Annonce

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 25 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Kvindelige betjente med tørklæde - hvorfor ikke?

Når en pige med tørklæde drømmer om at blive politibetjent og søger ind på Politiskolen, skal det alene være hendes kvalifikationer og evner, der afgør, om drømmen kan blive virkelighed.

Maja har en drøm: Hun vil være politibetjent. Men hendes drøm kan ikke blive til virkelighed. Ikke fordi hun ikke har det, der skal til, men fordi Maja el-Bitars bærer tørklæde. Politiets uniformsreglement levner nemlig ikke plads til tørklæder, som hun fortalte til Radio24syv forleden.

Og så er det, jeg spørger: Hvorfor skal et uniformsreglement dømme Maja ude på forhånd? Skulle vi ikke overveje at få ændret reglementet, så det passer bedre ind i en moderne virkelighed? Det ville ikke være første gang i verdenshistorien, at man ændrede et reglement, og når man kan i andre lande, kan man vel også i Danmark?

I Storbritannien har man designet politi-tørklæder, så man skaber en mangfoldig politistyrke samtidig med, at borgerne klart kan identificere, at der er tale om betjente, blot med en anden hovedbeklædning end deres kolleger. Det, synes jeg, er et godt og progressivt tiltag.

Min grundholdning er, at vi skal møde hinanden med tillid. Vi skal have tillid til, at alle betjente, uanset religiøsitet eller politiske ståsteder – og med eller uden tørklæde – udfører det hverv, de er uddannet til. Den tillid har jeg.

Hvis vi, ligesom i Storbritannien, lader kvinder med tørklæde blive betjente, sender vi også et hamrende vigtigt signal. Et signal om, at vi ikke ser dit tørklæde, vi ser dig og dine kompetencer.

Men spørgsmålet skaber stor furore, ikke mindst på de sociale medier. Det er tydeligt, at der er mange følelser i spil. Kan man overhovedet være neutral, når man er praktiserende muslim? Kan en tørklædeklædt betjent for eksempel bevogte synagogen i Krystalgade?

Jeg har læst jeres argumenter, men mit svar er alligevel ja. Når man søger ind i politiet, er det, fordi man ønsker at opretholde lov og orden og bistå danske borgere, der har behov for hjælp. Alle danskere; hvide og brune, kristne, jøder, muslimer og ateister, højre- og venstreorienterede. Alle. Det gælder for samtlige betjente og det ville naturligvis også gælde for betjente med tørklæde. I øvrigt et faktum, som den første tørklædeklædte betjent med garanti ville være akut bevidst om.

Når samfundet er i forandring, kan vi lide, at der er faste holdepunkter, forudsigelighed og tryghed. Derfor kan vi også lide, at politiet er, som det altid har været. Men det betyder ikke, at forandring ikke er mulig eller ønskelig.

I 1911 blev Hanne Ibsen fra Aalborg Danmarks første kvindelige betjent. Dengang dog kun med specifikke ”egnede” opgaver, såsom at afhøre børn. Først i 1977 blev det tilladt for kvinder at søge ind på Politiskolen og efterfølgende blive ansat på lige fod med mænd.

Det har uden tvivl krævet stort mod fra Hanne og fra de første ”rigtige” kvindelige politibetjente at bryde normen og forfølge deres ambitioner. På samme måde kræver det stort mod for kvinder som Maja at sige: ”Ja! Jeg har det, der skal til, og jeg kan blive en lige så god betjent som alle andre – tørklæde eller ej. ”

Jeg synes, vi skal møde Majas ønske med den støtte og forståelse, som hun drømmer om at vise resten af os, når hun forhåbentligt engang bliver betjent.


Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Profil
Josephine Fock (f. 1965) er medstifter af Alternativet. Hun er fhv. gruppeforkvinde i partiet og fungerer samtidig som asyl- og integrationsordfører samt finans-, økonomi- og retsordfører. Josephine er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer) og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med de seneste tre finansministre. Josephine er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Annonce
Annonce
Seneste blogs
Af Mikael Jalving
17.08.18, 16:08
Kunne man ikke få blot én af landets utallige journalister til at undersøge, hvorvidt affaldssorteringen egentlig fungerer i de danske kommuner? Læs mere
Af Naser Khader
16.08.18, 20:15
Hvis EU ville gøre en reel forskel, så skulle man i stedet tage sin rolle som mægler mellem Iran og USA alvorligt. Læs mere
Af Morten Løkkegaard
16.08.18, 13:06
Det politiske kaos i Storbritannien efter brexit betyder, at danskerne har gennemskuet konsekvenserne af dansk enegang i Europa. Derfor er sommerens udmelding om dexit en gratis omgang fra Dansk Folkeparti, som i stedet bør melde sig ind i kampen om at trække EU i den rigtige retning. Læs mere
Af Anders Vistisen
16.08.18, 11:20
Danmark har brug for en mere pragmatisk kurs i brexit-forhandlingerne end EU-Kommissionens, der virker mere opsat på at straffe briterne. Læs mere
Af Gitte Seeberg
15.08.18, 15:30
Kommer bankdirektør Anders Dam igennem med sit forehavende og får afskaffet kontanterne, har virksomhederne og private ikke længere noget modsvar til de negative renter. Bankerne har nu i stedet frit slag til at plukke deres kunder gennem endnu flere gebyrer og endnu højere negative renter. Læs mere
Af Majbritt Maria Nielsen
15.08.18, 10:44
Frihedsrettigheder skal gælde dem, jeg er uenig med. Læs mere
Af Nauja Lynge
15.08.18, 09:58
Det er trættende at høre om burkaer og frikadeller på plejehjemmet. Staten Danmark bløder, og der er brug for klare budskaber om vigtige emner som rigsfællesskabets fremtid. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.08.18, 19:13
Sverige har for længst nået det punkt, hvor der ikke er nogen vej tilbage, medmindre der sker noget helt andet. Læs mere
Af Jens-Kristian Lütken
14.08.18, 10:31
Det er noget helt særligt dansk, at det brede flertal af befolkningen har råd til at vælge frit mellem folkeskolen eller et privat tilbud. Læs mere
Af Lars Boje Mathiesen
13.08.18, 15:32
Så ramte et nyt skoleår. Her er 10 ting, som mange partier ikke vil indrømme. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her