Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Giv plads til tvivl og fejl i 2016

Lad os finde ind til menneskene bag politikerne og holde fast i, at vi kan blive klogere af vores fejl - og af hinanden.

Som politikere forventes vi at være rationelle, holde hovedet koldt, at agere analytisk og forholde os nøgternt til fakta. Det forstår jeg naturligvis godt, vi har jo en konkret virkelighed at forholde os til. Men jo mere vi blindt følger den devise, jo sværere får vi ved at mærke vores mavefornemmelser og lytte til vores følelser. At spidse ører, når den lille, nagende tvivl i baghovedet forsøger at råbe os op; Når beslutninger går imod vores moral, eller erfaringer tilsiger os, at der kunne findes en bedre løsning.

Det er et herskende dogme på Christiansborg, at man ikke må være i tvivl. 

Man skal have svar på rede hånd, efterfulgt af et stålsat pokerfjæs.

En hurtig medievirkelighed, hvor Først og Farverigst giver eftertragtede klik og likes understøtter effektivt tendensen: Vi skal have et svar klar på snart sagt alting. Og hvad værre er: Har vi først svaret, kan vi ikke tage det tilbage. For Gud forbyde, at vi skulle have taget fejl.

Det er min klare fornemmelse, at angsten for at se fåret eller useriøs ud i vælgernes - og ikke mindst kollegernes - øjne er helt ude af proportioner. Vælgere har tillid til mennesker og mennesker fejler. Længere er den ikke. Så længe vi åbent erkender, at vi kunne have handlet med større omtanke eller at vi er blevet klogere, vil meget få vælgere se skævt til os. De færreste vil vel stemme på robot-politikere med automatsvar og skyklapper, hvis de kan få mennesker af kød og blod, med de fejl og mangler, der nu engang følger med at være sådan ét.

Jeg ønsker mig, at alle folkevalgte i det nye år vil tage pusten bare en smule ud af ballonen - klemme en anelse på ventilen og insistere på et tempo, der giver plads til eftertanke, til at sove på en beslutning og vende den med gode kolleger. Vi skal turde tænke os om. Og så skal vi turde sige åbent og ærligt: “Der tog jeg fejl, din løsning er faktisk ikke så tosset! Lad os udvikle på den sammen.” Jeg er optaget af, hvordan vi fjerner partiskel og bryder blokke ned. Af spørgsmålet om, hvordan vi bedst muligt bruger de fantastiske ressourcer, der er samlet i Folketingets 179 hamrende dygtige, ambitiøse, idealistiske og determinerede mennesker til gavn for Danmark og Verden uden for vores grænser. Lad 2016 blive året, hvor vi kommer svarene lidt nærmere.

Godt nytår!

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Josephine Fock (f. 1965) er direktør i Dansk Flygtningehjælp. Hun er medstifter af Alternativet og fhv. MF'er og gruppeforkvinde i partiet. Josephine er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer) og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med de seneste tre finansministre. Josephine er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
19.01.19, 17:37
Regeringen har identificeret det rette problem, men ikke den rette løsning Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.01.19, 15:57
Offentlig debat er åbenbart et problem ifølge venstreorienteret tænketank og Altinget.dk. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.01.19, 16:30
Folketinget har bevæget sig langt ind over dørtrinet, når det vil kriminalisere ytringer inden for hjemmets fire vægge, og der har det ikke noget at gøre. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.01.19, 16:30
Næppe. Men man har lov til at håbe. Lad os kigge i krystalkuglen. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.01.19, 11:44
Journalister bør bore mere i, hvor lægerne stjæles fra. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.01.19, 20:29
Blablabla, økonomi, blablabla Læs mere
Af Casper Hedegaard
17.01.19, 19:21
Sådan lød det fra min politiske kollega fra Nordsjælland, da vi drøftede kommunalbudget for 2019. Er det retfærdigt, at der er kommuner, der har så mange penge, at de ikke kan nå at bruge dem, hvor andre kommuner må lukke børnehaver og skoler? Læs mere
Af Signe Munk
17.01.19, 17:04
Vi risikerer reformlammelse i hele vores sundhedsvæsen. Og det er virkelig det sidste, vi har brug for. Læs mere
Af Naser Khader
17.01.19, 16:30
Vi må aldrig lade vitale dele af vores samfund være afhængige af ikkedemokratiske stater og interesser, selv om der kan være en kortsigtet økonomisk gevinst. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her