Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Skatteborgerne skal ikke hjælpe nassere

Der er flere russere i russisk salat, end der er faglige folk i Krifa. Der er flere katte i kattemad end tillidsvalgte i Det Faglige Hus.

Det Faglige Hus er rasende på SF og skyder usammenhængende beskyldninger afsted, efter at vi i SF har foreslået at stille krav til de foreninger, som vil have skattefordele. Jeg forstår udmærket, at de føler sig ramt, når vi taler om nasseforeninger og splittelsesorganisationer. Krifa, Det Faglige Hus, ASE Lønmodtager og Frie Funktionærer har intet med fagforeninger at gøre. Deres medlemmer ligger bare i læ af de organiserede lønmodtagere, som betaler for gode overenskomster, uddannelse, arbejdsmiljø, kamp mod social dumping og så videre. De sidder som passageren bag på tandemcyklen. Med benene oppe.

SF foreslår, at en forening skal leve op til nogle elementære krav, for at medlemmerne skal kunne trække kontingentet fra i skat. Forslaget betyder, at en fagforening, eller den hovedorganisation som forbundet er medlem af, skal dokumentere, at de har tegnet overenskomst for mindst 25 pct. af medlemmerne. Er det virkelig for meget forlangt, at en fagforening udfører det mest basale faglige arbejde og understøtter den danske samfundsmodel, før de skal have en hjælpende hånd af skatteborgerne? Nej, det er kun rimeligt, at samfundet til alle foreninger siger: “Noget for noget”.

Definitionen af fagforeninger er åbenbart svært udfordrende for nogle partier. Det er ikke er nemt for Radikale eller Alternativet at gennemskue, mens de borgerlige beskylder SF for at gøre forskel på ”rigtige” og ”forkerte” fagforeninger og ”gamle” og ”nye”. Vi skelner mellem fagforeninger og de gule splittelsesforeninger. Vi trækker en streg mellem de foreninger, som udfører et samfundsnyttigt arbejde ved at indgå landsdækkende kollektive overenskomster, og dem, som bare vil betale et lavt kontingent.

De gule discountforretninger løfter ikke en finger for at få det fleksible og dynamiske danske arbejdsmarked til at fungere. Det er urimeligt, at der nydes og ikke ydes. Vi må sige til disse private foreninger: “Ingen arme, ingen kager”.

Vi kan takke vores effektive arbejdsmarked for velfærdssamfundet. Det kommer ikke af sig selv, og forudsætningen er stærke faglige organisationer med overenskomster og trepartsforhandlinger.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Karten Hønge (f. 1958). Karsten Hønge er født i Nykøbing Mors og har boet i Odense de seneste årtier. Han er envenstreorienteret verbal nævefighter, der ikke gør politik unødig kedelig. Der skal være forskel på højre og venstre. Det varme vand skal være varmt og det kolde koldt. Politisk ordfører for SF og medlem af Folketinget. Tidligere medlem af byråd, amtsråd og regionsråd. Kandidat til Europa-Parlamentet 2019. Karsten Hønge er uddannet tømrer og gennem mange år formand for fagforeningen. Han slås for et ordnet, reguleret og civiliseret arbejdsmarked. Han blogger om den daglige politik, social skævvridning, arbejdsmarkedsforhold og EU.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
02.06.20, 20:57
Berlingske holder mikrofonen for en mand, der opfordrer til noget af den groveste kriminalitet, der findes. Læs mere
Af Harun Demirtas
02.06.20, 13:53
Fysisk vold, der kommer af et sekunds racistisk vanvid, kan vi godt bekæmpe demokratisk. Men hvad gør man i de stærke demokratier, når demokratiet bliver bøjet og i min optik misbrugt til at udøve magt med samme formål, men bare med psykisk vold? Læs mere
Af Rune Lund
02.06.20, 13:34
- og er skyld i, at hjælpepakker ender hos virksomheder i skattely Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
02.06.20, 13:13
Det er vrøvl for alle skattekronerne, når man ikke må sige ”drenge og piger” men kun ”børn” Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
31.05.20, 23:16
Når den storforurenende produktion bliver flyttet ud af landet, tæller den ikke længere med i vores CO₂-regnskab. Men vi kan få en dejlig følelse i maven. Læs mere
Af Mikael Jalving
31.05.20, 10:00
Unionen, der var helt væk i de første måneder af coronakrisen, er tilbage. Nu med en chokdoktrin. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
30.05.20, 17:21
Hvad der ligner en helt uacceptabel handling fra politimandens side, ”berettiger” åbenbart mord og skud mod politiet. Republikanerne er - på sigt - på vej til at miste magten. Læs mere
Af Nauja Lynge
29.05.20, 21:52
Det er helt hen i vejret, da både Færøerne og Grønland er dele af den danske stat, og der er ikke nogen henstilling til, at man ikke rejser til disse dele af Rigsfællesskabet. Læs mere
Af Mikael Jalving
29.05.20, 16:34
Steder som Skt. Klemens ved Odense bliver stille og roligt underlagt stupid dominanskultur. Læs mere