Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Vil vi af med politikerleden? Så er åbenhed en af de bedste kure

For at komme tillidskrisen til livs må vi starte med at bekæmpe den lukkethed, som trives lidt for godt i det politiske miljø.

Nedlæggelse af Irak-kommissionen, Snowden-flyet, Offentlighedsloven, politikere der afviser at oplyse om deres bibeskæftigelse. Eksempler på manglende åbenhed på Christiansborg er beklageligvis ikke svære at finde.  

Men hvorfor er det egentlig sådan? Nogle grunde kan være, at man er bekymret for, hvad vælgerne vil sige, hvis man lader dem kigge ind i maskinrummet, og at man er bange for at “afsløre sine kort” overfor kolleger i andre partier og i særdeleshed i den modsatte politiske blok. 

Og det er sårbart at lægge alt åbent frem. Men jeg mener, at det er helt afgørende for at mindske afstanden mellem folket og de folkevalgte - vi skal ganske enkelt blive bedre til at lægge mellemregningerne frem, og til åbent at erkende fejl og tvivl. Det er der styrke - ikke svaghed - i.

Et eksempel: Regeringen har igennem den seneste tid flere gange afvist at offentliggøre konsekvenserne af statens udflytning af arbejdspladser. Men hvorfor? Der kan være alle mulige gode grunde til at flytte arbejdspladser ud, og det må bero på en politisk vurdering, hvilke udgifter og andre følgevirkninger, der er rimelige i dén forbindelse. Det ville væres stærkt, hvis regeringen stod ved den vurdering og lagde den åbent frem.

Åbenhed er det samme som politisk mod. Og politisk mod kan vi ikke få for meget af i disse tider. Når man er under pres, er der altid en risiko for, at man lader sig styre af frygt. Men det er en fristelse, som regeringen og alle vi andre i Folketinget bør lære at styre uden om.

Lukketheden vokser helt ind i det politiske sprog. En besparelse bliver til et “omprioriteringsbidrag” og antallet af arbejdssøgende bliver til “arbejdsudbuddet”, altså noget der lyder som det modsatte af, hvad det rent faktisk er. 

Men hvorfor? Hvorfor pakke kendsgerninger ind, når vi kan have en samtale med hinanden uden camouflerende lag? Lad os være ærlige, ligefremme og præcise i vores sprog og i vores budskaber. 

Jo mere, vi integrerer åbenhed i det politiske system, jo bedre samtaler kan vi have - med hinanden, med borgere, virksomheder, frivillige og organisationer. Der ligger en uanet mængde af viden og demokratisk kapital inde på Christiansborg og ude i samfundet; med åbenhed kan vi blive bedre til at indfri den.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Josephine Fock (f. 1965) er direktør i Dansk Flygtningehjælp. Hun er medstifter af Alternativet og fhv. MF'er og gruppeforkvinde i partiet. Josephine er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer) og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med de seneste tre finansministre. Josephine er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
19.01.19, 17:37
Regeringen har identificeret det rette problem, men ikke den rette løsning Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.01.19, 15:57
Offentlig debat er åbenbart et problem ifølge venstreorienteret tænketank og Altinget.dk. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.01.19, 16:30
Folketinget har bevæget sig langt ind over dørtrinet, når det vil kriminalisere ytringer inden for hjemmets fire vægge, og der har det ikke noget at gøre. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.01.19, 16:30
Næppe. Men man har lov til at håbe. Lad os kigge i krystalkuglen. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.01.19, 11:44
Journalister bør bore mere i, hvor lægerne stjæles fra. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.01.19, 20:29
Blablabla, økonomi, blablabla Læs mere
Af Casper Hedegaard
17.01.19, 19:21
Sådan lød det fra min politiske kollega fra Nordsjælland, da vi drøftede kommunalbudget for 2019. Er det retfærdigt, at der er kommuner, der har så mange penge, at de ikke kan nå at bruge dem, hvor andre kommuner må lukke børnehaver og skoler? Læs mere
Af Signe Munk
17.01.19, 17:04
Vi risikerer reformlammelse i hele vores sundhedsvæsen. Og det er virkelig det sidste, vi har brug for. Læs mere
Af Naser Khader
17.01.19, 16:30
Vi må aldrig lade vitale dele af vores samfund være afhængige af ikkedemokratiske stater og interesser, selv om der kan være en kortsigtet økonomisk gevinst. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her