Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Retssikkerheden må ikke gå fløjten

Presset mod vores frihed og demokrati kommer ikke kun udefra. Presset kan også komme fra os selv, hvis vi glemmer de værdier, vi netop ønsker at forsvare.

For knap en måned siden valgte justitsministeren at nedlægge terrorudvalget, der skulle evaluere den danske antiterror-indsats. Udvalget skulle blandt andet give en vurdering af de retssikkerhedsmæssige udfordringer, der er forbundet med antiterror-indsatsen. Tirsdag i denne uge blev politiaftalen så landet, og den indebærer en række nye tiltag og beføjelser til blandt andre efterretningstjenesterne. I den forbindelse kan jeg ikke lade være med at gøre mig nogle tanker om, hvor vi er på vej hen med den danske retsstat. Ikke mindst set i lyset af det seneste års udvikling med forfærdelige terrorangreb og attentater i Europa, herunder i København og Paris.

I løbet af 2015 har vi oplevet en række angreb, der har rystet både Danmark og resten af den vestlige verden. Først terrorangrebet i januar mod Charlie Hebdo i Paris, dernæst attentatet i februar mod Krudttønden og Københavns Synagoge, og så sent som i weekenden det forfærdelige terrorangreb mod fredelige koncertgængere og restaurantbesøgende – denne gang igen i Paris. Angrebene er utilgivelige, og de viser, at der fortsat er et pres fra fjendtligtsindede kræfter, vi skal tage alvorligt. Ikke mindst fordi presset udfordrer de værdier, vores demokrati er bygget på - nemlig respekt for ytringsfriheden, mangfoldigheden, privatlivet og retten til et frit liv. 

Men presset mod vores frihed og demokrati kommer ikke kun udefra. Presset kan også komme fra os selv, hvis vi glemmer de værdier, vi netop ønsker at forsvare. Det er for mig afgørende, at vi - samtidig med at vi fokuserer på at beskytte os selv mod terrortruslen - også holder fast i, at vi skal beskytte de retsprincipper, som vores demokrati bygger på. Det gælder eksempelvis retten til privatliv, retten til en retfærdig rettergang, og retten til at ytre sin holdning frit – uanset om den holdning er noget, vi kan lide at høre i Danmark eller ej. Det er de principper, der gør Danmark til en retsstat, og de er helt afgørende for, at vi kan kalde os et demokrati. Med andre ord er de her principper ikke noget, vi bør tage let på.

Jeg mener ikke, at vi står over for at skulle vælge mellem enten at have retssikkerhed eller at være beskyttet mod terror. Derimod handler det om, at vi skal være os bevidste om de konsekvenser, det har for vores retssikkerhed, når vi udvider indsatsen mod terror. Vi må ikke gå blindt imod målet om bedre sikkerhed uden at gøre os alvorlige overvejelser om, hvordan det vil påvirke vores samfund – formentlig mange år frem. Det gælder ikke mindst, når vi giver efterretningstjenesterne yderligere beføjelser til at overvåge og indhente oplysninger om de danske borgere. Vi kan nemlig kun sikre en fornuftig balance mellem retssikkerheden på den ene side, og beskyttelsen mod angreb på den anden side, hvis vi vedholdende og løbende evaluerer vores lovgivning og indsats mod terror – f.eks. gennem et uvildigt udvalg såsom det nu nedlagte terrorudvalg, gennem brug af de såkaldte solnedgangsklausuler - altså at lovene har en indbygget udløbsdato, så de med jævne mellemrum skal bekræftes i Folketinget for fortsat at være gældende - eller allerhelst gennem en kombination af de to. 

Jeg tror ikke på, at der eksisterer et perfekt balancepunkt, som bare går og venter på at blive opdaget. Balancepunktet er derimod noget, der ændrer sig, efterhånden som omverdenen ændrer sig, og vi skal derfor naturligvis tage bestik af situationen for Danmark, når vi eksempelvis ser det frygtelige angreb ske i Paris. Men det giver sig selv, at hvis vi kun fokuserer på at beskytte os mod terror, uden at vi skænker retssikkerheden en tanke, så ryger vi hurtigt ud af balance. Det hører ikke til i en retsstat, og det hører ikke til i et demokrati som det danske.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Josephine Fock (f. 1965) er direktør i Dansk Flygtningehjælp. Hun er medstifter af Alternativet og fhv. MF'er og gruppeforkvinde i partiet. Josephine er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer) og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med de seneste tre finansministre. Josephine er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Seneste blogs
Af Martin Ågerup
19.01.19, 17:37
Regeringen har identificeret det rette problem, men ikke den rette løsning Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
19.01.19, 15:57
Offentlig debat er åbenbart et problem ifølge venstreorienteret tænketank og Altinget.dk. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
18.01.19, 16:30
Folketinget har bevæget sig langt ind over dørtrinet, når det vil kriminalisere ytringer inden for hjemmets fire vægge, og der har det ikke noget at gøre. Læs mere
Af Mikael Jalving
18.01.19, 16:30
Næppe. Men man har lov til at håbe. Lad os kigge i krystalkuglen. Læs mere
Af Nauja Lynge
18.01.19, 11:44
Journalister bør bore mere i, hvor lægerne stjæles fra. Læs mere
Af Rune Toftegaard Selsing
17.01.19, 20:29
Blablabla, økonomi, blablabla Læs mere
Af Casper Hedegaard
17.01.19, 19:21
Sådan lød det fra min politiske kollega fra Nordsjælland, da vi drøftede kommunalbudget for 2019. Er det retfærdigt, at der er kommuner, der har så mange penge, at de ikke kan nå at bruge dem, hvor andre kommuner må lukke børnehaver og skoler? Læs mere
Af Signe Munk
17.01.19, 17:04
Vi risikerer reformlammelse i hele vores sundhedsvæsen. Og det er virkelig det sidste, vi har brug for. Læs mere
Af Naser Khader
17.01.19, 16:30
Vi må aldrig lade vitale dele af vores samfund være afhængige af ikkedemokratiske stater og interesser, selv om der kan være en kortsigtet økonomisk gevinst. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her