Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

57 sigtelser men ingen sager

DR-dokumentaren ’I politiets vold: Mørk og mistænkt’ viser, at alle desværre ikke er lige for loven i Danmark. Hvor er ordentligheden henne?

Jeg har svært ved at sætte mig ind i, hvordan det må være ikke at være hvid. Jeg kan kun gisne om, hvilken diskrimination man kan blive udsat for både sprogligt og fysisk. Men jeg har ikke svært ved at sætte mig ind i, hvor frustreret og gal jeg ville blive, hvis jeg gang på gang oplevede at blive stoppet af politiet, uden noget grundlag.

I DR-dokumentaren ’I politiets vold: Mørk og mistænkt’, der blev vist på TV i går, fortæller den 24-årige ingeniørstuderende Hedayat Alefi, at han ofte har oplevet at blive stoppet af politiet, selvom han intet har gjort. Faktisk ligger der hele 57 sager på ham, men ikke én eneste dom. Det lyder jo helt absurd! Men så kunne man tænke, at der vel ikke går røg af en brand uden en ild? Og har han så alligevel ikke gjort et eller andet? Men det har han ikke. Det eneste man kan klandre Hedayat Alefi for er, at han åbenbart ser mistænkelig ud i politiets øjne. Og hvorfor gør han så det? Sammenholdt med de tal fra Danmarks Statistik, som indgår i DR-dokumentaren, er det svært at nå til nogen anden konklusion end, at det er hans afstamning og hudfarve, der i politiets øjne gør ham til en potentiel kriminel. Noget der altså ingen hold har i virkeligheden.

Tallene viser, at der i 2014 var 65 – 70% højere risiko for at blive sigtet for noget, man ikke blev dømt for, hvis man var indvandrer eller efterkommer af indvandrere med ikke-vestlig baggrund. Samtidig var der 86-88% højere risiko for, at indvandrere eller efterkommere af indvandrere med ikke-vestlig baggrund blev anholdt uden efterfølgende at blive dømt sammenlignet med etniske danskere.

Det hører simpelthen ingen steder hjemme i en retsstat og i et velfungerende demokrati, hvor alle er lige for loven. Hvor er ordentligheden henne? I Danmark kræver Retsplejeloven, at en person skal være mistænkt for at gøre noget konkret strafbart, før man kan stoppe personen. Derefter skal politiet i en rapport redegøre for, hvorfor man stoppede personen, og hvad man havde forventet at finde på personen. Faktisk skal mistanken være så konkret, at politiet, før de må lave en visitation, skal kunne se et våben eller euforiserende stoffer synligt på personen.

Alt tyder på, at det er et stereotypt syn på mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, der ligger til grund for de mange grundløse sigtelser. I programmet P1 Debat, som jeg deltog i i går, var der en lytter fra Chile, der ringede ind. Han var selv lys i huden, mens hans bror var mørk. Og de to brødre oplevede store forskelle. Broderen var blandt andet blevet stoppet på Nørrebrogade, fordi han løb efter 350S. Angiveligt fordi man mente han løb fra en forbrydelse.

I DR-dokumentaren møder man også Svend Larsen, politidirektør i Rigspolitiet, og han forklarer, at politiet følger nøje med i, hvad der sker i politikredsene, og om folk klager over forskelsbehandling. Han noterer sig, at der er meget få klager over at blive forskelsbehandlet.

Jeg synes det er et problem, at man overlader til folk selv at klage, før man vil tage problemet alvorligt. For som tallene viser, så er der et problem. Det ville klæde politiet selv at iværksætte en grundig undersøgelse, og så iværksætte initiativer for at rette op på situationen. Det kan være som decideret efteruddannelse eller kulturændring for at sikre sig, at der ikke finder etnisk profilering sted. Derudover fører den Uafhængige Politiklagemyndighed ikke statistik over klager vedrørende diskrimination. Det undrer mig. Det minder mig lidt om den lange seje kamp, vi skulle have, før at hatecrimes blev noteret. Når problemerne ikke bliver registreret, er det også meget lettere at lade være med at fokusere på dem.

På den ene side har vi politiet, som holder fast i, at etnisk profilering ikke foregår, men på den anden side har vi en gruppe borgere, der føler sig diskriminerede. De står med det, jeg vil kalde en krænket retsfølelse, og det er ikke godt for et samfund, hvis borgerne mister tilliden til politiet.

Retssikkerhed og lighed for loven skal gælde for alle i det danske samfund, ikke kun i praksis, men også i oplevelsen for den enkelte.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Josephine Fock (f. 1965) er direktør i Dansk Flygtningehjælp. Hun er medstifter af Alternativet og fhv. MF'er og gruppeforkvinde i partiet. Josephine er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer) og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med de seneste tre finansministre. Josephine er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Seneste blogs
Af Nauja Lynge
17.02.19, 17:40
Klogt; for det er nemlig blevet på bekostning af børn og unge at uddannelse, sundhed og socialområdet nedprioriteres til fordel for kommissioner.   Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
17.02.19, 13:33
Statsrevisorerne bør honoreres efter fremmøde Læs mere
Af Mikael Jalving
17.02.19, 06:35
Her søger jeg mørke og stilhed for bedre at kunne håndtere lyset, larmen og løgnen. Læs mere
Af Christel Schaldemose
16.02.19, 10:03
Social dumping er en kæmpe udfordring i EU, derfor skal den også løses i EU. Der er gode tiltag på vej, men i Socialdemokratiet har vi flere svar på, hvordan vi bekæmper social dumping. Læs mere
Af Rune Lund
15.02.19, 22:02
Lønningerne for de store virksomheders topchefer fortsætter med at stikke helt af, mens arbejdsgiverne kræver løntilbageholdenhed for folk med almindelige lønninger. Der er brug for en millionærskat, der gør uhæmmet høje lønninger for landets erhvervselite mindre attraktive. Læs mere
Af Birthe Rønn Hornbech
15.02.19, 10:37
Sprogkravet kan dog ikke stå alene – heller ikke for danske læger. Men hvad med evnen til kommunikation og til at stille diagnose? Læs mere
Af Harun Demirtas
14.02.19, 14:49
Selv om bekymringer er vigtige, er vejen frem ikke at imødekomme uvidenheden med industrialisering af rekonstruktionen af mødomme. Det er ikke med blod, men med viden, vi skal vaske fordommene væk. Og et forbud er første skridt. Læs mere
Af Morten Uhrskov Jensen
14.02.19, 13:24
Denne gang var det et alternativt venstrefløjsmedie, der viderebragte vildledende oplysninger. Læs mere
Af Anders Vistisen
14.02.19, 10:32
Medier lader sig bruge i propaganda for at fremhæve EU's lyksaligheder Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her