Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

”Gift ved første blik” er kynisk udnyttelse af ensomme mennesker og ikke DR værdig

Personer på jagt efter kærlighed udstilles som forsøgsdyr til almindelig underholdning for familien Danmark

På onsdag kører syvende afsnit over skærmen. Programserien, hvor man over aftenkaffen kan sidde og snage i otte menneskers privatliv og se, hvordan de gebærder sig, når den, de gerne vil dele livet med, ikke vil have med dem at gøre.

Den ultimative ydmygelse – og ydmygelser er altid underholdende.

”Gift ved første blik” er da også blevet en bragende seersucces, ligesom konceptet er blevet solgt til udlandet. Gang på gang har jeg ved DR-bestyrelsesmøder hørt programmet rost til skyerne som eksempel på noget af det, DR virkelig er god til.

Da programmet kom frem for fem år siden, ytrede jeg det modsatte, og da der for nylig igen kom kritik af programserien, satte jeg mig ned og så alle første seks afsnit – heldigvis i godt selskab.

Var det så så galt, som jeg for fem år siden hævdede?

Allerførst: Programserien er absolut ikke kedelig, men efter et par programmer har man det på samme måde, som når man har forædt sig i Nutella. Kvalme og selvhad begynder at strømme ud i kroppen.

For programmet reducerer seeren til voyeur. Det samme kan selvfølgelig siges om andre reality-programmer, men her er det værre, fordi der står så meget på spil for deltagerne. Det er hele deres person, der er til offentlig bedømmelse. Fra udseende til seksuel præstation.

Tårer og udtalt bitterhed er da også en fast del af programserien, hvilket selvfølgelig kun er med til at få seertallene til at gå op.

Og det er jo det særligt kvalmende ved konceptet.

Man leger med mennesker. En række ensomme eksistenser på jagt efter kærlighed udstilles som forsøgsdyr i glasbur, hvis liv vi alle glanende kan følge med i.

Det ved tilrettelæggerne da også godt: ”Eksperimentet vil ændre otte menneskers liv for evigt”, tordnes der i introen, der udnævner ”Gift ved første blik” til intet mindre end det ”ultimative eksperiment”.

Men det er én stor iscenesat løgn, det ultimative eksperiment gør deltagerne til statister i.

De storstilede bryllupsfester med dyre marengsbrudekjoler og treretters menuer (gad vide, hvem der betaler for alt det?) er rammen om et fake-bryllup. Det ligner, men er ikke.

For parrenes ægteskabsløfter er tomme og kan aldrig blive andet.

For det første, fordi de ikke aner, hvem det er, de kommer til at afgive løftet til. Og et ægteskabsløfte giver jo kun mening, når det ikke gives ud i den blå luft.

For det andet, fordi de ikke forpligter sig til at være sammen mere end fire uger modsat i den virkelige vielse, hvor det er det livslange forhold, man forpligter sig til, i medgang og modgang.

Det pikante ved ”Gift ved første blik” er selvfølgelig, at man blander det alvorlige med det underholdende, det ægte med det forlorne. Men lige så underholdende denne cocktail er for seerne, lige så forvirrende er den for deltagerne.

For er de gift eller er de ikke?

Da en af deltagerne, Carsten, i en fart bakker ud af forholdet, bliver han af programmets præst taget i skole, fordi han ikke kæmper mere for sit forhold. Som om de to mennesker virkeligt VAR gift og levede i et ægte ægteskab. Kvinden, Eva, der bliver forladt på ”bryllupsrejsen”, efterlades da også dybt såret og forbitret over den hurtige afvisning.

Carsten og Eva burde begge vende deres vrede mod tilrettelæggerne og bagefter indse, hvor risikabelt det er at melde sig til den slags eksperimenter.

Hvis alle deltagerne i eksperimentet var lige så gennemkyniske som tilrettelæggerne, ville der jo ikke være noget moralsk problem.

Men det er de selvfølgelig ikke. Man ser dirrende følelser udvikle sig og ægte ømhed opstå hos flere af dem og tilsvarende sorg og kvide, når følelserne ikke gengældes. Tilsat den netop ultimative ydmygelse, at hele Danmark kan følge med i det nederlag, man lider.

Som Christiane Hector skriver på K-Forum:

”For resten af nationen er det her underholdning, der kan skabe samtalestof på arbejdspladsen eller i omgangskredsen. Alle, som har set programmet, har en holdning til det og til deltagerne. Men er det egentlig okay fortsat at lave en menneskelig zoologisk have ud af ensomme menneskers mislykkede kærlighedsliv…?”

Svaret giver sig selv. Det er det selvfølgelig ikke og har aldrig været det.

Programserien er et eksempel på den kommercialisering i DR, der fik et folketingsflertal til at vende sig kritisk mod DR, bl.a. med krav om nedskæring og større fokus på klassisk public service.

Jeg håber derfor inderligt, at det er sidste gang, ”Gift ved første blik” løber over skærmen.

For min skyld må de meget gerne skære det væk og erstatte det med 10 historiske programmer med Adrian Hughes i værtsrollen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.