Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Et forslag til ytringsfrihedskommissionen

Vi har ikke brug for uforpligtende statslig snak, men for konkrete tiltag til forsvar for det frie ord.

Danmark har fået en ytringsfrihedskommission. Det skyldes, at ”regeringen ønsker at værne om ytringsfriheden”.

Men værner man virkelig om ytringsfriheden ved at nedsætte en kommission, der ikke engang må komme med nogle konkrete forslag, men skal nøjes med skrive en rapport om ”den historiske udvikling af ytringsfriheden” og meget andet fint, teoretisk og uforpligtende? Mere ligetil ville det unægtelig være, hvis regeringen tog sig sammen og afskaffede den såkaldte ”racismeparagraf”, så folk ikke længere skal frygte for at udtale sandheder, der kan virke forhånende på visse, krænkelsesparate mindretal. Blot for at begynde et sted.

Beskrivelsen af kommissionens opgaver er en forbløffende tynd kop te. Ikke et sted omtales de nye vitale trusler mod ytringsfriheden fra islamistisk side. Til gengæld omtales de forfærdelige ”fake news” og der formanes om, at ytringsfriheden bør ”udnyttes med respekt”. Som om respektløshed ikke er livsnerven i en levende debat.

Man får unægtelig en grum mistanke om at kommissionens rolle er at agere figenblad for en regering, der ikke har tænkt sig at gøre det, der skal gøres, for at støtte det frie ord.

Forstå mig ret: Jeg håber inderligt, jeg tager fejl, og at kommissionen barsler med en rapport, der sætter fingeren på alle de ømme punkter, og – i hvert fald indirekte – peger på, hvad der kan gøres for at støtte ytringsfriheden. Gerne helt konkret og lavpraktisk.

Men når jeg kikker ned over listen af kommissionsmedlemmer springer fraværet af mennesker, der har gjort egne erfaring med truslerne mod det frie ord, i øjnene. Der er ellers  et voksende antal af mennesker, der, grundet deres brug af ytringsfriheden, må leve i en slags åbne fængsler og som derfor har en enestående viden om det faktiske pres på ytringsfriheden. Flemming Rose har som den eneste i denne gruppe fået lov at være med, men de to personer, der direkte er blevet forsøgt dræbt pga. deres ytringer, har man ikke villet have med i denne pæne forsamling, ledet af ex-nationalbankdirektør Niels Bernstein. Jeg tror ellers Kurt Westergaard og Lars Hedegaard har en viden, som ikke er de andre medlemmer forundt.

Der er gode folk iblandt, men tankevækkende er det at justitsministeren foretrækker at udpege folk som Vibe Klarup, der sikkert har gjort fine ting for de hjemløse, men hvor er hendes engagement i ytringsfriheden? For ikke at tale om mediejurist Vibeke Borberg, der har gjort sig bemærket som talskvinde for en begrænsning af debatten. Hun udtalte således for et årstid siden, at det udgjorde et medieetisk problem, at skribenter som Sørine Godfredsen og Henrik Day Poulsen fik lov at komme i orde i Berlingskes spalter (!). 

Hun opfatter altså brugen af ytringsfriheden som problematisk – så hun, og ikke ytringsfrihedens frontkæmpere, får en plads i den kommission, der skal ”værne om ytringsfriheden.”

Mon det er en vits fra Søren Pape Poulsens side?

Som sagt: Jeg håber min pessimisme er ubegrundet og kommer derfor her med en konkret opfordring til kommission, baseret på mine erfaringer som mangeårig arrangør af Trykkefrihedsselskabets møder med terrormål.

Først baggrunden: Omkostningerne ved at arrangere møder med ytringsfrihedsfrontkæmpere, der trues på livet, vokser for tiden. I en sådan grad at man på lang sigt kan frygte, at de terrortruede mister platforme og dermed de facto får lukket munden.

Det skyldes primært to ting

1. Man straffes økonomisk for at invitere talere, der er PET-beskyttet

Arrangører af møder, hvor PET er involveret skal i stigende grad betale ekstraudgifter for leje af lokaler. Det er besværligt og tidskrævende at have besøg af PET, så den tid, udlejerne bruger på det, faktureres. I Trykkefrihedsselskabet betaler vi gladeligt ekstra for at give taletid til modige mennesker, der har sat livet på spil for det frie ord. Men selv for os er der en smertegrænse – og hvad med alle dem, der ikke orker ekstraudgifter?

2. Frygten for islamisk terror er så hastigt voksende, at det i stigende grad kan blive vanskeligt at finde udlejningssteder, hvor man kan holde møder med terrortruede. Det skyldes et bredt pres fra almindelige danskere, der bor i nærheden af udlejningsstederne, og ikke ønsker at være i nærheden, når nogen forsøger at bombe Kurt Westergaard, Flemming Rose, Naser Khader, Lars Hedegaard osv.

Risikoen er, at man om fem år ikke længere kan finde et velegnet privat sted i København, hvor Flemming Rose eller Lars Hedegaard er på talerstolen.

Det vil være fatalt, hvis frontkæmperne i ytringsfrihedsforsvaret på denne måde behandles som spedalske og udelukkes fra at komme til orde.

Jeg vil derfor foreslå, at Folketinget tilbyder fast at lægge lokaler til møder med terrormål, så adgang til Folketingets lokaler ikke afhænger af om man er på god fod med bestemte politikere.

Et enkelt, lavpraktisk tiltag, der helt konkret vil støtte forsvaret for ytringsfriheden.

Jeg håber, den slags interesserer kommissionen.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Katrine Winkel Holm (f. 1970) er præst, forfatter og formand for Trykkefrihedsselskabet.
Seneste blogs
Af Morten Løkkegaard
23.01.18, 08:33
Briterne efterlader 73 tomme stole, når de forlader EU. Lad os benytte lejligheden til at skære Europa-Parlamentet til og desuden droppe drømmen om transnationale lister. Læs mere
Af Jens Kindberg
23.01.18, 08:28
Manglende værdiforståelse hos VK-partner og støtteparti, der glemmer ægteskabets værdi Læs mere
Af Louis Jacobsen
22.01.18, 20:56
Når man arbejder som underentreprenør for Københavns Kommune, skal der ikke udføres social dumping. Det vil sige, at der skal lønnes efter de landsdækkende overenskomster. Læs mere
Af Siddik Lausten
22.01.18, 20:05
Skadefryd over udflytninger af statslige arbejdspladser klæder ingen, men fylder alligevel almindelige og sociale medier. Læs mere
Af Erik Winther Paisley
22.01.18, 17:28
Det er måske eneste gang, jeg skriver disse ord, men nu må staten hævde sit territorium - og vise banderne, hvem der bestemmer. Læs mere
Af Christel Schaldemose
22.01.18, 14:50
Det ligger i socialdemokraters DNA at tage ansvar. Det er det, SPD gør lige nu, og det skal nok give nogle tæsk. Læs mere
Af Mikael Jalving
22.01.18, 11:37
Kommunale, statslige, filantropiske og arkitektoniske beslutningstagere er rørende enige om, hvad der sælger billetter – og borgerne klapper. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
21.01.18, 21:32
Sverige er på vej til et nyt stadie. Læs mere
Af Angela Brink
19.01.18, 20:27
I omtalerne i forbindelse med Synnøve Søes bortgang glemmes det, at hun var en virkelig verdensdame, der aldrig sagde et ondt ord – et kendetegn, man ikke just kan genfinde hos alle dem, der havde en holdning til hende. Læs mere
Af Mikael Jalving
19.01.18, 19:01
Politikere er sjældent ideologer eller tænkere, og derfor finder idé- og værdidebatten som regel sted andre steder end på Christiansborg og Slotsholmen. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her