Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kan flygtninge skabe positiv forandring i Danmark?

Politikere er ved at falde over hinanden for at sætte prop i en flygtningestrøm, som vi efter sigende er ved at bukke under for. Men hvad nu, hvis vi vendte det om og prøvede at se det positive ved at få nye borgere?

Nej, der er ikke tale om en krise af hidtil usete proportioner, og nej, det danske samfund er ikke ved at falde fra hinanden. Vi har været i situationen før - og Danmark består endnu. 

Ifølge regeringen var der i 2015 omkring 21.200 asylsansøgere. I 1992 og 1993 var de tilsvarende tal 20.800 og 21.500. Med andre ord oplevede vi i start-halvfemserne to år i træk en situation, hvor antallet af asylansøgere var på samme niveau, som vi så i 2015.

Kolleger, ægtefæller og venner
Husker du situationen i 90’erne som “Den bosniske bølge?”, “Den serbiske storm” eller “Det kroatiske kaos”? Nej, vel? Flygtningene fra Balkan blev medborgere i det danske samfund. De blev vores kolleger, ægtefæller, venner og bekendte. Nøjagtigt som den nye gruppe af flygtninge kan blive det. Mennesker på flugt har naturligvis et håb om på et tidspunkt at vende tilbage til deres hjem og leve i fred og fordragelighed der, men indtil da kan vi altså godt rykke lidt tættere sammen, så der er plads til alle!

Hvad om vi - i stedet for at tale om byrder på vores velfærdssamfund, et system i knæ og lokalsamfund i ruiner - så frem til at få nye naboer? At vi for eksempel brugte det som en gylden mulighed for at få liv i guldkantsdanmark, hvor utallige boliger står tomme og hvor både skoler, idrætsforeninger og købmænd kunne trænge til et vitamintilskud. Der er stor styrke i at vende frygt og usikkerhed til nysgerrighed og muligheder. 

Langt lavere tal
For at vi kan have en fornuftig samtale om flygtninge i Danmark, må vi have tallene på plads. Og det kniber det med i debatten. Det tal, som regeringen rapporterer, er bruttoansøgertallet. Bruttoantallet indeholder også ansøgninger fra personer, der allerede har opholdstilladelse i Danmark og kan indeholde samme personer flere gange. Et mere præcist tal er registreringstallet, som kommer med nogle måneders forsinkelse, men er væsentligt lavere end bruttotallet. Derfor er det reelle antal asylansøgere, der kom til Danmark i 2015 altså cirka 14.130 og ikke 21.200.

Vi skal alle tage alvorligt, at kommunerne er under pres, hvilket bl.a. skyldes at regeringen har skubbet de umiddelbare udgifter videre – uden at støtte ansvarsfuldt op fra Christiansborg. Men historisk er situationen altså ingenlunde. Hvis prognoserne holder og Danmark modtager 17.000 asylansøgere i det kommende år, er det een flygtning pr. 330 danskere - eller hvad der svarer til tre promille af befolkningen. Det kan og må ikke være nok til at vælte et stærkt og rigt velfærdssamfund. 

Mere end tale
Det virkelige problem opstår først, når vi som nation undlader at skride til afgørende handling i forhold til årsagerne til, at mennesker bliver tvunget til at flygte fra deres hjemlande. Og det skal vi pinedød finde en løsning på - på fælleseuropæisk såvel som globalt niveau. For ja, andelen af nødstedte mennesker, som vi må tage imod herhjemme, kan bestemt godt på sigt gå hen og blive historisk. Men kun hvis vi forsømmer at lade de mange ord om hjælp i nærområderne følge op af handling - og penge!

Muligheder frem for problemer
I mellemtiden skal vi se muligheder frem for problemer, når mennesker i nød banker på vores dør.

I rapporten ’Den nye landbefolkning – Asylcenterets betydning og konsekvens for lokale fællesskaber i danske landdistrikter’ konkluderer de to antropologer Birgitte Romme og Zachary Whyte, at asylansøgere kan give nyt liv til stagnerende landdistrikter, og at befolkningens bekymringer bl.a. om faldende huspriser og stigende kriminalitet bliver gjort til skamme. 

Et ordsprog lyder: Når forandringens vinde blæser, kan man enten bygge mure eller vindmøller. Som jeg ser det, er det på høje tid, at vi begynder at bygge vindmøller i stedet for mure.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Josephine Fock (f. 1965) er direktør i Dansk Flygtningehjælp. Hun er medstifter af Alternativet og fhv. MF'er og gruppeforkvinde i partiet. Josephine er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer) og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med de seneste tre finansministre. Josephine er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
19.01.19, 17:37
Regeringen har identificeret det rette problem, men ikke den rette løsning Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.01.19, 15:57
Offentlig debat er åbenbart et problem ifølge venstreorienteret tænketank og Altinget.dk. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.01.19, 16:30
Folketinget har bevæget sig langt ind over dørtrinet, når det vil kriminalisere ytringer inden for hjemmets fire vægge, og der har det ikke noget at gøre. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.01.19, 16:30
Næppe. Men man har lov til at håbe. Lad os kigge i krystalkuglen. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.01.19, 11:44
Journalister bør bore mere i, hvor lægerne stjæles fra. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.01.19, 20:29
Blablabla, økonomi, blablabla Læs mere
Af Casper Hedegaard
17.01.19, 19:21
Sådan lød det fra min politiske kollega fra Nordsjælland, da vi drøftede kommunalbudget for 2019. Er det retfærdigt, at der er kommuner, der har så mange penge, at de ikke kan nå at bruge dem, hvor andre kommuner må lukke børnehaver og skoler? Læs mere
Af Signe Munk
17.01.19, 17:04
Vi risikerer reformlammelse i hele vores sundhedsvæsen. Og det er virkelig det sidste, vi har brug for. Læs mere
Af Naser Khader
17.01.19, 16:30
Vi må aldrig lade vitale dele af vores samfund være afhængige af ikkedemokratiske stater og interesser, selv om der kan være en kortsigtet økonomisk gevinst. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her