Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Ingen gæld er gratis

Samfundet er ved at lukke ned igen. Det kommer til at koste danske virksomheder og selvstændige erhvervsdrivende mange penge, og det bliver dyrt for staten, der drives af en regering, som prioriterer at stifte gæld. Vi er nødt til at tage debatten om den danske statsgæld.

Socialdemokratiet siger, at statsgælden ikke koster noget. At gældstænkning er en gammeldags måde at tænke på. Det fremgik af statsministerens svar, da hun den 10. januar i år blev interviewet af TV 2. Men gælden koster. – Helt præcis 13 mia. kr. om året ifølge svar fra Finansministeriet . Hvis man omregner beløbet til de såkaldte nærhospitaler, S-regeringen vil bygge, kunne vi få 60 af slagsen. Hvert år. Regeringen selv har planer om at bygge 20.

Når vi går i banken og låner penge, får vi ikke bare udbetalt lånet uden bindinger. Vi skal betale renter hver måned. Sådan er det, og sådan har det historisk set også været, når staten låner penge.

Den danske stat går selvfølgelig ikke ned i banken efter pengene. Staten vurderes på et marked af internationale investorer, som afgør rentens størrelse på baggrund af tilliden til landet Danmark.

Nu træder vi ind i en ny nedlukning. Statsministeren kan ikke bare blive ved med at skubbe gælden foran sig til fremtidige generationer.

Det betyder også, at når den danske statsgæld vokser, vokser renteudgifterne tilsvarende. Tal fra Statens Regnskab 2020 viser, at staten i 2019 havde en gæld på 421 mia. kr. I 2020 var gælden vokset til 536 mia. Tallene svarer til, at hver dansker skyldte 80.000 kr. i 2019. Året efter var gælden vokset til 101.000 kr. Hvis ikke vi betaler af på gælden snart, sender vi regningen videre til vores børn. Det betyder samtidig, at staten i 2020 skulle finde dækning for renteudgifter for yderligere 153 mia. kr., uanset hvordan man vender og drejer det.

For 2021 ventes gælden at stige til yderligere 574 mia. kr. ifølge regeringens egne tal. Grunden til, at det er vigtigt at huske, er, at Statsminister Mette Frederiksen bruger politisk spin til at tale sig ud af konsekvenserne af, at den danske statsgæld er vokset betydeligt. Jeg mener ellers, at det er helt rimeligt, at en statsminister skal redegøre for, hvor pengene skal komme fra.

Nu træder vi ind i en ny nedlukning. Statsministeren kan ikke bare blive ved med at skubbe gælden foran sig til fremtidige generationer.

Jeg synes, at statsministeren skal forholde sig til, at der stadig er en regning. Og den er stor. Hvis vi ikke havde en statsgæld, havde vi 13 mia. mere om året, som i stedet må bruges på at betale af på gælden. Det viser Finansministeriets egne tal.

Det gør en forskel, når den siddende regering fører en ansvarlig økonomisk politik og ikke lader statsgæld være noget, fremtidige generationer efterlades med.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen