's bestyrelse.
Seneste blogs
Af Anna Thygesen
15.11.19, 14:30
Jeg er så træt af alle de sager, hvor offentlige kasser agerer tag selv-bord for svindlere og bedragere. Læs mere
Af Peter Kofod
15.11.19, 10:33
Der er snart ikke det, der efter flertallet i Europa-Parlamentets mening ikke skal være en EU-opgave. Selv danskernes sexliv skal efter det store flertals mening være en opgave, som EU skal tage sig af. Læs mere
Af Utku H. Güzel
15.11.19, 06:23
Kære danske medborger, stop med at generalisere og sætte alle med anden etnisk baggrund i samme bås. Læs mere
Af Søren Gade
14.11.19, 15:32
Der burde indføres en international kippadag, hvor vi står sammen mod den voksende antisemitisme. Læs mere
Af Rune Lund
14.11.19, 13:51
Bedragere kan med skattekroner i ryggen føre klagesager mod den danske stat. Læs mere
Af Isabella Arendt
14.11.19, 13:43
Tja. Jeg har ikke den store tillid til, at regeringen læser med her. Og heller ikke tillid til, at regeringen holder sine valgløfter. Desværre. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
14.11.19, 11:24
Politisk korrekthed gør Vesten blind for de voldsomme kristenforfølgelser. Nu sætter vi, præster i folkekirken, fokus på sagen. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
13.11.19, 22:17
Danmark har ikke længere interesse i at opretholde den (u)orden, at vi skal tage imod alle med rødbedefarvet pas, som gerne vil tilbage til Danmark. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
13.11.19, 18:50
Det er en skændsel, at jødiske landsmænd ikke kan være i fred i Danmark Læs mere
Af Nauja Lynge
13.11.19, 13:19
Rasmus Jarlov reagerer positivt på Atassuts udmelding om at arbejde på at bevare rigsfællesskabet. Læs mere