Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kvindelige betjente med tørklæde - hvorfor ikke?

Når en pige med tørklæde drømmer om at blive politibetjent og søger ind på Politiskolen, skal det alene være hendes kvalifikationer og evner, der afgør, om drømmen kan blive virkelighed.

Maja har en drøm: Hun vil være politibetjent. Men hendes drøm kan ikke blive til virkelighed. Ikke fordi hun ikke har det, der skal til, men fordi Maja el-Bitars bærer tørklæde. Politiets uniformsreglement levner nemlig ikke plads til tørklæder, som hun fortalte til Radio24syv forleden.

Og så er det, jeg spørger: Hvorfor skal et uniformsreglement dømme Maja ude på forhånd? Skulle vi ikke overveje at få ændret reglementet, så det passer bedre ind i en moderne virkelighed? Det ville ikke være første gang i verdenshistorien, at man ændrede et reglement, og når man kan i andre lande, kan man vel også i Danmark?

I Storbritannien har man designet politi-tørklæder, så man skaber en mangfoldig politistyrke samtidig med, at borgerne klart kan identificere, at der er tale om betjente, blot med en anden hovedbeklædning end deres kolleger. Det, synes jeg, er et godt og progressivt tiltag.

Min grundholdning er, at vi skal møde hinanden med tillid. Vi skal have tillid til, at alle betjente, uanset religiøsitet eller politiske ståsteder – og med eller uden tørklæde – udfører det hverv, de er uddannet til. Den tillid har jeg.

Hvis vi, ligesom i Storbritannien, lader kvinder med tørklæde blive betjente, sender vi også et hamrende vigtigt signal. Et signal om, at vi ikke ser dit tørklæde, vi ser dig og dine kompetencer.

Men spørgsmålet skaber stor furore, ikke mindst på de sociale medier. Det er tydeligt, at der er mange følelser i spil. Kan man overhovedet være neutral, når man er praktiserende muslim? Kan en tørklædeklædt betjent for eksempel bevogte synagogen i Krystalgade?

Jeg har læst jeres argumenter, men mit svar er alligevel ja. Når man søger ind i politiet, er det, fordi man ønsker at opretholde lov og orden og bistå danske borgere, der har behov for hjælp. Alle danskere; hvide og brune, kristne, jøder, muslimer og ateister, højre- og venstreorienterede. Alle. Det gælder for samtlige betjente og det ville naturligvis også gælde for betjente med tørklæde. I øvrigt et faktum, som den første tørklædeklædte betjent med garanti ville være akut bevidst om.

Når samfundet er i forandring, kan vi lide, at der er faste holdepunkter, forudsigelighed og tryghed. Derfor kan vi også lide, at politiet er, som det altid har været. Men det betyder ikke, at forandring ikke er mulig eller ønskelig.

I 1911 blev Hanne Ibsen fra Aalborg Danmarks første kvindelige betjent. Dengang dog kun med specifikke ”egnede” opgaver, såsom at afhøre børn. Først i 1977 blev det tilladt for kvinder at søge ind på Politiskolen og efterfølgende blive ansat på lige fod med mænd.

Det har uden tvivl krævet stort mod fra Hanne og fra de første ”rigtige” kvindelige politibetjente at bryde normen og forfølge deres ambitioner. På samme måde kræver det stort mod for kvinder som Maja at sige: ”Ja! Jeg har det, der skal til, og jeg kan blive en lige så god betjent som alle andre – tørklæde eller ej. ”

Jeg synes, vi skal møde Majas ønske med den støtte og forståelse, som hun drømmer om at vise resten af os, når hun forhåbentligt engang bliver betjent.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Josephine Fock (f. 1965) er direktør i Dansk Flygtningehjælp. Hun er medstifter af Alternativet og fhv. MF'er og gruppeforkvinde i partiet. Josephine er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer) og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med de seneste tre finansministre. Josephine er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
14.12.18, 17:33
Hvis bølgen om safe spaces og lignende fra det venstreorienterede overdrev erobrer danske universiteter, er det slut med akademisk frihed. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
14.12.18, 14:11
Islam har brug for kritikken, islam skal enten reformeres eller forlades af muslimer, hvis ellers dine og mine oldebørn skal kunne komme på julemarkeder, uden antiterrorismeafspærringer. Det kan vores børnebørn formentligt ikke nå at opleve, nok ikke som børn i hvert fald. Læs mere
Af Anders Vistisen
14.12.18, 09:51
Det er dybt pinligt at beskylde robotter for at have spillet en rolle for den offentlige opinion om FN-pagt om migration. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
13.12.18, 23:40
Det er nu, at den franske præsident skal vise format og fortsætte de nødvendige reformer Læs mere
Af Nauja Lynge
13.12.18, 19:28
Det kan godt lade sig gøre, siger juridiske eksperter, som i parentes bemærket også arbejder for landsstyret. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
13.12.18, 16:09
Hvad hjalp skoleungdommens pjækkeri egentlig klimaet? Det blev man ikke klogere på, for de journalister, som ganske ukritisk fulgte demonstrationen, glemte at spørge ungdommen ind til dens miljøvaner. Læs mere
Af Signe Munk
13.12.18, 13:35
Klimaforandringerne handler ikke længere kun om næste generation, eller hvilken klode vi giver videre til vores børnebørn. Læs mere
Af Jaleh Tavakoli
12.12.18, 19:25
Blot for et par år siden ville vi alle være klistrede til skærmen og følge med i det forfærdelige angreb i Strasbourg. Min fornemmelse er at det i dag er en forventelig nyhed, der er ikke længere noget nyt i nyheden. Læs mere
Af Christina Egelund
12.12.18, 13:21
Kære KVINFO, feminister, rødstrømper, venstrefløj og kvindeorganisationer. Jeg har en sag, der kan samle os på tværs af politiske skel. Det drejer sig om topskatten. Og inden du nu løber skrigende bort og affejer det som liberale tosserier, så lad mig lige forklare. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her