Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kære Christiansborg, lad os nu lave en finanslov, der ryster posen for alvor

Hvor ville det dog være forfriskende og tiltrængt, hvis dette års finanslov gjorde andet og mere end at ændre på kommaer.

Så blev det igen tid til de årlige finanslovsforhandlinger, og endnu en gang forventer jeg, at der vil blive trykket på repeat-knappen. Eftersom vi nærmer os et valg, vil regeringen åbne for gaveposen, ingen vigtige vælgergrupper vil blive glemt, alle får en del af kagen. Oppositionen vil vanen tro stå klar med kritik af forslagene. Det er for lidt, for skævt, for dårligt. Vi kender pladen efterhånden, ja, den er faktisk gået i hak.

Men helt ærligt: Det, vi diskuterer, er dybest set detaljer. Det er marginaler. Skal det offentlige budget øges med 0,1 procent eller 0,2 procent? Samlet set rykker Christiansborg som regel rundt på noget, der ligner 10 milliarder. Det lyder måske af meget, men det er i småtingsafdelingen. Og småtingsafdelingen er det allersidste sted, vi skal befinde os lige nu.

Der skal et helt grundlæggende, modigt systemskifte til. Et skifte, hvor vi sætter bæredygtigheden øverst. Og ikke kun den økonomiske bæredygtighed, også den sociale og den grønne. Det nytter ikke noget at have overskud på økonomien, hvis der samtidig er stigende fattigdom, dårlig trivsel, en naturtilstand i frit fald og klimamål langt, langt uden for vores rækkevidde.

Hvordan kan vi miste art på art i den danske natur og samtidig konstatere, at her går det godt? Hvordan kan vi have en veritabel stressepidemi på hænderne og flere og flere børn, der vokser op i fattigdom og stadigvæk komme smilende ud af døren fra Finansministeriet? Det er mig en gåde. Og det vil jeg og Alternativet gøre grundlæggende op med, hvis vi får magt, som vi har agt.

Samfundet skal ikke være et konkurrencesamfund, men et balancesamfund. For at nå dertil kræver det et opgør med tanken om, at mennesket er til for økonomien. Vi skal og må indse – og agere efter – at økonomien er til for mennesket, og at den aldrig må være et mål i sig selv. Tag for eksempel den evige jagt på vækst og velstandsstigning. Lad os da spørge os selv, hvad vi skal med den? Hvorfor skal målet absolut være, at alle – eller flertallet – får flere penge mellem hænderne? Hvad er idéen med, at vi skal forbruge mere, når vi ved, at et øget forbrug giver massivt underskud på den grønne bundlinje? Vi bruger allerede flere af jordens ressourcer, end den kan nå at gendanne. På globalt plan har vi overtræk på klodens ressourcekonto i august, i Danmark allerede i marts! Prøv lige at tage det ind. For mig at se er det klokkeklar ansvarsløshed bevidstløst at jagte endnu mere forbrug. Særligt når vi tager i betragtning, at intet tyder på, at det gør os lykkeligere.

År efter år lapper vi væggene i samfundet med lidt mørtel og en omgang klatmaling. Nogle millioner til børnene og de ældre, lidt til de psykisk syge, en god sjat til de kræftramte, en pulje til de udsatte. Men hvad nytter det, når der er skimmel under lapningerne? Når der er råd i konstruktionen? Vi forsømmer gang på gang at se realiteterne i øjnene, at begribe problemernes omfang og gøre noget ved dem.

Der er styr på den økonomiske bundlinje, javel – og det skal der sandelig også være - men den grønne bundlinje og den menneskelige bundlinje er præget af røde tal. Og sådan vil det fortsat være, hvis vi ikke tør tænke store tanker, hvis vi ikke vover at stille spørgsmålstegn ved selve den måde, vi har indrettet vore liv på.

I stedet for kun at diskutere kommaer og en klat millioner her og der en gang om året, skulle vi spørge os selv: Hvordan bliver vores liv rige? Ikke materielt rige, men rige på meningsfuldhed og på fællesskaber, på relationer og skaberkraft. Hvordan får vi tid til hinanden, hvordan får vi nærvær med hinanden? Kan vi træde ud af hamsterhjulet og være til på en anden måde?

Vi mener, at svaret er ja.

Med en gennemgribende omstrukturering af centraladministrationen, som vi har foreslået i vores alternative regeringsprogram, ville vi være godt på vej. Med bl.a. et grønt superministerium, der sætter rammerne for al politik, et ministerium for social retfærdighed og et ministerium for omsorg og trivsel ønsker vi at lægge grundstenene til et samfund, der er indrettet til mennesker, et samfund funderet på tillid - og ikke mindst et samfund, hvor natur og miljø aldrig er til salg for øget vækst og forbrug.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Josephine Fock (f. 1965) er direktør i Dansk Flygtningehjælp. Hun er medstifter af Alternativet og fhv. MF'er og gruppeforkvinde i partiet. Josephine er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer) og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med de seneste tre finansministre. Josephine er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
13.11.18, 15:38
Prisen for dansk berøringsangst betales af mindretal og udsatte borgere. Læs mere
Af Mikael Jalving
13.11.18, 10:38
Nye tal og undersøgelser må få herboende muslimer til at stille sig selv dette spørgsmål og forsøge at nå frem til et svar. Helst så højt, at vi alle kan blive klogere. Læs mere
Af Anders Vistisen
12.11.18, 10:10
Cirkus Venstre slår til igen. Nu skal vi med i bankunionen for at bekæmpe hvidvask og udbyttesvindel. Det har bare intet med hinanden at gøre. Læs mere
Af Olav Skaaning Andersen
12.11.18, 08:55
Hvorfor skal der altid en journalist til at styre den politiske samtale? Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
12.11.18, 00:25
Kun EU kan løse migrationsudfordringerne Læs mere
Af Mikael Jalving
11.11.18, 06:35
Det er, som om jorden er blevet flad. Vrangforestillingen skyldes især liberalister og marxister. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
10.11.18, 15:15
Det gør forhåbentlig ingen, og så udtræder Italien af euroen. Læs mere
Af Casper Hedegaard
10.11.18, 10:05
Blogindlæg om, hvordan udbetalingen af de 111 mio. kr. i socialstyrelsen kan være udtryk for en uheldig tendens, der gør staten sårbar for svindel. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her