Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail

Dette er en blog: Jyllands-Posten har flere end 30 bloggere tilknyttet jp.dk/blogs. Det er eksterne debattører og politikere, som skriver i egen ret. Blogholdet er meget bredt sammensat, og holdningerne spænder vidt.

Sådan skaber vi et samfund i økonomisk, grøn og social balance – fuldt finansieret

Alternativets nye finanslovsudspil ’En fremtid i balance’ er et grønt og visionært alternativ til regeringens nye finanslovsudspil for 2018. Og så er det testet på 18 konkrete indikatorer, der skal sikre en positiv udvikling på alle tre bundlinjer. Vejen dertil er grøn omstilling, mere iværksætteri og bedre velfærd.

Hvad er ’bæredygtighed’ egentlig? Og hvordan ser et bæredygtigt samfund egentlig ud? Bæredygtighed kan hurtigt blive et fluffy udtryk, som kan være svært at forholde sig til. Derfor har vi i Alternativet i samarbejde med dygtige, eksterne økonomer udviklet ’De tre bundlinjer’, der indeholder 18 konkrete indikatorer, som vi mener er de vigtigste på vejen mod et bæredygtigt samfund. Vi mener, at de bør erstatte det endimensionelle BNP, man i dag bruger til at måle samfundsudviklingen.

I dag er jeg derfor stolt over at kunne præsentere et alternativ til regeringens finanslovsudspil, som er konsekvensvurderet i forhold til de 18 indikatorer på de tre bundlinjer. Vi kalder det ’En fremtid i balance – tal til et bedre samfund 2018’. I Alternativets finanslovsudspil for de næste fire år omfordeler vi over 150 milliarder kroner fra sort til grøn og fra rig til fattig. Og ved at konsekvensvurdere hvert enkelt forslag ud fra ’De tre bundlinjer’, har vi sikret, at det samlede finanslovsudspil bidrager positivt på både den økonomiske, grønne og sociale bundlinje. Det, mener jeg, bør være et krav til en finanslov, der skal udstikke retningen for vores samfund.

Hovedindikatorerne på den grønne bundlinje er ’Biodiversitet’ og ’Drivhusgas’, på den sociale bundlinje er det ’Livstilfredshed’ og ’Fællesskaber’, mens det på den økonomiske bundlinje er ’Meningsfuld beskæftigelse’ og ’Lighed’. For hvad betydning har det, at BNP vokser, hvis disse indikatorer går i en negativ retning? Hvis klimaforandringerne forværres, vores livstilfredshed daler, og uligheden stiger, hvad betydning har et samlet højtbruttonationalprodukt så for os som mennesker?

Derudover er jeg enormt stolt over at kunne konstatere, at vores finanslovsforslag også på den helt nye ligestillingsindikator, vi har udviklet, skaber en positiv udvikling. Alt for mange politiske tiltag bliver lavet uden at tage højde for, hvilken effekt det kan have på ligestillingen, og det ser vi konsekvenserne af, når vi i 2017 stadig er langt fra i mål. Med vores finanslovsudspil sikrer vi, at ligestillingen fremover vil gå i den rigtige retning.

Det er altså fuldt finansieret både økonomisk, grønt og socialt, når vi vil tildele 39 milliarder ekstra til den grønne omstilling, 26 milliarder ekstra til iværksætteri, uddannelse og forskning og 10,6 milliarder til bedre børnehaver og vuggestuer. Så lad os pakke ’nødvendighedens politik’ langt væk, for vores finanslovsudspil beviser, at det i dén grad muligt at skabe et langt grønnere, mere entrepenant og socialt retfærdigt Danmark. Det eneste, det kræver, er politisk vilje.

Jeg håber derfor, at regeringen vil blive inspireret både af de visionære, grønne forslag i vores finanslovsudspil og af vores 18 indikatorer i ’De tre bundlinjer’, så vi kan begynde at måle al politik, der udvikles i Danmark, på alle tre bundlinjer og ikke kun den økonomiske. Og så vi sikrer, at der ikke laves mere politik, der trækker ligestillingen i den forkerte retning. Så vi kan få en fremtid i økonomisk, grøn og social balance.

Følg
Jyllands-Posten
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Profil
Josephine Fock (f. 1965) er direktør i Dansk Flygtningehjælp. Hun er medstifter af Alternativet og fhv. MF'er og gruppeforkvinde i partiet. Josephine er uddannet jurist og har en fortid i fagbevægelsen, hvor hun har været sekretariatschef for OAO (Offentlige Ansattes Organisationer) og som chefforhandler har hun forhandlet overenskomsten for alle statsligt ansatte med de seneste tre finansministre. Josephine er fritidssejler, naturelsker og den yngste i en søskendegruppe på fem.
Seneste blogs
Af Morten Uhrskov Jensen
21.04.19, 13:42
Ritzaus Bureau ”glemte” at skille de vestlige ad fra de ikkevestlige. Læs mere
Af Mikael Jalving
20.04.19, 10:25
Det er fristende at skælde ud på de små med tablet, smartphone og spilkonsol. Men pilen peger på de voksne. Læs mere
Af Anders Vistisen
19.04.19, 16:56
Danmark har nok en gang fået grønt lys til en særaftale, selv om det ifølge ja-siden og såkaldte EU-eksperter forekom nærmest umuligt. Læs mere
Af Gitte Seeberg
19.04.19, 06:00
Hurtigere ladestandere bliver i stigende omfang sat op, og fabrikkerne er nu også i stand til at masseproducere elbilerne til konkurrencedygtige priser. Læs mere
Af Signe Munk
18.04.19, 09:25
Jeg tror, der er masser af plads til gode liv og lykke i et bæredygtigt samfund. Læs mere
Af Nauja Lynge
17.04.19, 20:06
Løsningen er at ignorere disse typer og give plads til midtersøgende unge. Læs mere
Af Anna Thygesen
17.04.19, 13:17
Jeg betragter nu ikke mig selv som hverken rabiat eller ekstrem på nogen måde, men den her åndssvage Paludan-sag tvinger mig til at tage stilling. Læs mere
Af Anders Vistisen
17.04.19, 13:13
Social dumping vil fortsat eksistere i transportbranchen efter ny EU-lovgivning. Og det til trods for, at socialdemokraterne roser den nye aftale til skyerne. Læs mere
Af Mikael Jalving
17.04.19, 11:09
Hvis I virkelig mener, at I er sønner og døtre af Danmark, må I grine lidt mere og slås lidt mindre. Læs mere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her