Og ja, jeg tillader mig at kalde kravene fra DF groteske. Vi ved alle, at DF i øjeblikket stort set har uhindret adgang til Inger Støjberg, når det kommer til stramninger på udlændingeområdet. Men at de faktisk nu også ser ud til at have uhindret adgang til finansminister Kristian Jensen er nyt. Hvorfor afviser Kristian Jensen ikke med det samme disse krav, og henviser de forslag til deres rette parlamentariske plads?
Det, at man vil hindre mennesker i at lære dansk, at arbejde, og sågar at flygtningebørn ikke kan gå i skole, er ikke blot menneskenedbrydende, udemokratisk og udansk.
Det er usmageligt og uanstændigt, at sårbare flygtninge gøres til gidsler i finanslovsforhandlingerne. Forhandlinger der burde handle om centrale økonomiske poster og landets økonomiske fremtid. Ikke om det forsatte kapløb mod bunden, om at fratage i forvejen udsatte mennesker deres rettigheder og mulighed for en vellykket integration, der på sigt er en investering i vores samfund og fællesskab. Tænk at regeringen tillader, at DF’s næsten umættelige appetit på ideer, der skal gøre livet svært for mennesker på flugt, får så afgørende rolle i så centrale og vigtige forhandlinger. Finanslovsforhandlingerne burde være baseret på saglige argumenter og klare økonomiske prioriterer i stedte for at være reduceret til en beskidt politisk studehandel, hvor man forsøger at gøre flygtningespørgsmålet til afgørende for Danmarks økonomiske fremtid. Det har længe været en glidebane, at finanslovsforhandlingerne blev blandet sammen med grove værdipolitiske dagsordenener, men i år mener jeg virkelig, at det har nået sin grænse. Vi skylder ikke mindst befolkningen af lade forhandlingerne handle om vores fælles økonomi. Ikke om usympatisk og langt hen ad vejen symbolsk udlændingepolitik, der ikke har så en afgørende betydning for det nationale budget, som DF antyder. Jeg vil ikke anfægte at flygtninge medfører udgifter, men jeg vil ikke acceptere, at de udgifter på den måde drives helt ud af proportioner.
Så kom nu Venstre og Kristian Jensen. Meld nu fra, og bed DF om at gemme deres krav til en anden lejlighed.
Hvis man endelig skal sige noget positivt, er det, at jeg stadig har et (måske naivt) håb om, at Kristian Jensen trods alt står vagt om de liberale dyder, hvor der er plads til demokratiske rettigheder for alle borgere i Danmark, uanset hvor de kommer fra. Og dermed ikke giver plads til disse stramninger i Finansloven. At Inger Støjberg, som i høj grad repræsenterer en anden del af Venstre måske er villig til at give plads til disse stramninger uanset konsekvenserne for det danske samfund og det enkelte menneske, er jeg sådan set ikke i tvivl om. Men den debat hører så til i hendes ministerium og burde ikke få sådan en central rolle i finanslovsforhandlingerne.
Finansloven bør ikke være løftestang for det forsatte ræs mod bunden. Der må da snart være en grænse for, hvilke krav man som parti kan komme med til finanslovsforhandlingerne.
