Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Haderslev-biskoppens forsøg på at indskrænke forkyndelsesfriheden

Det er uhørt, at biskoppen indkalder en af sine præster til genopdragelseskursus i bispegården, fordi han kritiserer Darwin.

Jeg tror, at der er mange, der som en selvfølge går ud fra, at biskopper i folkekirken ønsker sig præster, der kan tænke, tale og forkynde klart og velbegavet.

At man høster ros hos sine overordnede, hvis man evner og vover at kaste sig ud i debatter i offentligheden, der får folk til at reflektere over, hvad kristendom er.

At man på ledelsesniveau i folkekirken sukker efter forkyndere, der er i stand til at vise, at der bag kirkens sorte kjoler gemmer sig både hjerte, hjerne og lidenskab.

Kære læser, det er naivt.

En ny type biskop er ved at vinde frem. Biskopper, der først og fremmest ser sig selv som ledere af koncern. En koncern, der gerne skal have medgang, dvs. flere brugere.

Og derfor ønsker god omtale.

For sådanne koncernledere er det værste, man véd, præster, der skaber negativ omtale i medierne eller blandt ”kunderne”.

Sådanne biskopper er klar til at bruge deres embede til at skræmme præsterne til at makke ret – eller i hvert fald til at intimidere dem.

Sådanne biskopper gør, hvad de kan, for at indskrænke den forkyndelsesfrihed, som vi plejer at rose os af i den rummelige folkekirke, der har fostret en række provokerende og uærbødige præster. Tænk bare på, hvad så forskellige præster som N. F. S. Grundtvig, Morten Pontoppidan, Kaj Munk og Tage Schack tillod sig at sige. Eller på, hvad min egen far, Søren Krarup, i årtier kunne sige uden nogen sinde at skulle blive kaldt ind og stå skoleret for sin biskop.

At det er ved at ændre sig, viser en ny sag fra Haderslev Stift. En ung præst i Sønderborg, Mads Jakob Jakobsen, kunne i sidste uge læse i avisen, at han skulle indkaldes til samtale hos biskoppen pga. en artikel, som han havde skrevet i sit kirkeblad. Hans artikel handlede om, hvilken foragt for mennesket der er den logiske konsekvens af socialdarwinismen, dvs. den opfattelse, at mennesket ikke er andet end et dyr. Mads Jakob Jakobsen kalder det samlet set for ”evolutionslæren” (ikke blot teorien) og pointerer, at:

»Evolutionslæren i sin grund og væsen er egoistisk. Det handler om, at jeg skal frem, hvorfor den også er promiskuøs og selvfølgelig ikke kan lade sig hindre af en gammelkristen seksualmoral. For mens den ubændige seksualdrift i hele teologihistorien ses som et brist hos et menneske, finder den i evolutionslæren den bedst tænkelige undskyldning for at lade drifterne få afløb, da driften her alene ses som en biologisk betinget drift til forplantning for sikring af genernes overlevelse. For der er kun to muligheder: overlevelse eller undergang. Derfor må alle midler også drages til nytte for min overlevelse, uanset hvad det koster medmennesket. Det er mig, det handler om, og det er her, enhver teolog med respekt for sig selv burde sige stop og råbe vagt i gevær. For hvad er egoisme andet end syndens grundvæsen.«

Som man se, kan Sønderborg-præsten både skrive og tænke klart. Teksten rejser en række spørgsmål, bl.a. om det ikke er forkert af ham at undlade at skelne mellem evolutionsteorien og det socialdarwinistiske menneskesyn.

For mens der ikke består nogen konflikt mellem Bibelens skabelsesberetning og evolutionsteorien, så består der evig konflikt mellem Bibelens og socialdarwinismens menneskesyn. Kristendommen lærer, at mennesket ikke er et dyr, fordi vi skabt i Guds billede, og det har konsekvenser bl.a. for synet på aktiv dødshjælp og abort.

Hvis biskoppen var interesseret i emnet, kunne hun have drøftet sagen med sin begavede, unge præst. Hun kunne have bedt ham uddybe sin artikel, eller hun kunne gøre emnet til genstand for en åben drøftelse ved et af stiftets præstesammenkomster. Eller skrevet et modindlæg om sagen i Jydske Vestkysten.

Det er jo en vigtig og evangelisk relevant diskussion.

Men biskoppen ønsker ikke at tage debatten, men at lukke den.

Hun falder over præsten i medierne og irettesætter ham samtidig i en intern mail, der er forsynet med bispesegl og hele embedets tyngde. Her »tilkendegiver« hun, at præsten »miskrediterer kristen, teologisk tænkning«.

Hvordan, hvorfor og med hvilken begrundelse fremgår ikke. Ingen citater fra hans tekst, ingen gendrivelse. Intellektuelt set er biskoppens mail elendig. Den består alene af primitivt magtsprog. Præsten skal bare forstå, at hans overordnede er utilfreds med ham, fordi han tillader sig at mene noget bestemt om Darwin.

Som højsalig dronning Victoria er biskoppen not amused. Og helt overtydet om, at det er den unge præst, der er ubegavet og uvidende.

Det må hun jo mene, når hun slutter mailen af med at opfordre ham til at »studere feltet mellem naturvidenskab og teologi nærmere« – hos hende.

Og søreme om hun ikke også – inden hun overhovedet har kontaktet ham og bedt ham uddybe, hvad han egentligt mener med artiklen – har skitseret et uddannelsesforløb »og i den forbindelse kontaktet professor Niels Henrik Gregersen«, (der åbenbart har slags pavefunktion for bispen).

Præsten bliver altså af sin overordnede bedt om at komme til genopdragelseskursus, fordi han har angrebet det socialdarwinistiske menneskesyn.

Nu er det så, kære læser, at tiden er kommet til at minde om, at Darwin ikke optræder i kirkens trosbekendelse. At man som præst selvfølgelig er fri til at mene, hvad man vil, om denne naturvidenskabsmand.

Eller er man?

For hvis Mads Jakob Jakobsen havde været en usikker eller ambitiøs, ung præst, havde han med det samme bukket nakken og var gået sin Canossa-gang til bispegården og beklaget og erklæret sig villig, åh så villig til biskoppelig genopdragelse.

For det er faktisk ikke behageligt at have sin overordnede på nakken, samtidig med at man hænges ud i medierne. Ligesom det næppe er befordrende for karrieren.

Heldigvis har Mads Jakob Jakobsen rygrad, og heldigvis nægter han at lade sig belære af den magtglade biskop. Samtidig har 44 præster – herunder undertegnede – erklæret ham deres støtte og kritiseret biskoppen kraftigt.

Og her er så en vigtig lære at drage af sagen. Samme øjeblik biskoppen aner modstand i offentligheden, er hun på tilbagetog. Nu hedder det, at hun bare ville drøfte sagen med ham.

»Jeg reagerer med offentlig kritik på en offentlig ytring fra sognepræsten. Og det gør jeg, fordi folkekirken er et sted, hvor man kan være uenige.« Kristeligt Dagblad 3. november

Nej, kære Marianne Christiansen, du gør mere end at reagere med offentlig kritik.

Du prøver at presse ham til at tage på genopdragelseskursus hos dig, så han af dig kan lære at mene det ”rigtige”. Og når din uskønne ageren kommer frem i lyset og møder kritik, så forsøger du at rende fra det hele med bispekåben flagrende efter dig.

Det har ikke været noget kønt syn at følge Haderslev-biskoppens ageren.

Men læren er af den er, at offentlighed er det bedste våben til at forsvare præsters forkyndelsesfrihed mod koncernbiskoppernes dræbende ensretningsforsøg.

Det bliver næppe sidste gang, at biskopper falder over uforfærdede forkyndere, fordi de er uforfærdede. Derfor er der brug for at kalde til forsvar for præsters forkyndelsesfrihed, uanset hvad man mener om den artikel, som Mads Jakob Jakonsen har skrevet.

I hvert fald hvis vi ønsker præster, der er andet end følgagtige og forskræmte får, der aldrig vover at bevæge sig væk fra flokken.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og fhv. formand for Trykkefrihedsselskabet. Hun er medlem af DR's bestyrelse.
Seneste blogs
Af Morten Løkkegaard
24.01.19, 12:33
Migration er en af Europas helt store udfordringer. Vi skal se på helt nye modeller, hvis udfordringen ikke skal blive enden på det Europa, vi kender. Læs mere
Af Nauja Lynge
24.01.19, 09:13
På Grønland og Færøerne bliver offerrollen flittigt  brugt til at skabe forståelse for politiske holdninger, uanset hvor skadelige de måtte være for flertallet. Læs mere
Af Christian Rabjerg Madsen
23.01.19, 19:55
Luppen skal frem, hvis man ønsker at iagttage regeringens ambitioner om at tackle det store og stigende miljøproblem, plastik i naturen udgør. Læs mere
Af Rune Lund
23.01.19, 13:32
Det er godt, at Mette Frederiksen foreslår små forbedringer. Men det virker utroværdigt at pakke det hele ind i retorik, der lyder som om, at pensionsforslaget løser de grundlæggende problemer. For det gør det overhovedet ikke. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
23.01.19, 12:04
Fordi langt de fleste grove kriminelle ikke fortryder. Læs mere
Af Nauja Lynge
22.01.19, 23:55
Det er ved at udvikle sig til en farce, hvor først en dansk minister må undskylde for at have købt en grønlænder, og så må statsministeren gå med på Arges julelege. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
22.01.19, 10:42
Hvad mener Socialdemokratiet egentlig på skatteområdet i EU? Forvirringen er opstået i kølvandet på EU-Kommissionens forslag om at sløjfe EU-landenes vetoret på skatteområdet til fordel for kvalificeret flertal. Det er Venstre lodret imod. Skatteområdet er fundamentet under vores velfærdsstat – derfor skal vi ikke give et tilfældigt flertal i EU afgørende indflydelse på det. Læs mere
Af Nauja Lynge
22.01.19, 10:36
Vi er nemlig ikke stærkere end det svageste led i rigsfællesskabet - Og via arktis er kineserne på vej ind i danske stuer.   Læs mere
Af Signe Munk
22.01.19, 09:04
Regeringen vil uddanne flere læger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, imens den fortsat skærer i sundhedsuddannelsernes økonomi. Det holder altså ikke. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
21.01.19, 21:56
Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er Kasakhstan rigere end Danmark Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her