Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Civilsamfundet og frivillige er kittet i vores velfærdssamfund

I aftes var jeg til afslutningen på Aarhus som frivillighovedstad. I hele 2018 har der været et væld af arrangementer og happenings. Aarhus har som hovedstad været drivkraft for inspiration og nytænkning. Nu er det Kosice i Slovakiet, der overtager stafetten i 2019.

Et væld af frivillige, organisationer og arrangementer har gennem året 2018 fyldt op i hele Østjylland og i særdeleshed i Aarhus. Og hvad har det så betydet for Aarhus, for Østjylland og for Danmark?

Der er blevet sat spot på, hvad det er, som frivillige kan, og hvorfor det er så vigtigt, at vi giver plads til civilsamfundet. Vi er som samfund helt afhængige af frivillige.

De frivillige og civilsamfundet er kittet i vores samfund. Der opstår kraft og initiativ på en helt særlig måde, når noget sker frivilligt. Nogen brænder så meget for at hjælpe, at de ikke kan lade være. Og det er en kraft, der er så stærk, at den ikke kan holdes igen. Og en kraft, der overtrumfer alt, hvad man kan betale for. Det er kraften af medmenneskelighed og det at føle sig værdsat.

En frivillig har lige så mange ansigter, som vi er mennesker.

En frivillig er en skoleonkel, som én gang om ugen møder op i klassen med elever og hjælper med alt det, der nu er behov for den pågældende dag. Det kan være at hjælpe en gruppe af elever i første klasse, som er sat til at regne, eller at følge en elev til tandlæge eller at gå gårdvagt med læreren.

En frivillig er en sejlerskoleinstruktør, der underviser folk i at sejle og lærer dem om respekten for elementerne og sikrer, at folk ikke bare begiver sig ud på havet uden viden om, hvordan de kommer sikkert og fornøjeligt frem.

Og en frivillig er den person, der hjælper en nyankommen til Danmark med at lære dansk eller med at forstå sin e-boks og de beskeder, der gemmer sig der. Og byder en fremmed velkommen og sikrer, at den fremmede ikke fortsætter med at være fremmed, men bliver den ven, vi møder i den lokale volleyballklub.

Eller en frivillig er en, der står i en genbrugsbutik, eller en, der motiverer unge til at lave frivilligt arbejde og får dem ud af en spirende kriminalitet, eller en, der laver mad i det lokale forsamlingshus, som er omdannet til kro to gange om ugen for at skabe liv og gejst i den lille landsby. Eller en, der lærer nyankomne syriske kvinder at sy.

Og lad mig så give et råd til vores nuværende og kommende regering: Sørg nu for, at pengene til at understøtte civilsamfundet og frivillige organisationer ikke forsvinder helt. En krone til civilsamfundet er givet godt ud. Det kan være svært at få det optimale ud af frivilliges gejst, hvis der ikke en gang imellem er mulighed for at få hjælp til drift. Noget så kedeligt, som at huslejen skal betales i frivillighedshuset, hvor man mødes og byder de hjemløse på kaffe, eller når der skal betales fodboldstøvler til de børn, der ikke har råd til selv at købe træningsudstyr.

For det er civilsamfundet, der er kittet i vores velfærdssamfund, og der skal være rum og plads til, at civilsamfundet kan fylde endnu mere. For gennem frivillighed skaber vi nærvær, sammenhæng og medborgere.

Nu er lysene efter afslutningsfesten slukket i Aarhus, men lad det ikke stoppe her. Dette år har vist, at de frivillige, organisationerne og hele civilsamfundet gør vores velfærdssamfund stærkere.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Josephine Fock (f. 1965) er direktør i Dansk Flygtningehjælp. Hun er medstifter af Alternativet og fhv. MF'er og gruppeforkvinde i partiet. Josephine er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer) og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med de seneste tre finansministre. Josephine er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
14.12.18, 17:33
Hvis bølgen om safe spaces og lignende fra det venstreorienterede overdrev erobrer danske universiteter, er det slut med akademisk frihed. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
14.12.18, 14:11
Islam har brug for kritikken, islam skal enten reformeres eller forlades af muslimer, hvis ellers dine og mine oldebørn skal kunne komme på julemarkeder, uden antiterrorismeafspærringer. Det kan vores børnebørn formentligt ikke nå at opleve, nok ikke som børn i hvert fald. Læs mere
Af Anders Vistisen
14.12.18, 09:51
Det er dybt pinligt at beskylde robotter for at have spillet en rolle for den offentlige opinion om FN-pagt om migration. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
13.12.18, 23:40
Det er nu, at den franske præsident skal vise format og fortsætte de nødvendige reformer Læs mere
Af Nauja Lynge
13.12.18, 19:28
Det kan godt lade sig gøre, siger juridiske eksperter, som i parentes bemærket også arbejder for landsstyret. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
13.12.18, 16:09
Hvad hjalp skoleungdommens pjækkeri egentlig klimaet? Det blev man ikke klogere på, for de journalister, som ganske ukritisk fulgte demonstrationen, glemte at spørge ungdommen ind til dens miljøvaner. Læs mere
Af Signe Munk
13.12.18, 13:35
Klimaforandringerne handler ikke længere kun om næste generation, eller hvilken klode vi giver videre til vores børnebørn. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
12.12.18, 19:25
Blot for et par år siden ville vi alle være klistrede til skærmen og følge med i det forfærdelige angreb i Strasbourg. Min fornemmelse er at det i dag er en forventelig nyhed, der er ikke længere noget nyt i nyheden. Læs mere
Af Christina Egelund
12.12.18, 13:21
Kære KVINFO, feminister, rødstrømper, venstrefløj og kvindeorganisationer. Jeg har en sag, der kan samle os på tværs af politiske skel. Det drejer sig om topskatten. Og inden du nu løber skrigende bort og affejer det som liberale tosserier, så lad mig lige forklare. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her