Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Søger Løkke job?

Hyldede han de internationale organisationer i sin nytårstale, fordi han er på udkig efter et job dér? Hvis det er tilfældet, kaster det et dybt pinligt lys over hele hans politiske virke.

Det var EU og FN, der blev hyldet i statsministerens nytårstale. De institutioner, der påtager sig det internationale samarbejde. Truslen mod disse velsignelser kommer ifølge Løkke til gengæld fra de skumle typer, der vil »lukke af for en besværlig omverden«.

Ikke underligt, at talen skamroses af Jens Rohde og har oprørt DF, for det er os, en stor del af de danske vælgere, der i Løkkes let manipulerede sprog, udgør denne trussel. Det er i hvert fald svært at forstå hans tale anderledes.

Umiddelbart fascinerende, at en statsminister i den grad vender ryggen til en stor del af vælgerbefolkningen så tæt på et folketingsvalg.

Man skulle ikke tro, det var i hans egen interesse.

Men hvad er egentlig Løkkes egen interesse for tiden?

Rygter vil vide, at han er på udkig efter et internationalt job.

Hvis det er rigtigt, har han jo netop plejet sine egne interesser glimrende ved at skamrose evt. fremtidige arbejdsgivere.

Tiden vil vise, om rygtet taler sandt, men viser det sig at være det, bør det ødelægge hans eftermæle eftertrykkeligt.

For som skriften lærer os, kan man ikke tjene to herrer på én gang. Man må vælge sin loyalitet – som statsminister mere end nogen anden. Og EU’s og FN’s interesser er ikke sammenfaldende med Danmarks, hvis nogen skulle være i tvivl.

Det seneste årti er der sket en ændring i synet på statsministerposten. Danske statsministre er holdt op med at betragte statsministerposten som en ærefuld slutstilling og ser den i højere grad som et trin på karrierestigen. Det var efter Poul Schlüters og Poul Nyrup Rasmussens tid. De endte som bekendt deres politiske liv med et sæde i Europa-Parlamentet – et slags arbejdsmæssigt otium.

Anders Fogh Rasmussen ændrede linjen.

I månedsvis holdt han befolkningen for nar med sin vedvarende, løgnagtige påstand om, at han ikke var kandidat til en toppost i Nato. Det viste sig jo siden, at han havde været det længe i sin sidste statsministerperiode. Denne løgn forklarede hans pludselige og mystisk ændrede kurs i synet på ytringsfrihed og Muhammedtegninger. Den principfaste blev med ét så underlig svag i koderne. Det hang ganske givet sammen med, at han skulle gøre sig lækker over for Erdogan, den tyrkiske tyran, som har og havde et vigtigt ord at sige i Nato-sammenhænge.

Der opstod med andre ord interessekonflikter, og Fogh tænkte tydeligvis primært på sine egne private interesser.

Dermed smadrede han den respekt, han havde opbygget i mine øjne. Og gjorde det ganske eftertrykkeligt.

Og hvad værre var: Hans efterfølger fulgte den præcedens, han var ved at danne. Helle Thorning forsøgte også at bruge statsministerposten som springbræt til en international toppost – dog med mindre held end Anders Fogh.

Og nu har vi Lars Løkke, hvis nytårstale fører til, at der »udvikles teorier om, at han er motiveret af internationale karriereplaner«, som Ralf Pittelkow formulerer det så nænsomt.

Mistanken er velbegrundet, ikke alene på grund af Løkkes EU-fedteri, men også takket være Løkkes seneste forgængere.

Og det i sig selv er dybt problematisk, fordi det undergraver den respekt, vi bør have for statsministerembedet.

Uanset politisk ståsted bør vi som danske vælgere aldrig nære skyggen af tvivl om, at den til enhver tid siddende statsminister sætter danske interesser først. Den mistanke bør slet ikke kunne opstå, at en statsminister kan finde på at bruge folkestyrets fornemste post til at positionere sig selv til et nyt job et andet sted.

Men mistanken er kommet og går ikke væk foreløbig.

Hvad kan man gøre for at fjerne den?

Ja, man jo afkræve statsministerkandidaterne et løfte. Men det kan de jo altid løbe fra igen eller stikke os en regulær løgn, sådan som Anders Fogh gjorde.

Klogere vil det være at indføre en karantæne. Først to år efter man er stoppet som statsminister, kan man søge nyt job.

For min skyld må man gerne hælde godt med penge på eksstatsministeren i karantæneperioden.

Hvis det er det, der skal til, for at få danske toppolitikere afvænnet fra at misbruge deres statsministerembede.

Men tænk, at det overhovedet skal være nødvendigt at sikre sig mod det?

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og fhv. formand for Trykkefrihedsselskabet. Hun er medlem af DR's bestyrelse.
Seneste blogs
Af Anna Thygesen
22.03.19, 11:05
Den nordjyske sanger bliver altså nødt til at tale med en psykolog om sit mindreværdskompleks. Det er ikke til at holde ud at høre på. Og det klæder ham ikke. Læs mere
Af Anders Vistisen
22.03.19, 10:51
Medierne svigter deres rolle som neutrale iagttagere, når de tegner deres ensidige glansbillede af EU. Det er en dækning, der mest af alt minder om Komiske Ali i aktion. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.03.19, 19:02
Man konstaterer nøgternt, at de retoriske fronter skærpes. Nuvel, så lad os danse. Læs mere
Af Jan E Jørgensen
21.03.19, 15:37
Nej – politikere skal ikke skamme sig over at bede om "gratis arbejdskraft" Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
21.03.19, 13:52
Folketingsmedlemmerne er de mest privilegerede i kongeriget. Læs mere
Af Signe Munk
21.03.19, 13:43
Jeg har hørt folk sige, at sygeplejersker ikke skal tale deres fag ned. Det synes jeg simpelthen er en fej påstand. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
21.03.19, 12:44
Hver dag er sparedag i den offentlige sektor. Her bliver der færre og færre penge til børn og ældre. Læs mere
Af Harun Demirtas
21.03.19, 00:03
Husk den tone, vi har været præget af de seneste par år på valgdagen. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her