Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Boris Johnson, burka og DR’s skæve dækning af sagen

Den farverige politikers burkabemærkninger har vakt opstandelse. TV Avisens korrespondent mener, hans fri tale er i strid med britisk tradition.

Boris Johnson har en svaghed for Danmark. Det kunne man konstatere i Englands mest omtalte debatindlæg i den forløbne uge.

I en rejseberetning fra København hylder han »Danmarks heroiske befolkning,« der »på den storslåede dag i juni 1992 gav fingeren til eliten i Europa og stemte nej til Maastricht-traktaten«.

Tak, Boris, nogle af os brugte også adskillige uger, der egentligt skulle være have anvendt på eksamenslæsning, til at bidrage til, at det nej kom i stand.

Johnson elsker også danskerne, fordi »de stadig ryger deres kræftfremkaldende tobak og spiser deres rødfarvede frankfurtere. De bruger stadig kronen i stedet for euroen. De nægter stadig at lade udlændinge købe sommerhuse i Jylland«.

Johnson har tydeligvis sans for det fandenivoldske ved danskerne, men har til gengæld ikke sans for, hvordan man forsvarer sig imod totalitarisme. For burkaforbuddet er han afgjort modstander af og ser det som et brud på det frisind, der ellers præger Danmark.

Sandt nok, men det skyldes jo, at der er kommet en fremmed, frihedshadende kultur i landet, og burkaforbuddet er et lille, men symbolsk vigtigt forsøg på at værne os mod den kultur.

Men det er selvfølgelig ikke hans kritik af burkaforbuddet, der har skabt ballade, men alene det, at han i teksten gør opmærksom på, at burkakvinder ligner bankrøvere og postkasser.

Straks er fordømmelsen væltet ned over ham fra Theresa May til diverse islamister. En reaktion, der afslører, hvor håbløst bagefter England er i forhold til resten af Europa, når det gælder debatten om islamisk indvandring. Det er decideret kvalmende at se det England, vi plejer at hylde som arnested for frihed og folkestyre, skeje ud i næsten unisone krav om mundkurve til Boris Johnson og opfordringer til krybende knæbøjning for den hastigt stigende islamiske ummah derovre. Heldigvis står Boris fast og får prominent støtte fra Rowan Atkinson.

Men lad os så tage hjem og se, hvordan man dækkede sagen i DR TV Avisen:

Onsdag 17.50 kunne man efter et kort referat af sagens forløb se DR’s korrespondent i London, Kim Bildsøe Lassen, tone frem på skærmen. Han havde taget den belærende mine på og docerede:

»Der er ikke i Storbritannien tradition for, at man bruger den slags sprog, når det handler om religion.« »Man har en meget længere historie, hvor religioner har været nødt til at sameksistere.«

Boris Johnsons frie tale var altså intet mindre end et brud på selve britisk tradition og historie!

Bildsøe Lassen kan ikke kende meget til britisk tradition for kritik af islam. Hør bare, hvad Winston Churchill som ung mand skrev om islam:

»Hvor frygtelige er ikke de forbandelser, som muhamedanismen lægger på sine tilhængere. Bortset fra det fanatiske vanvid, som er lige så farligt i et menneske som galskab i en hund, er der denne angstfyldte, fatalistiske apati.«

Jo, Bildsøe Lassen, der er faktisk tradition for, at man taler frit fra leveren i England, også om islam. Det er bare dig, der enten ikke kender eller ikke gider kende nok til England historie og traditioner og i øvrigt helt overser, at et voksende antal briter er dødtrætte af den politiske korrektheds kvælertag, også på debatten.

Men intet kunne tage den overbærende arrogance fra DR’s korrespondent, så han afsluttede sin ”analyse” sådan:

»Her i London, hvor jeg bor, jamen, der møder man ganske ofte burkaer…«

Jamen tænk, hvad der dog går for sig i den store verden, som Bildsøe Lassen bevæger sig rundt i! Tænke sig, der er burkaer – i modsætning, forstås, til det lille provinsielle Danmark, hvor der er SÅ få burkaer, at vi bliver SÅ forskrækkede, når vi endelig støder på én, at vi straks forbyder dem.

Sandt er det jo, at det står meget værre til i London, hvor visse dele af byen er fuldstændigt islamiseret med dertilhørende sværme af burkaer. Men det er jo netop grund til at reagere på eksistensen af dette mobile kvindefængsel.

Boris Johnsons bemærkninger var ikke andet end et lille pip. Men nok til, at TV Avisens korrespondent skulle markere, at det var Johnson, der var gal på den.

Det var så, hvad TV Avisen havde at sige om den sag.

I den sene TV Avis var der ikke mere om Johnson, men en masse om Smukfesten. Kim Bildsøe Lassens tendentiøse og ensidige analyse fik således lov at være det eneste og sidste ord om sagen i TV Avisen – så vi danskere kunne vide, hvad vi skulle mene om den slemme Johnson.

Og så undrer man sig i DR stadig over den store kritik, man møder!
 

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og fhv. formand for Trykkefrihedsselskabet. Hun er medlem af DR's bestyrelse.
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.08.18, 16:08
Kunne man ikke få blot én af landets utallige journalister til at undersøge, hvorvidt affaldssorteringen egentlig fungerer i de danske kommuner? Læs mere
Af Naser Khader
16.08.18, 20:15
Hvis EU ville gøre en reel forskel, så skulle man i stedet tage sin rolle som mægler mellem Iran og USA alvorligt. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
16.08.18, 13:06
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa. Derfor er sommerens udmelding om dexit en gratis omgang fra Dansk Folkeparti, som i stedet bør melde sig ind i kampen om at trække EU i den rigtige retning. Læs mere
Af Anders Vistisen
16.08.18, 11:20
Danmark har brug for en mere pragmatisk kurs i brexit-forhandlingerne end EU-Kommissionens, der virker mere opsat på at straffe briterne. Læs mere
Af Gitte Seeberg
15.08.18, 15:30
Kommer bankdirektør Anders Dam igennem med sit forehavende og får afskaffet kontanterne, har virksomhederne og private ikke længere noget modsvar til de negative renter. Bankerne har nu i stedet frit slag til at plukke deres kunder gennem endnu flere gebyrer og endnu højere negative renter. Læs mere
Af Majbritt Maria Nielsen
15.08.18, 10:44
Frihedsrettigheder skal gælde dem, jeg er uenig med. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.08.18, 09:58
Det er trættende at høre om burkaer og frikadeller på plejehjemmet. Staten Danmark bløder, og der er brug for klare budskaber om vigtige emner som rigsfællesskabets fremtid. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.08.18, 19:13
Sverige har for længst nået det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage, medmindre der sker noget helt andet. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
14.08.18, 10:31
Det er noget helt særligt dansk, at det brede flertal af befolkningen har råd til at vælge frit mellem folkeskolen eller et privat tilbud. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
13.08.18, 15:32
Så ramte et nyt skoleår. Her er 10 ting, som mange partier ikke vil indrømme. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her