Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kvindelige betjente med tørklæde - hvorfor ikke?

Når en pige med tørklæde drømmer om at blive politibetjent og søger ind på Politiskolen, skal det alene være hendes kvalifikationer og evner, der afgør, om drømmen kan blive virkelighed.

Maja har en drøm: Hun vil være politibetjent. Men hendes drøm kan ikke blive til virkelighed. Ikke fordi hun ikke har det, der skal til, men fordi Maja el-Bitars bærer tørklæde. Politiets uniformsreglement levner nemlig ikke plads til tørklæder, som hun fortalte til Radio24syv forleden.

Og så er det, jeg spørger: Hvorfor skal et uniformsreglement dømme Maja ude på forhånd? Skulle vi ikke overveje at få ændret reglementet, så det passer bedre ind i en moderne virkelighed? Det ville ikke være første gang i verdenshistorien, at man ændrede et reglement, og når man kan i andre lande, kan man vel også i Danmark?

I Storbritannien har man designet politi-tørklæder, så man skaber en mangfoldig politistyrke samtidig med, at borgerne klart kan identificere, at der er tale om betjente, blot med en anden hovedbeklædning end deres kolleger. Det, synes jeg, er et godt og progressivt tiltag.

Min grundholdning er, at vi skal møde hinanden med tillid. Vi skal have tillid til, at alle betjente, uanset religiøsitet eller politiske ståsteder – og med eller uden tørklæde – udfører det hverv, de er uddannet til. Den tillid har jeg.

Hvis vi, ligesom i Storbritannien, lader kvinder med tørklæde blive betjente, sender vi også et hamrende vigtigt signal. Et signal om, at vi ikke ser dit tørklæde, vi ser dig og dine kompetencer.

Men spørgsmålet skaber stor furore, ikke mindst på de sociale medier. Det er tydeligt, at der er mange følelser i spil. Kan man overhovedet være neutral, når man er praktiserende muslim? Kan en tørklædeklædt betjent for eksempel bevogte synagogen i Krystalgade?

Jeg har læst jeres argumenter, men mit svar er alligevel ja. Når man søger ind i politiet, er det, fordi man ønsker at opretholde lov og orden og bistå danske borgere, der har behov for hjælp. Alle danskere; hvide og brune, kristne, jøder, muslimer og ateister, højre- og venstreorienterede. Alle. Det gælder for samtlige betjente og det ville naturligvis også gælde for betjente med tørklæde. I øvrigt et faktum, som den første tørklædeklædte betjent med garanti ville være akut bevidst om.

Når samfundet er i forandring, kan vi lide, at der er faste holdepunkter, forudsigelighed og tryghed. Derfor kan vi også lide, at politiet er, som det altid har været. Men det betyder ikke, at forandring ikke er mulig eller ønskelig.

I 1911 blev Hanne Ibsen fra Aalborg Danmarks første kvindelige betjent. Dengang dog kun med specifikke ”egnede” opgaver, såsom at afhøre børn. Først i 1977 blev det tilladt for kvinder at søge ind på Politiskolen og efterfølgende blive ansat på lige fod med mænd.

Det har uden tvivl krævet stort mod fra Hanne og fra de første ”rigtige” kvindelige politibetjente at bryde normen og forfølge deres ambitioner. På samme måde kræver det stort mod for kvinder som Maja at sige: ”Ja! Jeg har det, der skal til, og jeg kan blive en lige så god betjent som alle andre – tørklæde eller ej. ”

Jeg synes, vi skal møde Majas ønske med den støtte og forståelse, som hun drømmer om at vise resten af os, når hun forhåbentligt engang bliver betjent.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Josephine Fock (f. 1965) er direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp. Hun er medstifter af Alternativet og fhv. MF'er og gruppeforkvinde i partiet. Josephine Fock er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer) og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med de seneste tre finansministre. Josephine Fock er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Seneste blogs
Af Peter Kofod
22.10.19, 10:13
Statsministeren slår sig op som folkets stemme i EU-samarbejdet, men intet kunne være mere forkert. Det viser hendes partis handlinger i Bruxelles. Læs mere
Af Katrine Winkel Holm
22.10.19, 06:44
Den har det hele: Ritualer, renhed og skel mellem de omvendte og uomvendte Læs mere
Af Peter Kofod
21.10.19, 11:46
Lad mig sige det ligeud: Jeg håber, brexit bliver gennemført - og jeg ser mig til, at det endelig bliver klaret. Læs mere
Af Camilla Burgwald
21.10.19, 09:54
Kun halvdelen af forældre til børn i 4. og 7. klasse taler med deres børn om børnenes onlineliv. Så hvem skal lære børnene, at det også er sundt at slukke – Youtube, Snapchat eller Tiktok? Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
20.10.19, 22:17
Men ingen er skyldig uden dom Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
20.10.19, 00:23
Ingen vidste, hvad der egentlig blev stemt om i forbindelse med folkeafstemningen for tre år Læs mere
Af Mikael Jalving
19.10.19, 18:30
Det borgerlige menneske er blevet politisk hjemløst. Det anstændige ville være at give ham og hende et hjem, de kan kalde deres. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
18.10.19, 21:22
De ledende politifolk på Fyn må øjeblikkeligt arresteres og stilles for retten for højforræderi. Læs mere