Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vi skal kriminalisere psykisk vold

Lad os anerkende, oplyse om, bekæmpe og kriminalisere psykisk vold på linje med fysisk vold

I filmen 'Kærlighed i Voldens Navn' af Christina Rosendahl, som har premiere i aften, får vi indblik i en verden af vold - fysisk såvel som psykisk - der præger alt for mange danske kvinder, børn og i et vist omfang også mænds liv. En skyggeside i vores samfund, som vi skal have frem i lyset og gøre noget ved. Nu. Vi har et ansvar over for de af vores medborgere, som lever med frygt, isoleret og alene med vold, som i allerværste tilfælde kan have døden som udgang.

Det vil vi i Alternativet lave om på ved at anerkende, oplyse om, bekæmpe og kriminalisere psykisk vold på linje med fysisk vold.

Psykisk vold er nemlig et overset problem i Danmark. Organisationen Danner anslår, at 33.000 kvinder (plus et kæmpe mørketal) lever med psykisk vold, hvor de over en længere periode er udsat for krænkende, respektløs, ydmygende adfærd fra en person i deres nære relationer. Dertil er der ofte også en latent trussel om fysisk vold. Psykisk vold er usynlig eller udefinérbar – både for dem, der lever i den, for deres netværk og for myndighederne.

Psykisk vold vurderes af eksperter til at have lige så store - hvis ikke større – konsekvenser for ofrene som fysisk vold. Derudover gælder det, at langt de fleste ofre for fysisk vold også er udsat for fysisk vold. Manglen på tiltag mod ​​psykisk vold bidrager således til udbredte og fortsatte krænkelser af hovedsageligt kvinders personlige og psykologiske integritet. Det er derfor, vi i Alternativet ønsker, at psykisk vold skal sidestilles med fysisk vold.

Det vil vi sikre ved at oprette en selvstændig paragraf om psykisk vold i straffeloven, så vi sidestiller psykisk vold med fysisk vold. I dag er psykisk vold en del af straffeloven, men alene som en del af en bestemmelse i straffelovens § 245, stk. 2, som ikke anvendes i praksis for så vidt angår den psykiske vold. Faktum er derfor, at der i dag ikke føres straffesager om psykisk vold. Målet må være, at flere sager om psykisk vold bliver bragt frem i retssalene og fører til domfældelse. Men uanset hvad vil en selvstændig straffelovsbestemmelse i sig selv tydeliggøre den psykiske vold, og tydeliggøre at den ikke accepteres i det danske samfund.

Vi skal naturligvis sikre retssikkerheden for alle, og derfor skal vi sikre, at vi har klare definitioner for psykisk vold, som man fx har i England.

Vi ønsker dog langt fra, at kriminaliseringen skal stå alene. Derfor ønsker vi også bedre redskaber for scanning af psykisk vold og støtte til ofrene for volden. Vi ønsker mere viden og bedre værktøjer til de fagprofessionelle, der arbejder tæt på voldsudsatte og deres familier. Endelig ønsker vi en national handlingsplan for psykisk vold, der fokuserer på vidensindsamling, oplysning, forebyggelse, hjælp og rådgivning samt koordinering mellem relevante instanser.

I Alternativet har vi en resocialiserende retspolitik, hvor kriminalisering ikke blot er en måde at sikre retsfølelsen, men i høj grad sikre et bedre og mere trygt samfund på lang sigt og forebygge nye ofre. Det skal vi omsætte til handling, for psykisk vold kan ramme alle. Og derfor har vi en pligt til at sætte ind for at forhindre det.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Josephine Fock (f. 1965) er direktør i Dansk Flygtningehjælp. Hun er medstifter af Alternativet og fhv. MF'er og gruppeforkvinde i partiet. Josephine er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer) og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med de seneste tre finansministre. Josephine er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
15.07.19, 19:53
FN bør indse sandheden: Markedsøkonomi og konkurrence er de fattiges ven Læs mere
Af Mikael Jalving
12.07.19, 16:00
Mens teknologi og gadgets forandrer vores sociale eksistens til uigenkendelighed, har EU’s imperialistiske institutioner fået os til lige så frivilligt at give afkald på national suverænitet. Læs mere
Af Anna Thygesen
12.07.19, 13:30
Vi skal ikke fordømme folk, der forsøger at begå selvmord. De skal have hjælp, og så skal vi tale om det med hinanden og vores børn, for det eneste, der ikke virker, er tavshed og tabuisering. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.07.19, 11:29
Det yderste højres sande ansigt viser sig, når det russiske flag bliver luftet Læs mere
Af Signe Munk
11.07.19, 16:00
Skønhedsindustrien, samfundet og vi selv har et fælles ansvar for de skønhedsidealer, som lægger et enormt præstationspres på især unge. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
11.07.19, 10:18
Min ringe person har netop fået tre dages karantæne. Læs mere
Af Jens Kindberg
10.07.19, 00:02
De fleste af os har vel været i berøring med hospitalsvæsnet. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
08.07.19, 22:14
Af hjertet tak, Harun Demirtas, du fremskynder det tidspunkt, hvor omfattende hjemsendelser på grundlovens og retsstatens grund vil finde sted. Læs mere
Af Harun Demirtas
08.07.19, 15:14
Når et menneske får en invitation til indirekte at takke af og skride fra dette land, kan man ikke længere argumentere for, hvorfor det skulle kunne betale sig at integrere sig i dette land, når landet pisser på en. Læs mere