Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blog. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Skræmmende socialdemokratiske eksperimenter med skolebørn

Fiaskoen med skolereformen har desværre ikke stoppet alle socialdemokraters lyst til at eksperimentere med vidtgående skolereformer uden evidens.

Socialdemokraten Jens Joel har skrevet en politisk debatbog, ”Fællesskaberen”, om den danske grundskole. De skræmmende hovedpointer i bogen har bl.a. været omtalt i et interview med forfatteren i Weekendavisen.

Jens Joel mener således, at skævheden i elevsammensætningen på tværs af landets grundskoler truer sammenhængskraften i samfundet. Derfor mener han, at der er behov for øget statslig regulering af elevsammensætningen i både folkeskoler og de frie grundskoler (friskoler og private skoler) gennem afskaffelse af det frie skolevalg, en højere grad af offentlig tvangsfordeling af eleverne og en ændret tilskudsmodel for frie grundskoler med skæv elevsammensætning.

Sammenhængskraft er ikke et klart defineret begreb, og det er på den baggrund svært at finde dokumentation for, at den skulle være truet. Det vil dog være nærliggende at antage, at den generelle tillid mellem mennesker er en væsentlig parameter i samfundets sammenhængskraft, og i den forbindelse har den generelle tillid mellem danskerne været stærkt stigende siden slutningen af 1970’erne, og den er i dag unikt høj i internationalt perspektiv. Det peger ikke i retning af, at der af hensyn til sammenhængskraften er behov for store eksperimenter med uddannelsessystemet.

Den tidligere socialdemokratiske regerings skolereform fra 2014 var baseret på et meget tyndt evidensgrundlag, og den er endt som et ulykkeligt mislykket eksperiment med de danske folkeskoleelever.

Jens Joels væsentligste analytisk baserede argument for en øget tvangsfordeling af eleverne er således en analyse fra Kraka, der viser, at Danmark ved en helt lige fordeling af eleverne mellem alle skoler i Danmark kan opnå en stigning i erhvervsindkomsterne på 0,6 pct. og en samlet samfundsmæssig gevinst på 11 mia. kr. Det bør i den forbindelse nævnes, at Kraka i sin analyse selv skriver, at den fulde gevinst først opnås efter 60 år. Set i forhold til en gennemsnitlig årlig vækst i realt bnp på 1,6 pct. årligt siden 1986 er en indkomstgevinst på samlet 0,6 pct. i løbet af 60 år en relativt ubetydelig effekt. Desuden forekommer det temmelig umuligt i praksis at opnå en helt lige elevfordeling – f.eks. i Hellerup eller på Lolland – medmindre nogle elever skal have meget lang transporttid fra hjem til skole.

Eleverne i Krakas analyse er ydermere kendetegnet ved, at de enten har boet i det pågældende lokale skoledistrikt, eller at deres forældre aktivt har benyttet det frie skolevalg til at få deres børn ind på den pågældende skole. Derfor kan det i høj grad diskuteres, om Krakas resultater kan overføres på en model, hvor eleverne tvangsfordeles til skoler, der ligger længere væk fra deres hjem. Det er derfor mere relevant at se efter forskning i netop denne type modeller, hvor elever fra socialt belastede kvarterer bliver tvangstransporteret til skoler i bedrestillede boligkvarterer.

Aarhus Kommune har forsøgt sig med en obligatorisk transportmodel for tosprogede børn, der transporteres til skoler med en højere andel af danske elever end deres lokale skole. Resultaterne er blevet analyseret af forskere fra Aarhus Universitet, der finder negative effekter på børnenes læring og trivsel. Forskerne angiver i øvrigt, at de internationalt set er de første, der har lavet en analyse af en tvungen transportmodel, der er således på nuværende tidspunkt kun en meget begrænset evidensgrund for effekten af denne type elevfordelingsmodeller.

Endelig ser Jens Joel væksten i antallet af elever i friskoler og privatskoler som et stort problem, fordi han mener, at de ikke har en afbalanceret elevskare. Her kan det bemærkes, at Cepos i en analyse fra 2020 har dokumenteret, at elevsammensætningen i de frie grundskoler i meget høj grad afspejler den lokale befolkningssammensætning. Desuden skyldes en stor del af væksten i elevtallet i de frie grundskoler, at mange kommuner har valgt at lukke små lokale folkeskoler, hvorefter forældrene har valgt at etablere en lokal friskole. Der er således i disse tilfælde ikke tale om, at de socialt stærke elever forlader folkeskolen, men derimod at folkeskolen forlader de lokale elever.

Den tidligere socialdemokratiske regerings skolereform fra 2014 var baseret på et meget tyndt evidensgrundlag, og den er endt som et ulykkeligt mislykket eksperiment med de danske folkeskoleelever. Derfor er det skræmmende, når en socialdemokrat på et meget tyndt grundlag foreslår et nyt vidtgående socialdemokratisk eksperiment med de danske skoleelever.

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.