Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Når lægen bliver til en dødsengel

En tilfældig læge fra Fyn skal ikke være herre over liv og død.

Han er en rar mand. Jeg véd det, for jeg har mødt ham. Men alligevel får hans navn det efterhånden til at løbe koldt ned ad ryggen på mig.

Vi taler om den tidligere overlæge Svend Lings, manden, der laver aktivistarbejde for at få aktiv dødshjælp gjort lovlig og af den grund har gjort det til sit – om man så at sige – varemærke, at hjælpe folk til at dø.

Hele 10 mennesker har han og hans kolleger med samme holdning bidraget til at ekspedere til det hinsides. De lidende ringer, Lings og co. kommer og giver dem det dertil nødvendige medicin. Som rene dødsengle.

Eller det vil sige: Tidligere hjalp Svend Lings selv personligt, men da disse dødelige aktiviteter kom frem sidste år, blev han frataget sin lægelige autorisation, så nu kan han ikke selv give den dødelige medicin.

Aktiv dødshjælp er nemlig forbudt. Gudskelov.

Til gengæld har Svend Lings nu lagt en manual ud på den hjemmeside, som hans forening ”Læger for aktiv dødshjælp” har. En manual i, hvordan man begår selvmord.

Folk, der er dybt deprimerede kan nu trin for trin finde vejledning i, hvordan man kan tage livet af sig selv. Psykiatere er oprørte og kalder manualen ”fuldstændig vanvittig”, fordi de af erfaring ved, at psykiatriske patienter kan blive fristet til selvmord på den måde – selv om deres depression er forbigående og deres selvmordstanker derfor ikke konstante.

Indvendingerne preller af på Svend Lings, der i Jyllands-Posten pinsedag understreger, at det skam ikke er alle, der henvender sig til ham for at få dødshjælp, som han vil hjælpe.

Folk skal være virkelig syge, understreger han. Godt så, men denne argumentation viser hvor farlig aktiv dødshjælp er. For her bliver det jo Lings og hans med-dødsengle, der skal træffe den endelige beslutning om, hvorvidt man har gjort sig fortjent til at dø.

På den måde bliver en tilfældig læge fra Fyn herre over liv og død.

Det er ikke betryggende, for den tilværelse, Svend Lings finder meningsløs og tom, finder jeg og andre muligvis meningsfuld.

For læg mærke til, hvad det er for et syn på tilværelsen, Lings selv har.

For ham giver det ikke mening at tale om ”sjæl”, for sjæl er noget, der hverken kan ses eller påvises. Og alt hvad der ikke kan påvises, kan han heller ikke stille noget op med. Men hvis mennesket ikke har en sjæl, hvad er vi så andet end en klump kød?

Så er gamle fru Jensen ikke meget anderledes end det stykke malkekvæg, der ikke længere yder noget værdifuldt til malkeproduktionen – og derfor ligeså godt kan kasseres.

Jeg er godt klar over, at Svend Lings ikke vil sige sådan. For ham er selvbestemmelsen helt afgørende. Fru Jensen skal selv ønske at dø.

Men hvis alle omkring hende fortæller hende, at hun ikke er noget værd længere, fordi mennesket kun er noget værd, så længe det kan yde noget til samfundet, så vil hun jo selv hurtigt føle, at det eneste rigtige og hensynsfulde er at sætte en stopper for det hele – og ringe efter dødsenglene.

Hidtil har samfundet været båret af det kristne syn på livet: At livet ikke er vores eget, men et vi har fået af Vorherre. Derfor er det vores pligt at værdsætte det, også når det er svært. Også når vi ikke kan holde det ud – og når vi ikke kan holde os selv ud.

Den dag, det er lykkedes ateisterne at smide kristendommen på porten, så bliver den nye samfundsmoral sandsynligvis som skitseret ovenfor: At man ikke kan være bekendt at ligge sine nærmeste til last, at livet er meningsløst, hvis man ikke kan yde noget. For vi er ikke noget værd i os selv og står ikke til ansvar over for noget for vores tilværelse.

Den dag vil aktiv dødshjælp selvsagt også blive lovliggjort og muligvis vil vi have fået den nye faggruppe, de såkaldte eutanasister, til at tage sig af "iværksættelsen af en fremskyndet død", sådan som visse tilhængerne af eutanasi ønsker

Så vil disse statsuddannede dødsengle, klædt i hvidt, træde ind på hospitalsstuen og, ledsaget af dæmpet musik, tildele os sprøjten, mens de holder os i hånden - og arvingerne står udenfor og venter på, at vi er blevet kolde.

Gud fri os for sådanne dødsengle!

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og fhv. formand for Trykkefrihedsselskabet. Hun er medlem af DR's bestyrelse.
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere
Af Jens Kindberg
10.07.19, 00:02
De fleste af os har vel været i berøring med hospitalsvæsnet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.19, 22:14
Af hjertet tak, Harun Demirtas, du fremskynder det tidspunkt, hvor omfattende hjemsendelser på grundlovens og retsstatens grund vil finde sted. Læs mere
Af Harun Demirtas
08.07.19, 15:14
Når et menneske får en invitation til indirekte at takke af og skride fra dette land, kan man ikke længere argumentere for, hvorfor det skulle kunne betale sig at integrere sig i dette land, når landet pisser på en. Læs mere