Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Hvorfor bliver Birthe Rønn Hornbech aldrig klogere på islam?

Hun har været engageret i islamdebatten siden 1980’erne og har åbenbart stadig ikke forstået det mest elementære.



Det er som at høre letbenet musik sat på repeat. Igen og igen det samme omkvæd. Samme flade melodi, uden variation, kun bevidstløs gentagelse.

Jeg tænker på Birthe Rønn Hornbechs indlæg om tørklæder her på JPs blog.

Der er ingen argumentation, ingen referencer. Kun en række tomme retoriske spørgsmål, der fremstiller danskerne som kristendomsblinde halvhjerner, fordi mange danskere – gudskelov – stadig bliver indigneret over hijabens udbredelse og dermed islamiseringen.

Ovenikøbet er hendes tekst garneret med det falske ”vi” – som når sygeplejersken spørger patienten, om ”vi” ikke skal på toilettet, selv om begge parter udmærket er klar over, at det kun gælder patienten.

Hør bare de første tre retoriske spørgsmål:

»Hvorfor hidser vi os så meget op, så vi griber til at skrive menneskefjendske kommentarer?«

Men skriver Birthe Rønn Hornbech da menneskefjendske kommentarer? Det skal man ikke, så det bør hun holde op med. Men behøver hun blande os andre ind i det?

Det næste: »Er det i virkeligheden, fordi vi tror for lidt på os selv?« Måske mangler eksministerens selvtillid, men er det vores problem?

Og endelig: »Tror vi i virkeligheden ikke mere på den danske kultur og på styrken i kristendommens budskab?«

Jeg ved, at Birthe Rønn Hornbech slider kirkebænkene, og jeg har ingen grund til at betvivle, at hun ikke tror på styrken i kristendommens budskab, så spørgsmålet forbløffer mig.

Ja, tager man hende på ordet, er det et gigantisk selvopgør, hun er midt i, men det er selvfølgelig ikke sig selv, hun sætter under anklage.

Det er alle os andre, alle os tørklædeforskrækkede, hun mener.

Det lyder bare pænere, mere inkluderende, at sige vi i stedet for fingerpegende at sige I.

Sikke en gang hykleri.

Det eneste regulære spørgsmål, der stilles i teksten er dette:

»Er der nogen, der kan forklare mig, hvorfor så mange danskere bliver ved med at hidse sig op over de kvinder, der bærer tørklæde?«

Det er mildt sagt forunderligt, at en begavet jurist og politiker, der har været engageret i indvandringsdebatten siden 1980’erne og tilmed været integrationsminister, ikke er i stand til at begribe, hvad det islamiske tørklæde symboliserer.

Særligt fordi Birthe Rønn Hornbech selv i debattens begyndelse på skarpsindig vis var opmærksom på de totalitære sider af ortodoks islam.

Men altså, lad os besvare spørgsmålet:

Når en kvinde tager det islamiske tørklæde på, så markerer hun, at hun støtter den islamiske lovgivning, der udgør en hel pakkeløsning, og som bl.a. systematisk sætter manden over kvinden.

Som den franske forfatter Chahdortt Djavann, der er vokset op i Iran, skriver:

»Kravet om, at kvinder skal bære hijab, er det mest barbariske islamiske dogme, fordi hensigten med tilsløringen er at kontrollere kvinden og lægge bånd på hendes krop.« Samme Djavann gør også opmærksom på, at når små piger iklædes hijab er det et udtryk for en seksualisering af dem.

De betragtes som kønsvæsner og skal derfor tildækkes, for det er deres ansvar, at mændene ikke fristes af dem.

En kvalmende tankegang, der viser, hvor ækelt det er, at små piger i niårsalderen her i landet bærer hijab.

Vi burde for længst have forbudt hijaben i folkeskolen, så pigerne kunne få et frirum til at være det, de er: Små piger, ikke kønsmodne kvinder.

Birthe Rønn Hornbech kunne begynde med at læse Djavanns bog, hvis hun ønskede svar på sine spørgsmål. (”Kast sløret”, Akademisk Forlag, dansk i 2006)

Hun kunne også orientere sig om, at imam Mundhir Abdallahs opfordringer til drab mod jøder ikke er noget, han selv har fundet på, men er et Muhammed-citat.

Hun kunne i det hele taget løfte blikket og orientere sig om de voksende islamiske parallelsamfund her i landet, hvor frafald fra islam betragtes som en kapitalforbrydelse, og hvor alt, hvad der hedder frihed – herunder kristen frihed – lægges for had.

Gjorde hun det, ville hun måske forlade den Uffe Ellemann-grøft, hun er kravlet ned i, og hun ville muligvis begynde at gøre gavn i stedet for at bagvaske bekymrede danskere og bidrage til at forvirre resten.

Der er nemlig netop brug for en kristen islamkritik, der er helt anderledes end den udbredte, religionshadende sekularisme, der skærer alle religioner over én kam og reducerer mennesket til en åndløs kødklump.

Derfor er det ærgerligt, at Birthe Rønn Hornbech tilsyneladende aldrig bliver klogere på islam.



Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og fhv. formand for Trykkefrihedsselskabet. Hun er medlem af DR's bestyrelse.
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Harun Demirtas
21.09.18, 17:25
Efter 9. klasse er der mange unge over 16 år, der falder mellem to stole og førstbliver opdaget, når det er for sent. Nu bør vi handle! Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.09.18, 17:15
Ordene er Martin Krasniks, og vi må håbe, at vi når dertil, hvor DR lukker og slukker. Men først til lykke med de 20 pct.’s besparelser. Læs mere
Af Gitte Seeberg
21.09.18, 15:24
Hvad enten det drejer sig om kreative løsninger inden for leasing eller inden for eksportgodtgørelse, er roden til alt ondt den værdibaserede registreringsafgift, som vi kender i dag. Det er den, der muliggør, at svindel kan lade sig gøre. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
21.09.18, 09:23
Slut med lappeløsninger og symbolpolitik. Det er det klare budskab til de andre partier fra Nye Borgerlige. Læs mere
Af Anna Thygesen
21.09.18, 09:14
Normalt gider jeg ikke beskæftige mig med emnet, men en folketingskandidat fra Randers har nogle holdninger til kvinder, som jeg ikke kan lade stå uimodsagte. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
20.09.18, 16:29
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig. Læs mere
Af Signe Munk
20.09.18, 13:17
Får vi ikke stækket bankernes magt i samfundsøkonomien, så bliver det fællesskabet, som holder for, når det går galt. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
20.09.18, 09:53
Socialdemokratiet har sammen med fagbevægelsen i årevis pustet til myten om, at østeuropæere, der arbejder i Danmark, dumper lønnen og forringer vilkårene for danskere. Problemet med den fortælling er bare, at den er forkert. Læs mere
Af Nauja Lynge
20.09.18, 08:01
Alligevel ønsker man nu debat om placeringen af Center for Cybersikkerhed, som blev oprettet som en del af Forsvarets Efterretningstjeneste. Dermed er man så omsider åben overfor både kritik og løsningsforslag. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.09.18, 14:33
Nu skal vi importere arbejdskraft udefra. Hvad om vi først fik aktiveret den, der allerede findes? Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her